Ekstraordinært udbytte i dansk selskabsret - Lett

Ekstraordinært udbytte i dansk selskabsret 

af Trine Bøgelund 

Denne artikel er en forkortet version af min specialeafhandling, som blev indleveret til bedømmelse den 

3. maj 2006. Vejleder var professor, dr.jur. Jan Schans Christensen, Københavns Universitet. 

Specialeafhandlingen analyserer det ekstraordinære udbytteinstitut i dansk ret. På baggrund af en gennemgang 

af de relevante retsregler i selskabslovene og tilgrænsende lovgivning søges det formelle og 

materielle indhold af betingelserne for udlodning af ekstraordinært udbytte fastlagt. Gennem inddragelse 

af en række udvalgte problemstillinger knyttet til reglernes anvendelse i teori og praksis undersøges det 

endvidere, om reglerne om ekstraordinært udbytte i deres nuværende udformning sikrer en effektiv 

opfyldelse af deres erklærede formål – (i) at fremme danske kapitalselskabers konkurrenceevne og muligheder 

for en effektiv ressourceudnyttelse ved at give selskaberne større råderum og øget fleksibilitet 

med hensyn til tilrettelæggelsen af deres kapitalstruktur, samtidig med at der (ii) opretholdes et adækvat 

beskyttelsesværn for kreditorerne mod en vilkårlig udhuling af selskabskapitalen. På grundlag heraf 

vurderes det, om der konkret er behov for at lempe eller skærpe de eksisterende regler - alternativt at 

fastsætte helt andre regler - med henblik på at skabe en optimal regulering.

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. INTRODUKTION 

1.1. Præsentation af afhandlingens emne........................................................................................................... 1 

1.2. Problemformulering ...................................................................................................................................... 2 

1.3. Fremstillingens systematik............................................................................................................................ 2 

1.4. Afgrænsninger ................................................................................................................................................ 2 

2. METODISKE OVERVEJELSER 

2.1. Valg af metode ............................................................................................................................................... 3 

DEL I 

3. PRÆSENTATION AF EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE 

3.1. Definition af begrebet ekstraordinært udbytte .......................................................................................... 3 

4. HJEMMELSGRUNDLAGET FOR REGLERNE OM EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE 

4.1. Det EU-retlige fundament for de danske regler om ekstraordinært udbytte........................................ 4 

4.2. Reglerne om ekstraordinært udbytte i aktieselskabsloven........................................................................ 5 

5. BETINGELSERNE FOR UDLODNING AF EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE 

5.1. Generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen...................................................................................7 

5.2. Vedtægtsændring og publicitet......................................................................................................................8 

5.3. Kravet om mellembalance og review...........................................................................................................9 

5.4. Kravet om godkendt årsrapport ................................................................................................................ 10 

5.5. Bestyrelsens erklæring om udlodningens forsvarlighed ......................................................................... 10 

5.6. Kravet om vurderingsberetning ved udlodning af andre værdier end kontante midler .................... 10 

6. KREDSEN AF DISPONIBLE RESERVER TIL UDLODNING 

6.1. Hvilke reserver kan udloddes som ekstraordinært udbytte?.................................................................. 11 

6.2. Udlodningsform........................................................................................................................................... 11 

6.2.1. Udlodning af kontante midler........................................................................................................... 11 

6.2.2. Udlodning af andre værdier end kontante midler.......................................................................... 12 

6.3. Udbetaling og forfaldstidspunkt ................................................................................................................ 12 

6.4. Udbyttemodtagere ....................................................................................................................................... 12 

7. KREDITORBESKYTTELSESHENSYN OG LOVFÆSTEDE SIKKERHEDSKAUTELER 

7.1. Kravet om minimumskapital i ASL § 1, stk. 3......................................................................................... 13 

7.2. Kapitaltabsreglen i ASL § 69 a................................................................................................................... 13 

7.3. Forsvarlighedskravet i ASL § 54, stk. 3 .................................................................................................... 14 

7.4. Beskyttelsesværn i anden lovgivning......................................................................................................... 14 

8. RETSVIRKNINGER VED ULOVLIG UDLODNING AF EKSTRAORDINÆRT 

UDBYTTE 

8.1. Sanktioner og retsvirkninger i tilfælde af ulovlig udlodning af ekstraordinært udbytte..................... 15 

8.2. Delkonklusion............................................................................................................................................ 15

DEL II 

9. ANALYSENS FORMÅL ........................................................................................................................... 16 

10. ANALYSE AF BETINGELSERNE FOR UDLODNING AF EKSTRAORDINÆRT 

UDBYTTE I DANSK SELSKABSRET 

10.1. Kravet om bemyndigelse, vedtægtsændring og publicitet.......................................................... 17 

10.1.1. Analyse............................................................................................................................................. 17 

10.1.2. Sammenfatning............................................................................................................................... 18 

10.2. Kravet om mellembalance og review................................................................................................. 19 

10.2.1 Analyse.............................................................................................................................................. 19 


10.3. Kravet om godkendt årsrapport.......................................................................................................... 23 

10.3.1. Analyse............................................................................................................................................. 23 


10.4. Kravet om bestyrelsens forsvarlighedserklæring ........................................................................... 29 

10.4.1. Analyse............................................................................................................................................. 29 


10.5. Kravet om vurderingsberetning ved udlodning af andre værdier end kontante midler ..... 32 

10.5.1 Analyse.............................................................................................................................................. 32 


10.6. Delkonklusion.......................................................................................................................................... 34 

11. SAMMENFATNING OG KONKLUSION....................................................................................... 35 

12. LITTERATUR

1. INTRODUKTION 

1.1. Præsentation af afhandlingens emne 

I 2004 blev der ved en ændring af de danske selskabslove etableret mulighed for, at danske aktie- og 

anpartsselskaber kan udbetale ekstraordinært udbytte i løbet af et regnskabsår. Reglerne om ekstraordinært 

udbytte blev indsat i henholdsvis aktieselskabslovens (ASL) 1 § 109 a og anpartsselskabslovens 

(APSL) 2 § 44 a ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 3 , og trådte i kraft den 1. juli 2004. Med virkning pr. 1. 

april 2006 er der endvidere gennemført enkelte ændringer af udbyttereglerne i selskabslovene ved lov nr. 

246 af 27. marts 2006 4 . 

Motivet bag udvidelsen af selskabernes adgang til at foretage udbytteudlodninger til aktionærer og 

anpartshavere udsprang oprindeligt af en overordnet politisk målsætning om at skabe bedre konkurrencevilkår 

for danske virksomheder, såvel inden for det europæiske marked som på globalt plan. 

Formålet var således at øge kapitalmobiliteten for dansk indregistrerede selskaber, samt at give disse 

selskaber et større råderum og en øget fleksibilitet til løbende at tilpasse deres kapitalstruktur efter konkret 

behov 5 . Samtidig indgik reglerne i et omfattende moderniseringsprogram for de danske selskabslove, 

hvis målsætning var at skabe mere fleksible og enkle regler, samt at lette de administrative byrder, 

som ikke var nødvendige for at beskytte aktionærer og kreditorer. 

I en tid præget af markant økonomisk vækst, som blandt andet har resulteret i en kraftig vækst i antallet 

af virksomhedsoverdragelser, udvikling i retning af en dansk aktiekultur for private investorer, samt en 

høj investeringshastighed på aktiemarkederne, er spørgsmålet om selskabers mulighed for løbende at 

foretage kapitalstrukturtilpasninger og herved tilgodese den risikovillige kapital, som aktionærerne har 

investeret i selskabet, mere aktuelt end nogensinde. Med indførelsen af de nye regler har man fra politisk 

side imødekommet et ønske hos danske virksomheder og investorer om at gennemføre kapitaludtræk 

fra selskaber på hurtig og smidig vis. Det har da også vist sig, at en betydelig andel af de danske 

selskaber i praksis benytter sig af muligheden for at udbetale ekstraordinært udbytte 6 . 

Det ekstraordinære udbytteinstitut er en nyskabelse i dansk ret. Af samme grund har de problemstillinger, 

som knytter sig til denne form for likviditetsudlodning, ikke tidligere været undergivet nogen 

uddybende behandling i den juridiske litteratur 7 . Knap to år efter reglernes ikrafttræden har det imidlertid 

vist sig, at den praktiske anvendelse af reglerne har givet anledning til en række komplicerede 

problemstillinger. Grundlæggende tegner der sig et billede af, at reglernes formelle og materielle indhold 

i visse situationer indebærer utilsigtede virkninger. I nogle tilfælde er danske selskaber således helt afskåret 

fra at udnytte de fordele, som ligger i det ekstraordinære udbytteinstitut. I andre tilfælde pålægges 

selskaberne - i strid med lovgivers intentioner - umotiverede omkostninger og unødigt administrativt 

besvær i forbindelse med administration af ordningen. Henset til, at muligheden for at foretage kapitaludtræk 

i form af ekstraordinært udbytte er af væsentlig betydning for danske selskaber som et middel til 

løbende at tilpasse selskabets kapitalisering, fortjener disse problemstillinger at blive undergivet en 

grundig retsdogmatisk analyse. 

1 Jf. Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 8. oktober 2004 om aktieselskaber med senere ændringer. 

2 Jf. Lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002 om anpartsselskaber med senere ændringer. 

3 Jf. Lov nr. 226 af 31. marts 2004 om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber m.fl. 

4 Jf. Lov nr. 246 af 27. marts 2006 om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber m.fl. 

5 Jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 4541, spalte 1. 

6 Jf. Folketingstidende 2005-06, L51, s. 73, spalte 2. 

7 Få udvalgte problemstillinger har været behandlet i artikelform i faglige tidsskrifter, se Anders Holkmann Olsen & David 

Moalem: Ekstraordinært udbytte i dansk selskabsret, NTS 2005:1, s. 75 ff., Nils Kjellegaard Jensen: Ny lovgivning på vej - 

Mulighed for ekstraordinær udbytteudlodning i aktie- og anpartsselskaber, R&R nr. 3/2004, s. 44 ff., Jørgen Blom: Udlodning 

af a conto udbytte - En gennemgang af de selskabsretlige, regnskabsmæssige og revisorrelaterede bestemmelser, R&R 

nr. 8/2004, s. 42 ff., samt Søren Kok Olsen & Jørgen Blom: A conto udbytte - En opfølgning ét år efter, R&R nr. 10/2005, 

s. 50 ff. 

1

1.2. Problemformulering 

Formålet med specialeafhandlingen er at redegøre for og analysere det ekstraordinære udbytteinstitut i 

dansk ret. På baggrund af en gennemgang af de relevante retsregler i selskabslovene og tilgrænsende 

lovgivning søges det formelle og materielle indhold af betingelserne for udlodning af ekstraordinært 

udbytte fastlagt. Gennem inddragelse af en række udvalgte problemstillinger knyttet til reglernes 

anvendelse i teori og praksis undersøges det endvidere, om reglerne om ekstraordinært udbytte i deres 

nuværende udformning sikrer en effektiv opfyldelse af deres erklærede formål – (i) at fremme danske 

kapitalselskabers konkurrenceevne og muligheder for en effektiv ressourceudnyttelse ved at give 

selskaberne større råderum og øget fleksibilitet med hensyn til tilrettelæggelsen af deres kapitalstruktur, 

samtidig med at der (ii) opretholdes et adækvat beskyttelsesværn for kreditorerne mod en vilkårlig 

udhuling af selskabskapitalen. Det tilstræbes at foretage en balanceret afvejning af de involverede 

hensyn og modstående interesser. På grundlag heraf vurderes det, om der konkret er behov for at lempe 

eller skærpe de eksisterende regler - alternativt at fastsætte helt andre regler - med henblik på at skabe en 

optimal regulering. 

1.3. Fremstillingens systematik 

Systematisk er afhandlingen opdelt i to hovedafsnit. Del I introducerer kort kapitalsystemets fundamentale 

opbygning, samt udbytteinstituttets formål og funktion. Der gives en samlet fremstilling af de 

nye regler om ekstraordinært udbytte. Afsnittet indledes med en definition og begrebsafgrænsning, 

hvorefter der redegøres for henholdsvis det EU-retlige og det danske hjemmelsgrundlag. Herefter 

beskrives udlodningsbetingelserne enkeltvis, ligesom det undersøges, hvilke midler der kan udloddes, og 

hvorledes udbetaling kan gennemføres. Fokus rettes særligt mod, hvilke kreditorbeskyttelsesværn lovgivningen 

opstiller, såvel i selskabslovene som i den tilgrænsende lovgivning. Der afsluttes med en redegørelse 

for retsvirkningerne af ulovlig udlodning. Afhandlingens hovedvægt lægges på Del II, hvor de 

enkelte udlodningsbetingelser undergives en omfattende retsdogmatisk analyse. Afhandlingen afsluttes 

med en sammenfattende konklusion. 

1.4. Afgrænsninger 

Afhandlingen vil i overvejende grad behandle reglerne om ekstraordinært udbytte i et selskabsretligt 

perspektiv. De skatteretlige aspekter af udbytteudlodning vil således ikke blive behandlet. Anden lovgivning 

vil blive inddraget i analysen, hvor dette skønnes at være af særlig relevans for behandling af 

afhandlingens problemstilling. 

Sigtet for afhandlingen er at foretage en analyse af betingelserne for udlodning af ekstraordinært udbytte. 

Reglerne om ordinært udbytte og problematikken vedrørende maskeret udbytte vil derfor ikke 

blive behandlet. Fremstillingen er endvidere begrænset, således at de særlige problemstillinger, som 

knytter sig til udlodning i forbindelse med likvidation, særregler for børsnoterede selskaber og SEselskaber, 

udbytte i koncernforhold samt betaling af koncernbidrag, heller ikke behandles. Denne afgrænsning 

har været nødvendig, henset til de rammer, som er til rådighed for en specialeafhandling. 

Af praktiske årsager er det valgt alene at omtale aktieselskaber, idet reglerne om ekstraordinært udbytte i 

ASL § 109 a og APSL § 44 a, samt lovmotiverne hertil, i hovedsagen er identiske. Det bør derfor holdes 

for øje, at de bemærkninger, der gøres i forhold til aktieselskaber, tillige kan overføres på anpartsselskaber. 

Begrebet "selskab" dækker derfor principielt både aktie- og anpartsselskaber, ligesom begrebet 

"ledelse" omfatter såvel bestyrelse som direktion. 

De respektive begreber ekstraordinært udbytte, som er anvendt i lovteksten, og a conto udbytte vil i fremstillingen 

blive anvendt som synonymer. Der tilsigtes dermed ingen realitetsforskel i begrebsanvendelsen. 

Tilsvarende vil samlebetegnelsen udlodning blive anvendt synonymt med uddeling af ekstraordinært 

udbytte, medmindre andet er angivet. 

2

2. METODISKE OVERVEJELSER 

2.1. Valg af metode 

Den analytiske tilgang til emnet baserer sig på den traditionelle retsdogmatiske metode. Gennem inddragelse 

af en række almindeligt anerkendte retskilde- og fortolkningsprincipper søges det klarlagt, 

hvilke hensyn og faktorer, der har været styrende for udformningen af det danske regelsæt om ekstraordinært 

udbytte. Med afsæt i lovens ordlyd, samt de danske og EU-retlige forarbejder, undersøges det 

herefter, om regelsættet opfylder dets erklærede formål, og om det repræsenterer en rimelig afvejning af 

de involverede hensyn og interesser. 

I erkendelse af, at der såvel på nationalt plan som på EU-niveau er sket en bevægelse fra en monistisk til 

en pluralistisk retskildelære 8 , hvor retsøkonomiske forklaringsmodeller spiller en stadigt vigtigere rolle 

som alternativ retskildefaktor inden for selskabsretten, vil afhandlingen tillige inddrage retsøkonomiske 

hensyn og argumenter med henblik på at vurdere, om de eksisterende regler er tilstrækkeligt effektive i 

begrebets økonomiske forstand. Endvidere vil der i analysen af gældende ret i vidt omfang blive lagt 

vægt på de reformtiltag, som er iværksat nationalt og på EU-retligt niveau. 

Fremstillingen vil endvidere søge inspiration fra selskabslovgivningen i Sverige, Norge, Tyskland, 

Storbritannien og USA. Retsstillingen i de udvalgte lande vil blive indarbejdet aktivt under fremstillingens 

enkelte dele, når dette skønnes relevant. Det understreges samtidig, at anvendelsen af fremmed ret 

som inspiration ikke søger at tage sig ud som en egentlig komparativ analyse 9 . 

DEL I 

3. PRÆSENTATION AF EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE 

3.1. Definition af begrebet ekstraordinært udbytte 

Ved ekstraordinært udbytte forstås en endelig udlodning af udbytte, der ikke sker i forbindelse med 

resultatdisponeringen på grundlag af den godkendte og reviderede årsrapport på selskabets ordinære 

generalforsamling (ordinært udbytte), men derimod i løbet af et regnskabsår ved en bestyrelsesbeslutning 

truffet med hjemmel i en bemyndigelse fra generalforsamlingen, og på et betryggende og af en uafhængig 

tredjemand undersøgt grundlag 10 . 

Ekstraordinært udbytte kan principielt foreligge i fire varianter: (i) som forskudsuddeling af udbytte, 

hvorved uddeling af overskud kan ske efter regnskabsårets afslutning, men før generalforsamlingen har 

godkendt årsregnskabet for det år, hvori midlerne er optjent; (ii) som interimuddeling, hvorved forstås 

uddeling af overskud oparbejdet i den forudgående del af indeværende regnskabsår; (iii) som efteruddeling 

11 , hvorved udlodning af selskabets overskudslikviditet optjent frem til balancedagen for selskabets 

seneste godkendte årsrapport kan ske - også i tilfælde, hvor der allerede er sket udlodning af ordinært 

udbytte én gang i forbindelse med den årlige resultatdisponering; og endelig (iv) som anteciperet 

uddeling, hvorved der foretages uddeling af det forventede overskud for den resterende del af indeværende 

regnskabsår 12 . 

8 Se hertil Paul Krüger Andersen og Ruth Nielsen: Retsøkonomi og retskildelære, UfR 1998B.476, s. 476. Som et eksempel 

på, at der også i den danske retslitteratur er set en tendens til i stigende omfang at inddrage retsøkonomiske synsvinkler, kan 

bl.a. nævnes professor, dr.jur. Jan Schans Christensens disputats "Contested Takeovers in Danish Law – A Comparative 

Analysis based on a Law and Economics Approach" fra 1991. 

9 Sammenligningen med udenlandsk ret vil alene tage udgangspunkt i de pågældende landes pendant til det danske aktieselskab. 

10 Se for en anderledes definition af begrebet "ekstraordinært udbytte" tillige Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog 

– U-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 58. 

11 Denne model er bl.a. valgt i den svenske aktiebolagslag, jf. SOU 1997:168, s. 10 og 69 ff. 

12 Jf. Hugo P. Matre: Årsregnskapet som skranke for utdeling av utbytte og tilknyttede disposisjoner, NTS 2002:2, s. 163. 

3

Efter gældende dansk ret tillades udlodning af ekstraordinært udbytte i en kombination af varianterne 

forskudsuddeling, interimuddeling og efteruddeling. Der kan således både ske udlodning af selskabets 

frie reserver fra tidligere regnskabsår, samt overskud optjent i indeværende regnskabsår, dog højst frem 

til datoen for mellembalancen, jf. ASL § 110, stk. 2, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. 

Endvidere kan frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i indeværende regnskabsår, ligeledes 

anvendes. Anteciperet uddeling er derimod ikke tilladt, idet en sådan udlodningsform er forbundet med 

en væsentlig risiko for udhuling af selskabskapitalen, såfremt ledelsens estimeringer af likviditetsbeholdningens 

omfang ikke holder stik. 

Terminologisk anvendes begrebet a conto udbytte af nogle forfattere synonymt med den anteciperede 

udlodningsform, således at begrebet dækker over en forudbetaling af det forventede ordinære udbytte 

for regnskabsåret 13 . Forudsætningsvist må begrebet ekstraordinært udbytte - residualt - karakterisere de tre 

øvrige udlodningsvarianter, som tillades efter dansk ret. Andre forfattere tillægger de to begreber samme 

realitetsindhold 14 . Almindeligvis betegner "a conto" det forhold, at der gives forskud på en ydelse. 

Baseret på en ordlydsfortolkning af den centrale hjemmelsbestemmelse for ekstraordinært udbytte i 2. 

selskabsdirektiv (Kapitaldirektivet) 15 art. 15(2), må begrebet a conto udbytte imidlertid forstås som et 

samlebegreb for alle fire udbyttevarianter 16 . Denne fortolkning finder tillige støtte i direktivets forarbejder 

17 . 

I svensk ret distingverer man begrebet efteruddeling fra de øvrige udbyttevarianter 18 . Foruden ordinært 

udbytte tillader aktiebolagslagen efteruddeling af midler, som er optjent frem til balancedagen for den 

senest godkendte årsrapport 19 . Uddeling af midler fra et afsluttet regnskabsår, før årsrapporten er godkendt 

af generalforsamlingen, samt uddeling af optjent eller anteciperet overskud i indeværende regnskabsår, 

er derimod forbudt. Af denne årsag forekommer distinktionen mellem udbyttevarianterne vel 

relevant for svensk rets vedkommende. Imidlertid bør efteruddeling i relation til dansk ret fortsat henregnes 

til kategorien ekstraordinært udbytte, idet en successiv uddeling af midler fra tidligere regnskabsår 

tillige behandles efter ASL § 109 a, jf. § 110, stk. 2. 

4. HJEMMELSGRUNDLAGET FOR REGLERNE OM EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE 

4.1. Det EU-retlige fundament for de danske regler om ekstraordinært udbytte 

Kapitaldirektivet hjemler mulighed for, at EU's medlemsstater kan tillade udlodning af ekstraordinært 

udbytte. Af direktivets præambel fremgår, at formålet er "at sikre et mindstemål af ligelig beskyttelse, 

såvel af selskabernes aktionærer 20 som af deres kreditorer", og at "der bør fastsættes fællesskabsforskrifter 

med henblik på at bevare kapitalen, som udgør kreditorernes sikkerhed, navnlig ved at forbyde, at 

kapitalen forringes gennem uberettigede uddelinger til aktionærerne". Begrundelsen for at tillade udbetaling 

af ekstraordinært udbytte fremgår af direktivets forarbejder: "Afsvækkelsen af grundsætningen 

"ingen uddeling uden gevinst", som ligger i den begrænsede mulighed for udbetaling af udbytte, indebærer 

ikke alvorlige problemer. Ganske vist er udbetaling af a conto udbytte i visse jurisdiktioner i strid 

13 Jf. eksempelvis Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 

73. 

14 Se eksempelvis Jan Andersson: Kapitalskyddet i aktiebolag, 4. udg. 2002, s. 53 ff. 

15 Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976. 

16 I Kapitaldirektivets art. 15(2) anvendes vedrørende ekstraordinært udbytte bl.a. betegnelserne: förskuttsutdelning/efterutdelning 

av vinst (Sverige), Mitgliedstaats Abschlagszahlungen auf Dividenden (Tyskland og Østrig), d'acomptes sur dividendes 

(Frankrig), di aconti sui dividendi (Italien), anticipos sobre dividendos (Spanien), samt interim dividends (Storbritannien). 

17 Jf. Kommission der Europäischen Gemeinschaften, KOM (1970) 232 endg. (tysk version), s. 28. 

18 Jf. Jan Andersson: Kapitalskyddet i aktiebolag, 4. udg. 2002, s. 54. 

19 Jf. Aktiebolagslagen 2005:551 kap. 17, § 4. 

20 Beskyttelseshensynet til selskabets aktionærer kommer navnlig til udtryk gennem regler om imødegåelse af majoritetsmisbrug. 

4

med grundprincippet om kapitalens urørlighed. Det forekommer dog ikke nødvendigt helt at forbyde 

udlodning af a conto udbytte inden for Fællesskabet, såfremt udbetaling kun kan ske i begrænset omfang. 

Derfor udgør forskellen mellem de respektive lande, der tillader a conto udbytte, og de, som nu og 

for fremtiden forbyder dette, ikke en fordrejning af betingelserne for kapitalselskabets eksistens" 21 . 

De respektive medlemsstater vælger frit, om denne form for kapitaludtræk skal tillades på nationalt 

niveau. Hvis en medlemsstat vedtager regler om ekstraordinært udbytte, skal den nationale selskabslovgivning 

opfylde de minimumskrav, som følger af Kapitaldirektivets art. 15(2) (se bilag 1). Der er dog 

intet til hinder for, at en medlemsstat opstiller strammere betingelser for udlodning, når blot disse er 

sagligt begrundet og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. 

Som udgangspunkt omfatter Kapitaldirektivets bestemmelser alene egentlige aktieselskaber 22 . For anpartsselskabsformen 

har de enkelte medlemslande derimod fri adgang til at vælge om, og i hvilket 

omfang, kreditorerne skal ydes et tilsvarende beskyttelsesværn. I dansk ret har lovgiver valgt, at direktivets 

bestemmelser generelt skal finde anvendelse på anpartsselskaber. 

4.2. Reglerne om ekstraordinært udbytte i aktieselskabsloven 

Mens en række af Kapitaldirektivets bestemmelser blev implementeret i de danske selskabslove umiddelbart 

efter direktivets vedtagelse i 1976, skulle der gå 28 år, før muligheden for at udlodde ekstraordinært 

udbytte blev en realitet i dansk ret. I 2002 iværksatte regeringen en omfattende handlingsplan 

om regelforenkling og administrative lettelser 23 , som blandt andet indeholdt forslag til en modernisering 

af selskabslovgivningen under overskriften "frihed under ansvar". Handlingsplanens overordnede mål 

var dels at forenkle den eksisterende lovgivning, dels at sikre, at nye love og regler ikke medførte unødige 

administrative byrder. I selskabsretligt regi realiseres moderniseringsbestræbelserne etapevis, og har 

frem til i dag resulteret i en række ændringsforslag. Hensigten er at skabe bedre betingelser for erhvervslivet, 

herunder at optimere konkurrenceevnen ved at give selskaberne større råderum og øget fleksibilitet 

ved tilrettelæggelsen af deres kapitalstruktur 24 . 

I 2003 nedsatte Økonomi- og Erhvervsministeren et Fokuspanel, som fik til opgave at vurdere konsekvenserne 

af det lovforslag, som gav danske selskaber adgang til uddeling ekstraordinært udbytte. 

Formålet var, at danske selskaber på ad hoc basis skulle kunne tilpasse kapitalstrukturen til konkrete 

behov. Forslaget skulle endvidere bringe den danske selskabslovgivning på højde med lovgivningen i de 

øvrige EU-medlemsstater. Som væsentlige fordele ved ekstraordinært udbytte fremhævede Fokuspanelet 

i sin rapport 25 , at der var tale om en frivillig ordning, at lovforslaget imødekom et bredt behov 

hos erhvervslivet og gjorde kapitalselskaber mere attraktive for investorer, og at ordningen ville medføre 

øget fleksibilitet i form af bedre muligheder for investering i værdipapirer, samt udbygning og fordeling 

af likviditeten i koncernforhold. 

Til Fokuspanelets vurdering kan føjes en række mere specifikke betragtninger om de fordele, der knytter 

sig til ekstraordinært udbytte. For det første kan nævnes smidiggørelsen af adgangen til hurtigere at udlodde 

likvide midler, således at en udlodning ikke længere må afvente den næste ordinære generalforsamling. 

Udlodningsadgangen er navnlig aktuel i tilfælde, hvor der i løbet af et regnskabsår tilgår selskabet 

større engangsbeløb, eksempelvis ved frasalg af aktiviteter 26 . En anden - praktisk vigtig - fordel er 


22 Jf. Kapitaldirektivets art. 1. 

23 Se for nærmere information om handlingsplanen følgende hjemmeside: www.moderniseringsprogram.dk 


25 Fokuspanelets rapport kan findes på Erhvervs- & Selskabsstyrelsens hjemmeside: www.eogs.dk. 

26 Se Jørgen Blom: Udlodning af a conto udbytte - En gennemgang af de selskabsretlige, regnskabsmæssige og revisorrelaterede 

bestemmelser, R&R nr. 3/2004, s. 42. 

5

muligheden for i forbindelse med virksomhedsoverdragelser at udlodde udbytte inden overdragelsen med 

henblik på at nedsætte købesummen og derved købers eventuelle finansieringsbehov. Dette gælder 

særligt i tilfælde, når handlen finder sted på et tidspunkt i regnskabsåret, hvor en revideret årsrapport og 

ordinær generalforsamling ikke er nært forestående. Som udgangspunkt kan selskabet vælge at ændre 

regnskabsåret og derved fremskynde en revideret årsrapport og ordinær generalforsamling, hvorved 

likviderne lovligt kan udloddes som ordinært udbytte. Denne udvej er imidlertid ikke altid praktisk 

mulig, idet tidspres, sambeskatningsregler eller koncernforhold kan blokere for en sådan manøvre 27 . I 

disse tilfælde vil ekstraordinært udbytte være et oplagt redskab til at reducere købesummen via en nedjustering 

af selskabets egenkapital. De samme betragtninger gør sig gældende ved generationsskifte af 

virksomheder. I koncernforhold letter indførelsen af det ekstraordinære udbytteinstitut i dansk ret endvidere 

muligheden for at kanalisere udbytte op i systemet i internationale koncerner, hvori indgår danske 

holdingselskaber med datterselskaber etableret i udlandet 28 . Endelig skal nævnes de væsentlige fordele, 

som består i at udlodde ekstraordinært udbytte frem for at foretage en kapitalnedsættelse til overkurs med 

efterfølgende udbetaling til selskabets aktionærer, jf. ASL § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 109. Kapitalnedsættelse 

er betinget af en tidskrævende procedure på grund af kravet om proklama og 3-måneders 

fristen i ASL § 46, stk. 1 og 2, samt eventuelt krav om sikkerhedsstillelse, jf. ASL § 46, stk. 3. Endvidere 

er kapitalnedsættelse forbundet med en vis negativ signalværdi 29 . Ekstraordinært udbytte udgør dermed 

et mere funktionelt alternativ til at sikre en hurtig og smidig udlodning af selskabets frie reserver. 

Som ulemper anførte Fokuspanelet, at danske selskaber vil få øget administrativt arbejde og besvær i forbindelse 

med gennemførelsen af udlodning, eksempelvis afholdelse af ekstraordinær generalforsamling, 

ændring af vedtægter og anmeldelse til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, indsamling af oplysninger til 

regnskab, overførsel af udbytte til aktionærerne, samt indbetaling af skatter m.v. Herudover vil udlodning 

medføre en række øgede omkostninger for selskabet, herunder udgifter til revisorbistand. På grundlag 

af en undersøgelse af en række udvalgte selskaber anførte Fokuspanelet endvidere, at de væsentligste 

årsager til ikke at udnytte muligheden for ekstraordinære udbytte er, at en udlodning ikke er fordelagtigt 

for selskabet, at der ikke er overskudslikviditet i selskabet, samt at selskabets ledelse og aktionærer 

vægter en konsolideringsstrategi tungere end muligheden for kapitaludtræk. En anden årsag kan være, at 

selskabet har en fast politik om ikke at udbetale udbytte, eller slet ikke har en udbyttepolitik. 

Lovforslaget blev fremsat som L125 den 14. januar 2004 30 . Bestemmelsen i ASL § 109 a blev vedtaget i 

den foreslåede udformning. Ekstraordinært udbytte var dermed en realitet i dansk selskabsret fra den 1. 

juli 2004. Allerede ét år senere fremsattes et nyt moderniseringsforslag - L51 - som tillige indeholdt 

forslag om ændringer af reglerne om ekstraordinært udbytte 31 . Ændringsforslaget var hovedsageligt 

motiveret af det forhold, at reglerne om ekstraordinært udbytte i praksis havde rejst en række tvivlsspørgsmål, 

som burde afklares gennem en præcisering af de relevante bestemmelser. Forslaget blev vedtaget 

den 21. marts 2006, og medførte - udover de nødvendige præciseringer - en række realitetsændringer 

i de eksisterende udbyttebestemmelser. 

De følgende afsnit vil redegøre for retsstillingen vedrørende ekstraordinært udbytte. Fremstillingen er 

begrænset, således at kun de væsentligste spørgsmål, som relaterer sig til udbyttebestemmelserne, vil 

blive behandlet, idet hovedvægten lægges på den retsdogmatiske analyse af udlodningsbetingelserne i 

del II. Når det alligevel er valgt at supplere fremstillingen med en redegørelse for hjemmelsgrundlaget, 

27 Se hertil Nils Kjellegaard Jensen: Ny lovgivning på vej - mulighed for ekstraordinær udbytteudlodning i aktie- og anpartsselskaber, 

R&R nr. 3/2004, s. 49. 

28 Se Nils Kjellegaard Jensen: Ny lovgivning på vej - mulighed for ekstraordinær udbytteudlodning i aktie- og anpartsselskaber, 

R&R nr. 3/2004, s. 49. 

29 Se Søren Kok Olsen & Jørgen Blom: A conto udbytte - En opfølgning ét år efter, R&R nr. 10/2005, s. 50. 

30 Jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 4530 ff. 

31 Jf. Folketingstidende 2005-06, L51, s. 1 ff. 

6

skyldes det særligt to forhold. For det første er reglerne om ekstraordinært udbytte relativt nye i dansk 

selskabsret, og er senest ændret med virkning pr. 1. april 2006. Af denne årsag foreligger der endnu ikke 

nogen uddybende teoretisk behandling af de gældende regler om ekstraordinært udbytte i retslitteraturen. 

Afhandlingen kan på dette punkt betragtes som en nyskabelse. For det andet er hensigten at 

skabe et fundament for afhandlingens videre analyse af de individuelle udlodningsbetingelser. 

5. BETINGELSERNE FOR UDLODNING AF EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE 

Ved lovændringen pr. 1. juli 2004 blev ASL § 109 ændret, således at uddeling af selskabets midler til 

aktionærerne også kan finde sted som ekstraordinært udbytte efter ASL § 109 a, jf. ASL § 109, nr. 2. 

Bestemmelsen i ASL § 109 opregner udtømmende de måder, hvorpå selskabets midler kan uddeles til 

aktionærerne som udbytte 32 . Hjemmelsgrundlaget og de materielle betingelser for udlodning af ekstraordinært 

udbytte fremgår af hovedbestemmelsen i ASL § 109 a (se bilag 2). Bestemmelsen suppleres af 

en række beslægtede regler i aktieselskabs-loven, herunder forsvarlighedskravet i ASL § 54, stk. 3 33 . 

5.1. Generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen 

ASL § 109 a, stk. 1, foreskriver, at generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen 34 til at træffe beslutning 

om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelse til bestyrelsen kan gives på såvel en ordinær som 

ekstraordinær generalforsamling 35 . Ved nystiftelse af selskaber er det endvidere muligt at bemyndige 

bestyrelsen allerede på selskabets konstituerende generalforsamling 36 . Bemyndigelsen kan gives med 

simpelt stemmeflertal, medmindre andet fremgår af selskabets vedtægter, jf. ASL § 77, 1. pkt. 

Udlodning af ekstraordinært udbytte er betinget af en faseopdelt beslutningsproces. I første fase træffer generalforsamlingen 

beslutning om at give bestyrelsen bemyndigelse til at træffe beslutning om udlodning. I 

anden fase træffer bestyrelsen på baggrund af en vurdering af selskabets økonomiske stilling beslutning 

om, hvorvidt udlodning skal finde sted. De respektive selskabsorganer kan således ikke træffe endelig 

udlodningsbeslutning uafhængigt af hinanden 37 . Samtidig er bemyndigelsen til bestyrelsen ikke et tilsagn 

til aktionærerne om udlodning, men derimod en adgang for bestyrelsen til at imødekomme aktionærernes 

ønske om udbytte, hvis selskabets økonomiske situation efter bestyrelsens skøn giver grundlag 

herfor 38 . Opstår den situation, at selskabets aktionærer kræver, at der mod bestyrelsens vilje skal ske 

udlodning af ekstraordinært udbytte, må aktionærerne indkalde til en ekstraordinær generalforsamling 

med henblik på at udskifte bestyrelsen. Den nye bestyrelse må herefter tage stilling til, om den er villig til 


33 For anpartsselskabers vedkommende er tilsvarende bestemmelser fastsat i APSL § 44, nr. 2 (om uddeling af selskabets 

midler), APSL § 44 a (hovedbestemmelsen om ekstraordinært udbytte), APSL § 20 (betryggende formueforvaltning) og ASL 

§ 54, stk. 3, analogt (forsvarlighedskravet). 

34 I anpartsselskaber, der ikke har en bestyrelse, gives bemyndigelsen til direktionen. 


36 Muligheden for at bemyndige bestyrelsen allerede på selskabets konstituerende generalforsamling er indført ved den seneste 

lovændring pr. 1. april 2006. Efter de hidtil gældende regler kunne bemyndigelse ikke gives på selskabets konstituerende 

generalforsamling, hvilket indebar den uheldige følge, at generalforsamlingen i en række selskaber var tvunget til at ændre 

vedtægterne på selskabets første ordinære generalforsamling udelukkende med det formål at indsætte en sådan bemyndigelse. 

Med lovændringen gives der nu mulighed for, at bestyrelsen allerede i forbindelse med selskabets stiftelse kan bemyndiges til at 

udlodde ekstraordinært udbytte i selskabets vedtægter. Det gælder dog fortsat, at uddeling efter en sådan bemyndigelse først vil 

kunne ske efter aflæggelse af selskabet første årsrapport, jf. Økonomi- & Erhvervsministerens ændringsforslag til L51 af den 

2. marts 2006 (L51, 2005-06, bilag 14). 

37 Dette gælder også for anpartsselskaber, hvor det principielt alene er generalforsamlingen, der træffer beslutning om 

resultatdisponeringen på den ordinære generalforsamling, jf. Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt 

kapitaludtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 62. 


7

at effektuere den pågældende uddeling 39 . Efter ASL § 109 a, stk. 3, nr. 2, er bestyrelsen ansvarlig for, at 

udlodningen er forsvarlig, set i forhold til selskabets økonomiske stilling. 

Med generalforsamlingens beslutning gives bestyrelsen en stående bemyndigelse, idet bemyndigelsen er 

gældende frem til det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer ny beslutning om tilbagekaldelse eller 

ændring 40 . Bestyrelsen kan med bemyndigelsen på et hvilket som helst tidspunkt i et regnskabsår beslutte 

at udlodde ekstraordinært udbytte. Efter ASL § 109 a, stk. 4, kan beslutning om uddeling dog tidligst 

træffes dagen efter, at bemyndigelsen er optaget i selskabets vedtægter og er anmeldt og registreret hos 

Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, jf. straks nedenfor. Ekstraordinært udbytte kan udloddes én eller flere 

gange i et regnskabsår, forudsat at bemyndigelsen ikke fastsætter særlige begrænsninger. Bestyrelsen skal 

for hver enkelt udlodning udarbejde et særskilt regnskabs- og beslutningsgrundlag 41 . ASL § 109 a, stk. 3, 

foreskriver om beslutningsgrundlagets indhold, at beslutningen om udlodning skal optages i bestyrelsens 

forhandlingsprotokol, jf. ASL § 56, stk. 4, og være vedlagt (i) en revisorpåtegnet mellembalance, samt (ii) 

en erklæring fra bestyrelsen om udlodningens forsvarlighed. 

Generalforsamlingen kan vælge at fastsætte saglige, tids- og beløbsmæssige begrænsninger i bemyndigelsen. 

Et eksempel på en saglig begrænsning kan være, at aktionærerne kun ønsker at modtage ekstraordinært 

udbytte, såfremt selskabets økonomi tillader udlodning af en vis størrelsesorden, eller ved realisation af 

visse ekstraordinære fortjenester 42 . Aktionærerne kan endvidere fastsætte, at bemyndigelsen alene gælder 

for en bestemt tidsperiode. Tilsvarende kan bestyrelsen undergives instruks om en minimering eller 

maksimering af det ekstraordinære udbyttes størrelse 43 . Bemyndigelsen kan til enhver tid tilbagekaldes 

eller ændres af generalforsamlingen ved afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling. Beslutning 

herom træffes med simpelt stemmeflertal, medmindre selskabets vedtægter bestemmer andet, jf. ASL § 

77, 1. pkt. 

5.2. Vedtægtsændring og publicitet 

Bemyndigelsen skal optages i selskabets vedtægter, og eventuelle begrænsninger i bemyndigelsen skal angives, 

jf. ASL § 109 a, stk. 2, 1. pkt. Optagelse i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen, 

jf. ASL § 109 a, stk. 2, 2. pkt. Bemyndigelsen kan således optages i selskabets vedtægter, 

uden at der kræves yderligere kvalificeret stemmeflertal. Det samme gælder ved ændring af vedtægterne i 

forbindelse med tilbagekaldelse eller ændring af en bemyndigelse 44 . Ifølge ASL § 109 a, stk. 4, skal vedtægtsændringen 

anmeldes til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, som foretager offentliggørelse via Styrelsens 

edb-informationssystem (Webreg). Formålet med anmeldelse og registrering af bemyndigelsen er at 

sikre fornøden publicitet ved at give selskabets medkontrahenter og kreditorer adgang til at gøre sig 

bekendt med bemyndigelsen. Offentliggørelsen fungerer således som en notifikation om, at selskabets 

midler kan udbetales til aktionærerne i videre omfang end ved den årlige resultatdisponering. Da selve 

39 Efter ASL § 70, 2. pkt., skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling senest 2 uger efter, at det skriftligt er 

forlangt af aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme. 

40 Adgangen til at give bestyrelsen stående bemyndigelse er en nyskabelse, som blev indført ved den seneste lovændring pr. 

1. april 2006. Hidtil indeholdt ASL § 109 a, stk. 1, 2. pkt., den begrænsning, at bemyndigelsen højst kunne gives for en 

periode frem til næste ordinære generalforsamling - alternativt en nærmere angivet ophørsdato eller begivenhed, der lå inden 

for denne periode. Konsekvensen var, at selskaberne blev påført yderligere administrativt besvær, idet en bestyrelse, der 

modtog gentagne bemyndigelser fra aktionærerne, skulle anmelde vedtægtsændringer i forlængelse af hver ordinær generalforsamling. 

Om kritik af den tidligere bestemmelse, se Anders Holkmann Olsen og David Moalem: Ekstraordinært udbytte i 

dansk selskabsret, NTS 2005:1, s. 76 ff., samt Nils Kjellegaard Jensen: Ny lovgivning på vej – mulighed for ekstraordinær 

udbytteudlodning i aktie- og anpartsselskaber, R&R nr. 3/2004, s. 51. 

41 Se Nils Kjellegaard Jensen: Ny lovgivning på vej – mulighed for ekstraordinær udbytteudlodning i aktie- og anpartsselskaber, 

R&R nr. 3/2004, s. 46, og af samme forfatter: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 1. 

udg. 2005, s. 65. 

42 Se Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 63. 



8

udnyttelsen af bemyndigelsen ikke kræver særskilt vedtægtsændring 45 , kan kreditorerne dog ikke få 

oplyst om, og i givet fald hvornår, der er sket udlodning af ekstraordinært udbytte. 

5.3. Kravet om mellembalance og review 

Kapitaldirektivets art. 15, stk. 2, litra a, foreskriver som et minimumskrav for udlodning af ekstraordinært 

udbytte, at der opstilles en mellembalance, som viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed 

for uddeling. Kravet om mellembalance er implementeret i dansk lovgivning ved bestemmelsen i ASL § 

109 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt. Mellembalancen kan foreligge i form af et halvårsregnskab eller et andet 

perioderegnskab udarbejdet særligt til brug for beslutningen om ekstraordinært udbytte. Er der kun 

forløbet kort tid siden den seneste års-/delårsrapport, kan mellembalancen dog være mindre omfattende 

end et perioderegnskab. Der er således ikke tale om et egentligt revideret regnskab 46 . Mellembalancen 

skal dog være udarbejdet efter principperne i årsregnskabsloven (ÅRL) 47 . 

I dansk ret har lovgiver valgt at opstille et yderligere krav om, at mellembalancen skal være gennemgået af 

revisor, såfremt selskabet har revisionspligt efter ÅRL eller anden lovgivning, jf. ASL § 109 a, stk. 3, nr. 

1, 2. pkt. Dette udgør en skærpelse i forhold til Kapitaldirektivets art. 15, stk. 2, som ikke stiller krav om 

revisors gennemgang (review) af mellembalancen. Der stilles ikke krav om en egentlig revision af mellembalancen. 

Formålet med et review er at gøre revisor i stand til at erklære, om han er blevet opmærksom 

på forhold, som afkræfter, at mellembalancen giver et retvisende billede af selskabets økonomi 48 . Er 

dette ikke tilfældet, vil revisor afgive erklæring om, at mellembalancen afspejler selskabets finansielle 

stilling 49 . 

Selskabslovgivningen regulerer ikke selvstændigt spørgsmålet om udformningen af revisors erklæring 

om review af mellembalancen. Retningsgivende for revisors forpligtelser er i stedet FSR's 50 revisionsstandard 

RS 910, samt erklæringsbekendtgørelsen 51 . Den væsentligste forskel mellem en revision og et 

review er, at en revisionspåtegning indeholder en positiv konklusion, der udtrykker en "høj grad af 

sikkerhed", mens en erklæring om gennemgang indeholder en negativ konklusion, som alene udtrykker 

en "moderat grad af sikkerhed" 52 . Endvidere er et review mindre tids- og omkostningskrævende end 

revision, idet omfanget af revisors arbejdshandlinger er reduceret. 

I lovmotiverne er indskærpet, at bestyrelsen i visse tilfælde bør vælge at lade mellembalancen undergive 

en egentlig revision, såfremt særlige omstændigheder tilsiger, at dette er hensigtsmæssigt eller nødvendigt 

for at opnå tilstrækkelig sikkerhed for beslutningens forsvarlighed. Et relevant tilfælde kan være, at 

selskabet har foretaget omstrukturering eller virksomhedsopkøb siden aflæggelsen af seneste årsrapport, 

eller at der er indikationer på mangelfuld bogføring i selskabet 53 . Det er endvidere fremhævet, at beslut- 


46 Jf. Anders Holkmann Olsen og David Moalem: Ekstraordinært udbytte i dansk selskabsret, NTS 2005:1, s. 78. 

47 Jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. med 

senere ændringer. 

48 Jf. Bekendtgørelse nr. 1537 af 22. december 2004 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. § 10, stk. 

2. 


50 FSR er en forkortelse for "Foreningen af Statsautoriserede Revisorer". 

51 Jf. Bekendtgørelse nr. 1537 af 22. december 2004 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. Erklæringsbekendtgørelsens 

§ 10, stk. 1, opstiller en række minimumskrav til erklæringens indhold. En erklæring om gennemgang 

(review) skal således som minimum indeholde: (i) en identifikation af det gennemgåede regnskab, (ii) en omtale af virksomhedsledelsens 

ansvar og revisors ansvar, (iii) en omtale af indholdet af den udførte gennemgang (review), herunder at revision 

ikke er foretaget, og (iv) en konklusion. 

52 Se Lykke Jensen og Lotte Andersen: Opdatering af erklæringsbekendtgørelsen, R&R nr. 4/2005, s. 10. 


9

ningen om, hvorvidt mellembalancen bør underkastes en egentlig revision, er underlagt bestyrelsens 

almindelige erstatningsansvar, jf. ASL § 140. 

Bestyrelsen kan ikke lovligt træffe beslutning om udlodning uden revisors påtegning af mellembalancen. 

Påtegningens formål er at give bestyrelsen mulighed for på kvalificeret grundlag at afgive erklæring om, 

at der er tilstrækkelige midler i selskabet til den påtænkte uddeling, jf. ASL § 109 a, stk. 3, nr. 2 54 . 

Revisors konklusion kan være enten uden forbehold, med forbehold eller afkræftende 55 . Såfremt bestyrelsen 

vælger at uddele ekstraordinært udbytte på trods af en revisionspåtegning med forbehold, er det 

givet, at culpanormen for bestyrelsens ansvar skærpes. 

5.4. Kravet om godkendt årsrapport 

Med virkning pr. 1. april 2006 er det ifølge dansk ret en lovfæstet betingelse for udlodning af ekstraordinært 

udbytte, at der foreligger mindst én godkendt årsrapport. Kravet udspringer af Kapitaldirektivets 

art. 15(2), litra b, som foreskriver, at det beløb, der skal uddeles, ikke må overstige det 

resultat, der er opnået siden afslutningen af sidste regnskabsår, for hvilket årsregnskabet er vedtaget. Årsregnskabet 

skal være revideret af en uafhængig revisor, såfremt selskabet har revisionspligt. Endvidere 

skal årsrapporten være fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, jf. ASL § 69. 

I praksis indebærer kravet, at der ikke kan foretages udlodning af ekstraordinært udbytte i selskabets 

første regnskabsår. Regnskabsårets længde er dog ikke afgørende. Principielt kan selskabets første 

regnskabsår således omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. 

ÅRL § 15, stk. 2. 

5.5. Bestyrelsens erklæring om udlodningens forsvarlighed 

Bestyrelsen skal afgive erklæring om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt 

under hensyn til selskabet, og i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling, jf. ASL § 109 a, stk. 3, 

nr. 2. Erklæringen indgår som en del af bestyrelsens skriftlige og dokumenterbare beslutningsgrundlag. 

Bestemmelsen suppleres dels af det generelle forsvarlighedskrav i ASL § 54, stk. 3, dels af det udbyttespecifikke 

forsvarlighedskrav i ASL § 110, stk. 3. 

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at bestyrelsen skal sikre, at beslutningen træffes på et fuldt 

oplyst grundlag, og at selskabets kreditorer ikke vil lide tab som følge af uddelingen. Det indskærpes, at 

bestyrelsen skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets økonomiske stilling, som 

er indtruffet efter afgivelsen af seneste årsrapport, i det omfang det har relevans for beslutningen - 

såkaldte post balance sheet events. Dette gælder dog kun i det omfang, offentliggørelsen heraf ikke er egnet 

til at påføre selskabet skade. Tilsvarende skal bestyrelsen tage højde for eventuelle ændringer indtruffet i 

perioden efter mellembalancens afgivelse og frem til beslutningstidspunktet 56 . Bestyrelsen er underlagt et 

almindeligt erstatningsansvar efter ASL §§ 140, såfremt en udlodning medfører tab for selskabet, dets 

aktionærer eller kreditorer. 

5.6. Kravet om vurderingsberetning ved udlodning af andre værdier end kontante midler 

Såfremt udbyttebetaling sker i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, 

jf. ASL § 110, stk. 4, 1. pkt., jf. ASL § 6 a. I relation til ASL § 6 a, stk. 1, nr. 4, gælder, at vurderingsmandens 

erklæring skal angive, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre 

værdier end kontanter, der udloddes, jf. ASL § 110, stk. 4, 2. pkt. 57 . 


55 Jf. Bekendtgørelse nr. 1537 af 22. december 2004 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. § 10, stk. 

3. 



10

Uden at det udtrykkeligt fremgår af lovteksten, må det lægges til grund, at vurderingsberetningen ikke 

må være ældre end 4 uger, bedømt fra beslutningstidspunktet, jf. herved ASL § 6 c, stk. 3 58 . Ønsker 

bestyrelsen at foretage aktivudlodning, må det endvidere fremgå direkte af bemyndigelsen, at udlodning 

i denne form er tilladt. Er intet fastsat i bemyndigelsen, må det antages, at generalforsamlingen må 

træffe ny beslutning om, at ekstraordinært udbytte kan erlægges i form af aktiver, samt godkende vurderingsberetningen 

59 . 

6. KREDSEN AF DISPONIBLE RESERVER TIL UDLODNING 

6.1. Hvilke reserver kan udloddes som ekstraordinært udbytte? 

Udbytte kan alene udbetales af selskabets frie reserver. En fastlæggelse af hvilke midler, der henhører til 

selskabets disponible reserver, nødvendiggør en kort introduktion af selskabets kapitalstruktur. Egenkapitalen 

består af værdien af selskabets aktiver med fradrag af fremmedkapital i form af gæld og hensættelser 

60 . Aktiekapitalen - indskudskapitalen med eventuelle tillæg - indgår som en passivpost ved 

beregning af egenkapitalens samlede størrelse, og henhører dermed til de bundne reserver. Afhængigt af, 

om selskabet indvinder overskud eller lider tab, vil disse poster blive tillagt henholdsvis fratrukket egenkapitalen. 

Beløbsmæssigt kan egenkapitalen således være både højere og lavere end aktiekapitalen. Selskabets 

årsresultat, aktiver, passiver og egenkapital - fordelt på henholdsvis aktiekapital, frie og bundne 

reserver, samt fremmedkapital - er udspecificeret i selskabets årsrapport, og danner grundlag for beregning 

af udbyttet 61 . 

ASL § 110, stk. 1, angiver retningslinierne for, hvilke beløb, der kan anvendes til udbyttebetaling. Til 

udbytte kan herefter anvendes beløb, som i selskabets senest godkendte årsrapport er opført som overført 

overskud og reserver, med fradrag af overført underskud. Udbytte kan dog ikke beregnes af de 

reserver, som er specificeret i ASL § 110, stk. 1, nr. 1-5, idet disse henregnes til selskabets bundne egenkapital 

62 . ASL § 110, stk. 1, afspejler således opdelingen mellem frie og bundne reserver. I relation til 

ekstraordinært udbytte suppleres disse retningslinier af ASL § 110, stk. 2, der tilføjer, at også overskud 

optjent i indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, samt frie reserver, der er opstået 

eller frigjort i indeværende regnskabsår, kan anvendes til udbetaling 63 . 

6.2. Udlodningsform 

6.2.1. Udlodning af kontante midler 

I størstedelen af alle udlodningstilfælde må det forventes, at ekstraordinært udbytte vil blive udbetalt i 

kontante midler. Det antages, at en kontantudlodning ikke er betinget af, at der i selskabet er likvide 

midler i form af penge. Principielt kan selskabet enten via træk på en kreditfacilitet eller ved at optage 

lån hos en aktionær eller et moderselskab fremskaffe kontante midler og udbetale udbytte med låne- 

58 Se i samme retning Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, 

s. 53. 

59 Jf. Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 72 f. 

60 Jf. ÅRL § 25. 

61 Se for en mere udførlig fremstilling af selskabers kapitalstruktur Jan Schans Christensen: Kapitalselskaber, 1. udg. 2003, s. 

115 ff., Bernhard Gomard: Aktieselskaber & anpartsselskaber, 4. udg. 2000, s. 170 ff. og 322 ff., Paul Krüger Andersen: 

Aktie- & anpartsselskabsret, 8. udg. 2004, s. 277 ff., Søren Friis Hansen & Jens Valdemar Krenchel: Dansk selskabsret I, 2. 

udg. 2006, s. 87 ff. 

62 Selskabets bundne reserver består ifølge ASL § 110, stk. 1, nr. 1-5 af (i) fond for amortiserede aktier, (ii) reserve for egne 

aktier, (iii) reserve for opskrivning efter indre værdis metode, (iv) alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver, samt (v) 

reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne. 

63 ASL § 110, stk. 2, 2. pkt., blev indsat i forbindelse med de omtalte lovændringer pr. 1. april 2006. Indsættelsen skyldes, at 

bestemmelsens tidligere udformning havde skabt tvivl i praksis om, hvorvidt reserver, som enten var opstået i løbet af indeværende 

regnskabsår, eller som var bundet pr. statusdagen, men efterfølgende var blevet frigjort, kunne anvendes til udbetaling 

af ekstraordinært udbytte. Se nærmere herom Søren Kok Olsen & Jørgen Blom: A conto udbytte - en opfølgning ét år 

efter, R&R nr. 10/2005, s. 51 ff. Præciseringen indebærer, at også frie reserver, der opstår som følge af en ændret regnskabspraksis, 

kan indgå i selskabets udbetalingspulje, jf. Folketingstidende 2005-06, L51, s. 74. 

11

provenuet 64 . Bestyrelsen er dog fortsat pligtig at påse, at udbetalingen sker under iagttagelse af forsvarlighedskravet 

i ASL § 54, stk. 3, og § 110, stk. 3 65 . 

6.2.2. Udlodning af andre værdier end kontante midler 

Ekstraordinært udbytte kan tillige erlægges i andre aktiver end kontanter. Der kan eksempelvis være tale 

om udlodning i form af selskabets egne aktier eller noterede likvide værdipapirer. Alternativt kan udbyttet 

bogføres og efterlades på en mellemregningskonto, eller berigtiges ved at selskabet udsteder et 

gældsbrev til udbyttemodtager 66 . Som anført i afsnit 7.6 er det dog ifølge ASL § 110, stk. 4, et krav, at 

der udarbejdes en vurderingsberetning, hvis betaling sker i andre værdier end kontanter 67 . 

6.3. Udbetaling og forfaldstidspunkt 

Loven angiver ingen faste retningslinjer for, hvorledes udbetaling til aktionærerne skal ske. Er selskabets 

aktier registreret i en værdipapircentral, kan udbetalingen effektueres via værdipapircentralen efter indberetning 

fra selskabet. I øvrige tilfælde må udbetalingsmåden fastsættes i selskabets vedtægter 68 . 

Tilsvarende fastsætter loven intet forfaldstidspunkt for, hvornår ekstraordinært udbytte skal udbetales til 

aktionærerne 69 . Som deklaratorisk udgangspunkt må det antages, at udbytte skal erlægges uden ugrundet 

ophold efter at det fornødne beslutningsgrundlag er tilvejebragt og beslutning om udbytte er truffet. 

Selskabet må dog indrømmes tid til at beregne og indberette eventuelle udbytteskatter. Principielt kan 

vedtægterne fastsætte bestemmelser om et senere forfaldstidspunkt. Henset til det primære formål bag 

reglerne om ekstraordinært udbytte - at sikre en hurtig og smidig udlodning - vil en vedtægtsbestemt 

udskydelse af forfaldstidspunktet dog ofte være uhensigtsmæssig. I tilfælde af, at udbetalingen ikke sker 

inden for rimelig tid, kan aktionærerne eventuelt aktualisere betalingsforpligtelsen ved påkrav 70 . I øvrigt 

gælder den ordinære 5-årige forældelsesfrist, dog modificeret ved, at kravet kan holdes i live ved sagsanlæg 

mod selskabet, jf. forældelseslovens §§ 1 og 2 71 . 

6.4. Udbyttemodtagere 

Som udgangspunkt fordeles selskabets overskud forholdsmæssigt blandt aktionærerne efter størrelsen af 

deres aktiebesiddelse, medmindre selskabskapitalen er opdelt i flere aktieklasser, og én eller flere aktieklasser 

er tillagt forlods ret til udbytte. Ved navneaktier kan betaling som hovedregel ske med frigørende 

64 Jf. Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 46 og 50. 

65 Udbyttebestemmelserne i ASL §§ 109-112 nævner intet om, i hvilken valuta udbetaling kan ske. Ifølge ASL § 1, stk. 3, skal 

selskabets aktiekapital angives i danske kroner eller euro, alternativt i anden valuta med særlig tilladelse fra Erhvervs- & 

Selskabsstyrelsen. Endvidere hjemler ÅRL § 16, 2. pkt., adgang til, at et selskab kan aflægge årsrapport i anden fremmed 

valuta end den, som selskabskapitalen er angivet i, såfremt dette er relevant for virksomheden/koncernen. Erhvervs- & 

Selskabsstyrelsen har imidlertid afgivet en vejledende udtalelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt det efter de danske 

selskabslove er tilladt at udbetale udbytte i anden valuta end den, selskabskapitalen er angivet i. Styrelsen udtaler, at ASL § 

109 må fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at virksomheden udlodder udbytte i den valuta, som årsrapporten 

er aflagt i, eksempelvis US dollars, forudsat at betingelsen i ÅRL § 16, stk. 2, er opfyldt. Udtalelsen er gjort offentligt 

tilgængelig via Erhvervs- & Selskabsstyrelsens hjemmeside: www.eogs.dk. 

66 Jf. Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 51. 

67 Loven angiver ikke, hvorledes man skal forholde sig i tilfælde af en kombineret kontant- og aktivudlodning. I selskaber 

med mange aktionærer konstrueres udbyttebetalinger ofte således, at aktionærerne kan vælge mellem et vist generisk bestemt 

aktiv, fx. aktier i et andet selskab, eller et kontantbeløb. I sådanne tilfælde kan der bl.a. tænkes at opstå spørgsmål om, hvorvidt 

udlodningen kan gennemføres på lovlig vis under iagttagelse af lighedsgrundsætningen i ASL § 17, såfremt ikke alle 

aktionærer gives fri valgmulighed, jf. SOU 1997:168 s. 71. Grundet de relativt nye regler synes spørgsmålet endnu ikke at 

have været genstand for behandling i dansk ret, hverken i lovmotiver, domspraksis, administrativ praksis eller retslitteraturen. 

Spørgsmålet vil dog ikke blive forfulgt yderligere i nærværende specialeafhandling. 

68 Jf. Erik Werlauff: Selskabsret, 5. udg. 2003, s. 263. 

69 For udbyttekuponer fastsætter GBL § 25, at fordringen bortfalder, hvis kuponen ikke er forevist til betaling inden 3 år fra 

forfaldsdagen. 

70 Jf. Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 53 f. 

71 Jf. Lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer (1908-loven). 

12

virkning til den, som på betalingstidspunktet er noteret i selskabets aktiebog, jf. ASL § 27 72 . Ved i hændehaveraktier 

må aktionæren selv rette henvendelse til selskabet. Udbyttet kan da betales til ihændehaveren 

af aktiebrevet med frigørende virkning, såfremt selskabet er i god tro om adkomsten, jf. princippet i 

gældsbrevslovens (GBL) § 16 73 . Det samme gælder i tilfælde, hvor selskabet har udstedt udbyttekuponer, jf. 

GBL §§ 24-25 74 . 

7. KREDITORBESKYTTELSESHENSYN OG LOVFÆSTEDE SIKKERHEDSKAUTELER 

De udbyttespecifikke beskyttelsesregler i ASL §§ 109-113 suppleres af lovens øvrige sikkerhedskauteler, 

hvis funktion er at sikre kapitalens tilstedeværelse og opretholde et rimeligt beskyttelsesværn for kreditorerne. 

I det følgende skitseres først de generelle kapitalbeskyttelsesregler, som indgår i et tæt samspil 

med udbyttereglerne. Herefter undersøges det, hvilke relevante sikkerhedskauteler i den tilgrænsende 

lovgivning, der bidrager til at varetage kreditorbeskyttelseshensynet. Hensigten med gennemgangen er at 

skabe et overblik over, hvilket behov der er for at fastsætte specifikke beskyttelsesregler i relation til 

udlodning af ekstraordinært udbytte. 

7.1. Kravet om minimumskapital i ASL 1, stk. 3 

ASL § 1, stk. 3, foreskriver, at et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst 500.000 kr. Minimumskapitalkravet 

udgør det fundament, hvorpå lovens øvrige kapitalbeskyttelsesregler bygger 75 . Kravet har 

en dobbeltsidet funktion. På den ene side udtrykker selskabskapitalen den begrænsede risiko, som aktionærernes 

investering i selskabet indebærer. På den anden side indikerer selskabskapitalen det beløb, som 

er reserveret til at opfylde kreditorernes krav 76 . 

7.2. Kapitaltabsreglen i ASL § 69 a 

Ifølge ASL § 69 a skal bestyrelsen senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt halvdelen af sin aktiekapital, 

foranledige generalforsamling afholdt, hvor den skal redegøre for selskabets økonomiske stilling, 

og om fornødent stille forslag om foranstaltninger til retablering af selskabskapitalen eller opløsning af 

selskabet 77 . Kapitaltabsreglen skal forhindre, at selskabet drives videre i en længere periode med tab til 

skade for kreditorerne 78 . 

72 Det følger af ASL § 27, 2. pkt., at de økonomiske beføjelser bevares, selv om aktionæren ikke er noteret i aktiebogen, eller 

ikke har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Aktionæren må da selv rette henvendelse til selskabet for at få udbetalt 

udbyttet. Hvis der er sket aktieoverdragelse i tidsrummet mellem beslutningens vedtagelse og udbetalingen, må erhververen 

anmelde og dokumentere sin ret til et "vedhængende" udbytte over for selskabet, jf. også købelovens § 19, der foreskriver, at 

køb af aktier omfatter det udbytte, som ikke var forfaldent på den tid, da købet sluttedes, jf. Werlauff's kommenterede aktieselskabslov, 

2. udg. 2002, s. 172, samt Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapitaludtræk i A/S og 

ApS, 1. udg. 2005, s. 54. 

73 Jf. Lovbekendtgørelse nr. 669 af 23. september 1986 om gældsbreve med senere ændringer. 

74 Udbyttekuponer har typisk været knyttet til børsnoterede aktier. Da udbyttebetaling på sådanne aktier nu reguleres af 

værdipapirhandelsloven, er anvendelsesområdet for GBL §§ 24 og 25 blevet markant indsnævret. 

75 Minimumskapitalkravet har været under kraftig beskydning fra adskillige sider gennem de senere år, idet det har været 

anført, at kravet er uden reelt indhold og alene yder kreditorerne en illusorisk beskyttelse, jf. t.ex. Henrik Rossing Lønberg: 

Gode grunde til at ophæve kapitalkravet i anpartsselskabsloven, NTS 2002:2, s. 178 ff. Kritikken vil ikke blive berørt nærmere 

i denne afhandling. Når kravet fortsat er gældende såvel i dansk som europæisk ret, er det nødvendigt at forholde sig til 

kravet som en relevant forudsætning for analysen af kapitalbeskyttelsesreglernes funktionalitet. 

76 Jf. Henrik Rossing Lønberg: Gode grunde til at ophæve kapitalkravet i anpartsselskabsloven, NTS 2002:2, s. 182. 

77 I forarbejderne til lov nr. 246 af 27. marts 2006 om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber m.fl. er det 

præciseret, at der efter straffelovens § 296, stk. 1, nr. 4, litra c, er straffehjemmel for særligt grove tilfælde af overtrædelser af 

pligten til at reagere ved konstateret kapitaltab. Samtidig er kapitaltabsreglen i APSL § 52 lempet og bragt i overensstemmelse 

med ASL § 69 a, således at grænseværdien er forhøjet fra 40% til 50%, ligesom der også for anpartsselskaber nu gælder 

en 6-måneders frist for afholdelse af generalforsamling. 

78 Se Jan Andersson: Det nya aktiebolagsrättsliga borgenärskyddet - rättspolitiska funderingar, NTS 2005:3, s. 76. Det har 

imidlertid været anført, at kapitaltabsreglen lider af den svaghed, at selskabet - på trods af reaktionspligten - alligevel kan 

udhule den indbetalte mindstekapital gennem tabsgivende drift, idet reglen ikke stiller krav om en pligtmæssig retablering af 

13

7.3. Forsvarlighedskravet i ASL § 54, stk. 3 

Den mest betydningsfulde sikkerhedskautel i relation til ekstraordinært udbytte er forsvarlighedskravet i 

ASL § 54, stk. 3. Bestemmelsen indeholder en generalklausul, hvorefter bestyrelsen skal tage stilling til, 

om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Til det generelle 

forsvarlighedskrav knytter sig en supplerende forsvarlighedsstandard i ASL § 110, stk. 3, hvorefter 

udbytte 79 ikke må overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske stilling. Endvidere 

skal fremhæves reservefondsreglen i ASL § 111, der angiver, at der skal foretages de henlæggelser, 

som er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling 80 . 

7.4. Beskyttelsesværn i anden lovgivning 

Kapitalbeskyttelsesreglerne suppleres som nævnt af en række øvrige præceptive beskyttelsesregler i den 

tilgrænsende lovgivning. I det følgende behandles de regler, som er af væsentligst betydning for kreditorbeskyttelsen. 

For det første skal nævnes årsregnskabslovens bestemmelser, herunder den regnskabsmæssige begrebsramme 

i ÅRL kap. 3, som opstiller en række grundlæggende krav til selskabets regnskabsmateriale. 

I den forbindelse skal særligt fremhæves generalklausulen i ÅRL § 11, hvorefter årsrapporten skal give et 

retvisende billede af selskabets finansielle stilling, samt de præceptive kvalitetskrav i ÅRL § 12. Endvidere 

skal fremhæves forsigtighedsprincippet i ÅRL § 33, stk. 3, som foreskriver, at der ved indregning og måling 

af forpligtelser skal tages hensyn til alle forudsigelige risici og tab. Princippet udtrykker med andre ord, 

at aktiver ikke må vurderes for højt, mens passiver ikke må vurderes for lavt 81 . Samlet set skal årsregnskabslovgivningen 

og de danske og internationale regnskabsstandarder og -vejledninger ideelt sikre, at 

virksomhedens regnskabsmateriale danner et pålideligt grundlag for kreditvurdering af selskabet. Det 

understreges endvidere i ÅRL § 8, at hvert enkelt medlem af selskabets ledelsesorganer bærer et selvstændigt 

ansvar for, at selskabets regnskabsmateriale udarbejdes i overensstemmelse med principperne i 

ÅRL. 

Et særligt beskyttelsesbehov opstår i den situation, hvor en udlodning af ekstraordinært udbytte direkte 

eller indirekte fører til, at selskabet bliver insolvent og går konkurs. I sådanne tilfælde vil selskabets 

kreditorer eventuelt være beskyttet af konkurslovens regler (KL) 82 om omstødelse af dispositioner, der 

reducerer boets aktivmasse. Af relevans for ekstraordinært udbytte er KL § 64 om gaver, KL § 67 om 

betaling af gæld, samt generalklausulen i KL § 74 om utilbørlige dispositioner 83 . 

Som en tredje kategori af præceptive beskyttelsesregler kan fremhæves retsplejelovens bestemmelser 

84 om foreløbige retsmidler. Her opstår imidlertid det problem, at kreditorerne almindeligvis ikke har 

adgang til oplysninger om, hvorvidt en vedtægtsfæstet og offentliggjort bemyndigelse til bestyrelsen om 

at udlodde ekstraordinært udbytte allerede er eller på et givent tidspunkt vil blive udnyttet. Det er derfor 

vanskeligt at forestille sig en situation, hvor en kreditor vil kunne iværksætte foreløbige retsmidler med 

henblik på at foregribe en formodet uretmæssig udlodning. 

selskabskapitalen, se t.ex. Peter Fauerholdt Thommesen & Simon Krogh: En retsøkonomisk analyse af udvalgte kapitalregler 

i dansk selskabsret, Justitia nr. 2/2005, s. 24. 

79 Lovgiver har ved at anvende ordet "udbytte" i ubestemt form ved lovændringen pr. 1. juli 2004 gjort det klart, at det 

supplerende forsvarlighedskriterium tillige gælder for ekstraordinært udbytte, jf. Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig 

Håndbog – U-/lovligt kapital-udtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 38, note 15. 

80 ASL § 111, stk. 1, substituerer det tidligere krav om henlæggelser til en lovpligtig reservefond. 

81 Jf. Jørgen Ravn Elkjær & Kristian Hjulsager: Årsrapport og virksomhedsanalyse, 4. udg. 2004, s. 49. 

82 Jf. Lovbekendtgørelse nr. 118 af 4. februar 1997 (Konkursloven) med senere ændringer. 

83 Se nærmere om anvendelsesområdet for de nævnte bestemmelser Lars Lindencrone Petersen & Anders Ørgaard: 

Konkursloven med kommentarer, 10. udg. 2005, s. 440 ff., s. 453 ff. og 503 ff. 

84 Jf. Lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005 (Retsplejeloven) med senere ændringer. 

14

Endelig skal omtales straffelovens regler 85 om berigelseskriminalitet, som rummer både et præventivt 

og et genoprettende element i tilfælde, hvor det ekstraordinære udbytteinstitut misbruges til at foretage 

ulovlige kapitaludtræk af selskabets bundne kapitalreserver. Således omfatter straffelovens § 296 blandt 

andet tilfælde, hvor et selskabs ledelse afgiver urigtige oplysninger i selskabets regnskabsmateriale, erklæringer 

samt ved anmeldelse til en registreringsmyndighed, jf. § 296, stk. 2, litra b, c og d. Endvidere kriminaliserer 

reglen tilfælde, hvor ledelsen groft overtræder selskabslovgivningen vedrørende anvendelse 

af selskabets midler, jf. § 296, stk. 3, litra b. Endelig er også omfattet de tilfælde, hvor ledelsen groft tilsidesætter 

sine handlepligter ved konstateret kapitaltab, jf. § 296, stk. 3, litra c, samt ASL § 69 a 86 . 

8. RETSVIRKNINGER VED ULOVLIG UDLODNING AF EKSTRAORDINÆRT 

UDBYTTE 

8.1. Sanktioner og retsvirkninger i tilfælde af ulovlig udlodning af ekstraordinært udbytte 

Ifølge Kapitaldirektivets art. 16 skal enhver uddeling, der er foretaget i strid med art. 15, tilbagebetales af 

de aktionærer, som har modtaget betalingen, såfremt selskabet kan godtgøre, at aktionærerne vidste eller 

burde vide, at uddelingen var ulovlig. Direktivbestemmelsen er implementeret i dansk ret ved ASL § 

113. Den danske lovversion foreskriver, at såfremt en udbetaling til aktionærerne er sket under til sidesættelse 

af lovens regler, skal disse tilbagebetale beløbet med tillæg af renter, såfremt de indså eller burde 

indse, at udbetalingen var ulovlig, jf. ASL § 113, stk. 1. Hvor ASL § 113, stk. 1, 1. pkt., er rettet mod tilfælde 

af maskeret udlodning, tager ASL § 113, stk. 1, 2. pkt., sigte på deklarerede udbyttebetalinger. Ved 

maskeret udlodning gælder i alle tilfælde en objektiv tilbagebetalingspligt, mens tilbagebetalingspligten 

ved deklarerede udbyttebetalinger er betinget af ond tro i form af kvalificeret viden eller burde viden 

hos modtageren 87 . 

Såfremt selskabet er ude af stand til helt eller delvist at tilbagesøge det udbetalte udbytte, enten fordi 

aktionærerne var i beviselig god tro om udbetalingen, eller fordi (visse af) aktionærerne er insolvente, 

hæfter de, som har medvirket til beslutningen eller dennes gennemførelse, eller som har medvirket til 

opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, efter de almindelige erstatningsregler 

i ASL §§ 140-143, jf. ASL § 113, stk. 2. Reglen skal alene ses som en fremhævelse af, at de almindelige 

erstatningsregler er gældende og kan anvendes på situationen 88 . 

8.2. Delkonklusion 

Afhandlingens redegørelse for selskabslovenes regulering af det ekstraordinære udbytteinstitut samt 

sikkerhedskauteler i den tilgrænsende lovgivning illustrerer, at kreditorbeskyttelseshensynet formelt 

varetages af de for ekstraordinært udbytte specifikke krav om (i) optagelse af bemyndigelse i vedtægterne 

samt offentliggørelse i Webreg, (ii) mellembalance og review, (iii) godkendt årsrapport, (iv) bestyrelsens 

erklæring om udlodningens forsvarlighed, (v) vurderingsberetning ved udlodning af andre værdier end 

kontante midler, samt af (vi) udbetalingsreglerne om frie og bundne reserver. Disse specielle udlodningsbetingelser 

suppleres af de generelle regler om (vii) minimumskapital og reaktionspligt ved kapitaltab, 

af (viii) et forsvarlighedskrav, hvortil er knyttet (ix) en supplerende forsvarlighedsstandard, samt (ix) 

af en reservefondsregel. Samtlige regler er karakteriseret ved at have en beskyttelsespræceptiv funktion. 

Formålet er navnlig at sikre en pålidelig dokumentation for bestyrelsens beslutningsgrundlag i forbindelse 

med eventuelle ansvarsspørgsmål 89 . Af særlig relevans for kreditorbeskyttelsen er tillige en række 

udvalgte regler i særlovgivningen. Dette gælder blandt andet (x) årsregnskabslovens kvalitetskrav og 

ansvarsregler, samt (xi) straffelovens regler om berigelseskriminalitet. Hertil kommer, at (xii) konkurs- 

85 Jf. Lovbekendtgørelse nr. 909 af 27. september 2005 (Straffeloven) med senere ændringer. 

86 Der foreligger dog kun ganske få domstolsafgørelser, som pålægger bestyrelsesmedlemmer strafansvar for overtrædelse af 

ASL's regler. 

87 Jf. Werlauff's kommenterede aktieselskabslov, 2. udg. 2002, s. 445. 

88 Jf. Paul Krüger Andersen: Aktie- & anpartsselskabsret, 8. udg. 2004, s. 283. 

89 Jf. Paul Krüger Andersen: Aktie- & anpartsselskabsret, 8. udg. 2004, s. 277. 

15

lovens og (xiii) retsplejelovens regler eventuelt også vil kunne bringes i anvendelse over for udbetaling af 

ekstraordinært udbytte. Endelig skal nævnes (xiv) tilbagebetalingsreglen, som varetager en genoprettende 

funktion 90 . 

Den omfattende regulering og de strikse betingelser for udlodning af ekstraordinært udbytte peger i 

retning af, at lovgiver ved udformningen af reglerne har vægtet et alment kreditorbeskyttelseshensyn 

ganske tungt. Således er samtlige regler hovedsageligt opstillet i kreditorernes interesse. Vægtes dette 

hensyn for tungt, opstår der imidlertid fare for, at der sker en uheldig forrykkelse af balancen mellem 

hensynet til henholdsvis selskabets aktionærer og kreditorer, således at lovgivningen udformes mere 

restriktivt end nødvendigt 91 . Det forhold, at lovgivningen søger at varetage to indbyrdes modstridende 

hensyn - på den ene side at skabe bedre rammevilkår for tilrettelæggelsen af danske selskabers kapitalstruktur, 

og på den anden side at sikre kreditorerne mod en vilkårlig udhuling af selskabskapitalen - 

nødvendiggør en adækvat afbalancering, således at de individuelle hensyn i videst muligt omfang 

imødekommes effektivt 92 . 

DEL II 

9. ANALYSENS FORMÅL 

Ved indførelsen af reglerne om ekstraordinært udbytte i 2004 proklamerede lovgiver en række ambitiøse 

målsætninger. Den nationale selskabslovgivning skulle bringes på højde med lovgivningen i de øvrige 

EU-medlemsstater, således at danske selskabers konkurrenceevne optimeredes. Selskaberne skulle gives 

større råderum og øget fleksibilitet ved tilrettelæggelsen af deres kapitalstruktur. Den eksisterende lovgivning 

skulle forenkles, og det skulle sikres, at nye regler ikke medførte unødige administrative byrder. 

Ved 2006-revisionen præciseredes disse målsætninger yderligere. Af de indledende bemærkninger til den 

seneste ændringslov fremgår, at danske virksomheder ikke skal være underlagt strengere og dermed 

mere byrdefulde betingelser end de EU-retlige krav, medmindre afgørende hensyn i særlige tilfælde tilsiger 

det 93 . Hensigten er således at undgå overregulering 94 . Samtidig understreges det, at en effektiv og 

rimelig beskyttelse af aktionærer og kreditorer fortsat tillægges stor vægt 95 . 

Med udgangspunkt i disse statements og i overensstemmelse med afhandlingens problemformulering vil 

det i den følgende analyse af de individuelle betingelser for udlodning blive undersøgt, om lovgivningen 

i dens nuværende udformning opfylder de erklærede mål: (i) at sikre en optimering af danske kapitalselskabers 

konkurrenceevne og muligheder for en effektiv ressourceudnyttelse ved at give disse større 

råderum og øget fleksibilitet med hensyn til tilrettelæggelsen af deres kapitalstruktur, samtidig med at der 

(ii) opretholdes et adækvat beskyttelsesværn for kreditorerne mod en vilkårlig udhuling af selskabskapitalen. 

Gennem analysen søges det fastlagt, om der er overensstemmelse mellem de formelle regler og 

den materielle beskyttelse, som reglerne har til formål at facilitere. På grundlag heraf diskuteres det, om 

de eksisterende regler de facto opfylder deres tilsigtede formål, om de er nødvendige og tilstrækkeligt 

effektive, eller om der er behov for at lempe eller skærpe reglerne med henblik på at skabe en mere 

hensigtsmæssig regulering af det ekstraordinære udbytteinstitut. 

90 Se om graduering af de forskellige kreditorbeskyttelsesregler tillige Paul Krüger Andersen: Kapitalregler og ansvar, artikel 

optrykt i Selskabers Kapital - Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), 1. udg. 1999, s. 13. 

91 Se tillige Gustaf Sjøberg, Rättsekonomisk tolkning av aktiebolagslagen, NTS 2002:2, s. 198. 

92 Se Peter Fauerholdt Thommesen & Simon Krogh: En retsøkonomisk analyse af udvalgte kapitalregler i dansk selskabsret, 

Justitia nr. 2/2005, s. 21. 




16

De praktiske og teoretiske problemstillinger, som knytter sig til de enkelte betingelser for udlodning af 

ekstraordinært udbytte, er af ganske varierende karakter. Det er ikke muligt at opstille en fælles hypotese 

for den analytiske approach. Der vil derfor blive præsenteret fem selvstændige og indholdsmæssigt vidt 

forskellige analyser. Tilgangen vil i stedet baseret sig på en kombination af almindelig retsdogmatisk 

analyse, retsøkonomiske hensyn, samt komparative elementer fra udenlandsk ret. Endvidere vil det 

ekstraordinære udbytteinstitut blive sammenholdt med alternative kapitaludtræksmuligheder med henblik 

på at vurdere, om instituttet er konkurrencedygtigt, og om de respektive kreditorbeskyttelsesregler 

er udformet konsistent. Endelig vil argumentationen drage paralleller til de selskabsretlige reformtiltag, 

der aktuelt søges gennemført på nationalt og EU-retligt niveau. 

10. ANALYSE AF BETINGELSERNE FOR UDLODNING AF EKSTRAORDINÆRT 

UDBYTTE I DANSK SELSKABSRET 

10.1. Kravet om bemyndigelse, vedtægtsændring og publicitet 

10.1.1. Analyse 

Spørgsmålet om, hos hvilket selskabsorgan kompetencen til at beslutte ekstraordinært udbytte skal bero, 

er ikke reguleret i 2. selskabsdirektiv. Oprindeligt var hensigten, at dette spørgsmål skulle reguleres af 5. 

selskabsdirektiv. Dette direktiv blev imidlertid aldrig vedtaget 96 . I dansk ret har lovgiver valgt konceptet 

med bemyndigelse og en faseopdelt beslutningsproces, hvor muligheden for at gennemføre udlodning 

af udbytte er betinget af vedtagelse af såvel generalforsamlingen som bestyrelsen. 

Med virkning pr. 1. april 2006 giver ASL § 109 a, stk. 1, mulighed for, at generalforsamlingen kan meddele 

bestyrelsen en stående bemyndigelse til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte. 

Efter de hidtil gældende regler kunne bemyndigelsen højst kunne gives for en periode frem til næste 

ordinære generalforsamling. Følgen var, at selskaberne blev påført administrativt besvær, idet generalforsamlingen 

skulle give gentagne bemyndigelser til bestyrelsen, og selskabet måtte anmelde vedtægtsændringer 

i forlængelse af hver ordinær generalforsamling 97 . Med lovændringen er disse væsentlige 

ulemper fjernet, og bemyndigelsen kan fremover blive stående i vedtægterne, indtil generalforsamlingen 

ved en ny afstemning beslutter at tilbagekalde eller ændre denne. For selskabets kreditorer medfører 

muligheden for stående bemyndigelse ingen materiel ændring. Kreditorerne er - før som nu - sikret ved, 

at de har adgang til at trække vedtægtsoplysninger via Webreg, hvoraf en given bemyndigelse vil fremgå. 

Det er således uden relevans, om bemyndigelsen hidrører fra forrige år eller netop er givet - det væsentlige 

er, om der foreligger en bemyndigelse eller ej 98 . Hvad angår selskabets aktionærer, opstår derimod 

spørgsmålet, om adgangen til at give stående bemyndigelse indebærer en kompetenceforrykkelse og 

dermed en forringelse af aktionærkontrollen 99 , idet en permanent bemyndigelse til bestyrelsen potentielt 

kan medføre, at aktionærerne indirekte tvinges til at modtage udbytte efter bestyrelsens skøn 100 . Her 

overfor kan anføres, at bestyrelsen er nærmest til at fastlægge selskabets konsolideringsstrategi og udbyttepolitik, 

ligesom bestyrelsen bærer ansvaret herfor. Overordnet vil hensynet til aktionærkontrollen dog 

være tilgodeset ved, at bemyndigelsen altid kan tilbagekaldes eller ændres på en ny generalforsamling, 

ligesom der kan fastsættes saglige, tids- og beløbsmæssige begrænsninger i bemyndigelsen. Endvidere 

består muligheden for, at bestyrelsen i yderste konsekvens kan udskiftes 101 . Set i lyset af disse forholds- 

96 Se om forslaget til 5. selskabsdirektiv (Strukturdirektivet): KOM (1991) 372 final. 

97 Om kritik af den tidligere bestemmelse, se Anders Holkmann Olsen og David Moalem: Ekstraordinært udbytte i dansk selskabsret, 

NTS 2005:1, s. 76 ff., samt Nils Kjellegaard Jensen: Ny lovgivning på vej – mulighed for ekstraordinær udbytteudlodning 

i aktie- og anpartsselskaber, R&R nr. 3/2004, s. 51. 


99 Se om begrænsninger i aktionærernes muligheder for at udøve ejerindflydelse Debatoplæg om Aktivt Ejerskab fra 1999, s. 

246 ff. 

100 Jf. Nils Kjellegaard Jensen: Ny lovgivning på vej – mulighed for ekstraordinær udbytteudlodning i aktie- og anpartsselskaber, 

R&R nr. 3/2004, s. 51. 

101 Jf. Nils Kjellegaard Jensen: Ny lovgivning på vej – mulighed for ekstraordinær udbytteudlodning i aktie- og anpartsselskaber, 

R&R nr. 3/2004, s. 51. 

17

egler synes risikoen for, at aktionærerne "tvinges" til at modtage udbytte mod deres vilje, at være minimal. 

Man kan diskutere, om det forhold, at eksisterende og potentielle kreditorer ikke har adgang til specifikke 

oplysninger om, hvorvidt bemyndigelsen faktisk er udnyttet, og i hvilket omfang, der er sket udlodning 

fra selskabet, skaber særlige problemer. Optagelsen af bemyndigelsen i vedtægterne udgør reelt 

kun en advarsel om, at der består en risiko for kapitalafgang. Det har på den baggrund været anført, at 

lovgivningen i relation til publicitet ikke yder potentielle kreditorer et tilstrækkeligt beskyttelsesværn 102 . 

Adgangen til oplysninger om effektuerede udlodninger har givetvis størst betydning for potentielle 

kreditorer, som skal foretage kreditvurdering af selskabet forud for en låneoptagelse, idet eksisterende 

kreditorer som udgangspunkt ikke - trods udlodningen - har adgang til at påvirke det oprindelige aftalegrundlag. 

Mod kritikken kan imidlertid indvendes, at den potentielle kreditor, som står over for at skulle 

kontrahere med selskabet, blot kan anmode om at få udleveret de nødvendige oplysninger. 

På europæisk plan har de fleste lande anvendt en ensartet løsningsmodel i relation til spørgsmålet om 

beslutningskompetence og publicitet. I Sverige og Norge 103 træffes beslutning om efteruddeling på en 

ekstraordinær generalforsamling. Norge er ikke er medlem af EU, men har på frivillig basis valgt at 

tilslutte sig den regulering, som følger af Kapitaldirektivet. På dette grundlag kan norsk ret tillige inddrages 

i analysen. I svensk ret stilles et yderligere krav om, at anmeldelse om udbetaling skal indgives til 

den relevante myndighed, vedlagt en bekræftet kopi af beslutningsprotokollatet 104 . I Tyskland anvendes 

samme bemyndigelsesmodel som den, der kendes fra dansk ret 105 . Storbritannien adskiller sig markant 

fra de øvrige lande ved at bestyrelsen har en direkte lovhjemlet adgang til at deklarere ekstraordinært 

udbytte 106 . 

10.1.2. Sammenfatning 

Med gennemførelsen af de seneste lovændringer pr. 1. april 2006 har lovgiver i vidt omfang løst de 

problemer, som de hidtil gældende regler om bemyndigelse og vedtægtsændring medførte. Det kan 

diskuteres, om man bør tage skridtet videre og lovfæste bestyrelsens beslutningskompetence, svarende 

til den britiske model. Henset til, at der nu er indført mulighed for at give stående bemyndigelse, samt 

hensynet til aktionærernes adgang til at føre kontrol med ledelsen, forekommer en sådan løsning ikke 

anbefalelsesværdig. 

Med inspiration fra svensk ret kan problematikken vedrørende den manglende publicitet om effektuerede 

udlodninger eventuelt afhjælpes ved at indføre en lovhjemlet pligt for selskaber til inden for en 

bestemt frist at indsende beslutningsprotokollat til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen med henblik på registrering 

i Webreg - eventuelt vedlagt en ekstrakt af de relevante dokumenter. Dette svarer i øvrigt til, 

hvad der gælder ved kapitalnedsættelse, jf. ASL § 44, stk. 3. Et sådant krav vil givetvis ikke påføre 

selskaberne et uforholdsmæssigt administrativt besvær 107 . 


103 Jf. Lov om aksjeselskaper nr. 1997-06-13-44 med senere ændringer § 8-2. Det bemærkes, at Norge ikke er medlem af 

EU. Da Norge almindeligvis er ét af de lande, som Danmark anvender som inspirationskilde og sammenligningsgrundlag i 

forbindelse med udformning af national lovgivning, er det fundet relevant også at inddrage norsk ret i analysen. 

104 Jf. Aktiebolagslagen 2005:551 kap. 18, §§ 1 og 10. Se tillige SOU 1997:168 s. 70 f. Den nyligt reviderede svenske aktieselskabslov 

trådte i kraft den 1. januar 2006. 

105 Jf. Aktiengesetz BGBI I 1965, 1089, § 59(1): "Die Satzung kann den Vorstand ermächtigen, nach Ablauf des Geschäftsjahrs 

auf den voraussichtlichen Bilanzgewinn einen Abschlag an die Aktionäre zu Zahlen". 

106 Jf. Companies Act 1985, Appendix 2, Table A (SI 1985/805 Schedule) art. 103: "Subject to the provisions of the Act, the 

company may by ordinary resolution declare dividends in accordance with the respective rights of the members, but no 

dividend shall exceed the amount recommended by the directors". 

107 Jf. Nils Kjellegaard Jensen: Ny lovgivning på vej - mulighed for ekstraordinær udbytteudlodning i aktie- og anpartsselskaber, 

R&R nr. 3/2004, s. 51. 

18

10.2. Kravet om mellembalance og review 

10.2.1 Analyse 

Kravet om mellembalance er direkte hjemlet i Kapitaldirektivets art. 15, stk. 2, litra a, og udgør som 

minimumskrav en beskyttelsesforanstaltning mod vilkårlige likviditetsdræn. I Danmark har lovgiver 

valgt at opstille et yderligere krav om, at mellembalancen skal være gennemgået af revisor, såfremt 

selskabet har revisionspligt, jf. ASL § 109, stk. 3, nr. 1, 2. pkt. 

En analyse af, hvilken betydning reviewkravet har for henholdsvis selskabet og dets kreditorer, fordrer 

en eksamination af reviewkravets nærmere indhold. Et review betegner det forhold, at en uafhængig 

revisor foretager en gennemgang af et regnskab (mellembalancen), som enten er udarbejdet selvstændigt 

af selskabet eller med assistance fra revisor. På baggrund heraf afgiver revisor en erklæring ved påtegning 

på regnskabet om, hvorvidt han ved gennemgangen er blevet opmærksom på forhold, som afkræfter, 

at regnskabet giver et retvisende billede 108 af selskabets aktuelle økonomiske situation 109 . Som 

tidligere anført adskiller et review sig fra en egentlig revision ved at indeholde en negativ konklusion, der 

alene udtrykker en "moderat grad af sikkerhed" 110 . Herved forstås en sikkerhed på 50% eller derover 111 . 

Om baggrunden for indførelse af reviewkravet kan det oplyses, at REVU 112 i forbindelse med indførelse 

af de nye udbytteregler førte forhandlinger med Erhvervs- & Selskabsstyrelsen om, hvorvidt man burde 

lovfæste et krav om egentlig revision eller review. REVU's anbefaling af et review frem for en revision 

begrundedes med, at udviklingen i de danske og internationale regnskabsstandarder til stadighed påfører 

selskaberne øgede udgifter til revisorbistand 113 . Valget af review-modellen blev således resultatet af en 

afvejning mellem formålet med erklæringen, og de omkostninger, der med rimelighed kunne kræves 

afholdt 114 . 

Som eneste legitimerende argument for reviewkravets berettigelse angiver lovforarbejderne, at revisors 

påtegning har til formål at udstyre bestyrelsen med et kvalificeret grundlag for at træffe beslutning om 

udlodning. Henset til, at et review alene yder en begrænset sikkerhed, melder der sig spørgsmålet, om 

reviewkravet overhovedet yder kreditorerne et materielt beskyttelsesværn, eller om det blot påfører 

selskaberne unødige meromkostninger til revisorhonorar. 

Erklæringsafgivelse i form af review er forbundet med en række svagheder. Almindeligvis vil en revisionspåtegning 

på en årsrapport tilføre regnskabsbrugerne en øget tryghed, idet revisor - under professionsansvar 

- foretager en uafhængig kontrol af selskabets økonomi 115 . Ved review af en mellembalance i 

forbindelse med ekstraordinært udbytte sker erklæringsafgivelsen imidlertid over for virksomhedens 

108 Jf. erklæringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2. 

109 For en uddybende gennemgang af revisionstekniske aspekter knyttet til reviewbegrebet, se Kim Füchsel m.fl.: Revisor - 

regulering og rapportering, 1. udg. 2005, s. 227 ff. 

110 Til forskel fra en revision, hvor revisors erklæring indeholder en positiv konklusion, udtrykkende en "høj grad af sikkerhed". 

111 Jf. Martin Lunden & Henrik Sørensen: Implementering af RS'ere i Danmark, R&R nr. 10/2003, s. 43, note 3. 

112 REVU er en forkortelse for Revisionsteknisk Udvalg, som er nedsat under Foreningen af Statsautoriserede Revisiorer 

(FSR). 

113 Se tillige Torben Haaning: Revision kontra review af SMV'er, R&R nr. 1/2006, s. 6. 

114 Se Morten S. Renge: Opdateringer til erklæringsbekendtgørelsen set ud fra en praktisk synssvinkel, R&R nr. 4/2005, s. 21, 

samt Jan Bo Hansen: Revision kontra review af SMV'er - en replik, R&R nr. 2/2006, s. 12. 

115 Indholdet af erklæringsbekendtgørelsens §§ 9-13 og RS 910 er delvist overlappende, idet begge regelsæt stiller krav til revisors 

erklæring. Herudover indeholder RS 910 en række forskrifter for god revisionsskik. Ved sin gennemgang skal revisor 

til enhver tid overholde reglerne i RS 910, mens erklæringsbekendtgørelsen tillige skal iagttages, når erklæringen ikke udelukkende 

er bestemt til selskabets brug, jf. bekendtgørelsens § 1. Spørgsmålet om revisors uafhængighed og kvalitetskontrol af 

revisors erklæringer reguleres af lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer med senere 

ændringer (revisorloven). Al erklæringsafgivelse er underlagt de samme restriktive krav som ved revision, jf. herom Anders 

Bisgaard: Erklæringer, R&R nr. 8/2004, s. 20. 

19

estyrelse. Revisor kan derfor vælge - og gør det oftest i praksis - at afgive erklæringen i et topartsforhold 

116 , dvs. mellem revisor og bestyrelsen. Resultatet er, at øvrige regnskabsbrugere – kreditorerne - 

som udgangspunkt ikke kan støtte selvstændig ret på erklæringen. Reviewkravet har dermed kun ringe 

eller slet ingen værdi som en art kreditorgaranti. Samtidig viser erfaringen, at hverken virksomhederne 

eller regnskabsbrugerne ved, hvad et review indbefatter 117 . Kritikken forstærkes ydermere af det forhold, 

at det på teoretisk niveau har været diskuteret, om det overhovedet er muligt at gennemføre et review 

efter RS 910 alene på grundlag af en mellembalance 118 . 

I det interne forhold mellem revisor og bestyrelsen volder reviewkravet tillige problemer. For det første 

yder revisors erklæring alene en moderat grad af sikkerhed. Det forudsættes ved et review, at ledelsen og 

selskabets økonomiansvarlige er kraftigt involveret 119 . Har revisor assisteret med opstilling af mellembalancen, 

må det antages, at påtegningen er udtryk for en højere grad af sikkerhed, modsat situationen, 

hvor selskabet egenhændigt har udfærdiget denne. I sidstnævnte tilfælde udtrykker 50%-grænsen med 

andre ord en lige så høj grad af usikkerhed som sikkerhed. Heroverfor kan anføres, at revisor om nødvendigt 

kan vælge at afgive supplerende oplysninger i sin erklæring. Endvidere har revisor pligt til at 

afgive supplerende oplysninger, hvis han har en begrundet formodning om, at ledelsen kan ifalde 

ansvar 120 . Imidlertid er omfanget af revisors arbejdshandlinger væsentligt reduceret ved et review 121 , 

hvorfor opdagelsesratioen for regnskabsmæssige fejl og mangler er tilsvarende lavere. Den begrænsede 

sikkerhed medfører samtidig, at revisors opgaverisiko er højere end ved en egentlig revision 122 . Skismaet 

er af lovgiver søgt løst via indførelse en ekstra ulovfæstet beskyttelsesklausul i forarbejderne, der angiver, 

at beslutningen om, hvorvidt mellembalancen bør underkastes en egentlig revision 123 , er underlagt bestyrelsens 

almindelige ansvar 124 . Alligevel har den af lovgiver anviste foranstaltning vist sig utilstrækkelig til 

at etablere en adækvat ansvarsfordeling mellem bestyrelsen og revisor. Opgavefordelingen og ansvarsområderne 

ligger for så vidt fast ifølge ASL § 109 a, stk. 3. I praksis har der imidlertid udviklet sig en 

uheldig tendens til, at bestyrelsen i sin erklæring henviser og støtter sig til revisors påtegning på mellembalancen, 

og dermed - såvel formelt som reelt - fraskriver sig ansvaret for vurderingen af udlodningens 

forsvarlighed 125 . Denne fremgangsmåde fører naturligt til en interessekonflikt mellem bestyrelsen og 

revisor. I en ansvarssituation vil revisor typisk henvise til, at han enten modtog mangelfulde, forkerte 

eller slet ingen oplysninger af bestyrelsen, mens bestyrelsen vil henvise til, at den traf sin beslutning i 

tillid til revisors erklæring 126 . Det må i den forbindelse understreges, at revisor ved sin gennemgang af 

mellembalancen ikke skal tage stilling til, om udlodningen vil være forsvarlig. Denne vurdering påhviler 

116 Jf. Kim Füchsel m.fl.: Revisor - regulering og rapportering, 1. udg. 2005, s. 232. 

117 Jf. Erhvervsudvalgets høringsnotat til L50 af den 16. november 2005, s. 11. 

118 Se nærmere herom Søren Kok Olsen & Jørgen Blom: A conto udbytte - En opfølgning ét år efter, R&R nr. 10/2005, s. 

54. Spørgsmålet er af revisionsteknisk karakter, og en vurdering af, om mellembalancen udgør et tilstrækkeligt grundlag for 

gennemførelse af et review, vil afhænge af det konkret foreliggende regnskabsmateriale. Spørgsmålet egner sig derfor ikke til 

en uddybende behandling i dette regi. 

119 Jf. Martin Lunden & Henrik Sørensen: Implementering af RS'ere i Danmark, R&R nr. 10/2003, s. 39. 

120 Se nærmere herom Lykke Jensen & Lotte Andersen: Opdatering af erklæringsbekendtgørelsen, R&R nr. 4/2005, s. 10 f. 

121 Således vil et review normalt ikke indbefatte en vurdering af selskabets regnskabssystemer og interne kontrolsystemer, 

efterprøvninger af registreringer eller kontrol af svar på forespørgsler gennem indhentelse af understøttende revisionsbevis 

ved eftersyn, observation, bekræftelse og beregning, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 4554, spalte 1. 

122 Jf. Kim Füchsel m.fl.: Revisor - regulering og rapportering, 1. udg. 2005, s. 228 f. 

123 I en situation, hvor der er personsammenfald mellem bestyrelsesmedlemmer og aktionærer, og hvor den samlede bestyrelse 

dermed er inhabil, kan man eventuelt forestille sig, at inhabiliteten (delvist) kan imødegås ved at lade revisor foretage 

en egentlig revision af mellembalancen. 


125 Jf. Anders Bisgaard: Erklæringer, R&R nr. 8/2004, s. 17. 

126 Spørgsmålet om ansvarsfordelingen mellem bestyrelse og revisor i relation til ASL § 109 a, stk. 3, ses endnu ikke at have 

været genstand for en retlig prøvelse. 

20

suverænt bestyrelsen 127 . Set i dette perspektiv forekommer det betænkeligt, når lovgiver anfører, at et 

review i sig selv tilsikrer bestyrelsen et kvalificeret beslutningsgrundlag 128 . 

Modsat de tilfælde, hvor bestyrelsen direkte anvender revisorerklæringen som en garanti for udlodningens 

forsvarlighed, kan man også forestille sig, at den usikkerhed, som et review efterlader, potentielt kan 

føre til, at en bestyrelse vil være tilbageholdende med at træffe beslutning om udlodning 129 . Således har 

det fra tid til anden været anført, at den negative konklusion udgør et problem, idet brugerne ikke 

tillægger den negativt formulerede erklæring nogen selvstændig værdi 130 . Usikkerheden kan naturligvis 

imødegås ved at lade revisor udføre en egentlig revision. Uanset hvilken løsning, der vælges, vil det 

imidlertid i sidste ende være aktionærerne, der må betale prisen for usikkerheden; enten i form af den 

øgede merudgift, som en revision påfører selskabet, eller ved at bestyrelsen holder en lav udbytteprofil 

og dermed afstår fra at tilrettelægge den kapitalstruktur i selskabet, som forrenter aktionærernes investering 

optimalt. 

I relation til omkostningsspørgsmålet må det tillige tages i betragtning, at prisen for et review vil svinge, 

afhængigt af om revisor tidligere har bistået selskabet ved udarbejdelsen af regnskaber, herunder den 

senest aflagte årsrapport. Således vil en revisor formentlig stille sig skeptisk over for alene at foretage 

review af et selskabs regnskabsmateriale, hvis dets årsregnskab og forretningsgange aldrig tidligere har 

været revideret 131 . Er dette tilfældet, vil revisors skepsis præsumptivt afspejle sig i et højere honorarkrav. 

Udover selve kravet om mellembalance stiller loven hverken detaljerede krav til opstilling af mellembalancen 

eller særlige krav til dokumentationen for, at uddelingen er forsvarlig, set i forhold til selskabets 

aktuelle økonomiske situation. Forarbejderne angiver blot, at der kan være tale om et halvårsregnskab 

eller et andet perioderegnskab udarbejdet særligt til brug for beslutningen om ekstraordinært 

udbytte 132 . Hvad angår dokumentationskravet, har Erhvervs- & Selskabsstyrelsen udtalt, at det er overladt 

til bestyrelsen selv at beslutte, hvordan man vil sikre sig dette 133 . I den anledning kan det spørges, 

om loven bør opstille specifikke krav til regnskabsopstilling og dokumentation med henblik på at 

skærpe bestyrelsens opmærksomhed omkring udbytte- og ansvarsgrundlaget. Et sådant tiltag kan have 

gode pædagogiske grunde for sig. Henset til, at Kapitaldirektivets art. 15(2), litra a, alene stiller krav om 

en mellembalance, vil fastsættelsen af en række yderligere regnskabs- og dokumentationskrav - uanset de 

gode intentioner - dog indebære den betydelige ulempe, at de danske udbytteregler herved bliver mere 

restriktive end lovgivningen i de øvrige EU-medlemsstater. En sådan virkning er tillige i strid med lovgivers 

intentioner om at skabe fleksible og enkle regler, samt at reducere erhvervslivets administrative 

byrder 134 . 

Et andet spørgsmål er, hvilke krav der bør stilles til mellembalancens aktualitet. I lovmotiverne angives 

ingen begrænsning for, hvor lang tid forud for bestyrelsesbeslutningen mellembalancen kan opgøres 135 . 

127 Jf. Anders Holkmann Olsen & David Moalem: Ekstraordinært udbytte i dansk selskabsret, NTS 2005:1, s. 81. 

128 Det kan anføres, at bestyrelsens interesse i at få revisionspåtegnet mellembalancen i det væsentlige hviler på ønsket om at 

få en "god mavefornemmelse", eller - anderledes formuleret - at bestyrelsen bliver bekræftet i dens vurdering af økonomiens 

bæredygtighed. 

129 Se tillige Nils Kjellegaard Jensen: Ny lovgivning på vej - mulighed for ekstraordinær udbytteudlodning i aktie- og anpartsselskaber, 

R&R nr. 3/2004, s. 50. 

130 Jan Bo Hansen: Revision kontra review af SMV'er - en replik, R&R nr. 2/2006, s. 12. 

131 Se Jan Bo Hansen: Revision kontra review af SMV'er - en replik, R&R nr. 2/2006, s. 11. 


133 Jf. Erhvervs- & Selskabsstyrelsens udtalelse om udbytte ved anvendelse af funktionel valuta USD som præsentationsvaluta 

(tilgængelig via Styrelsens hjemmeside: www.eogs.dk). 


135 I høringsnotatet til L226 udtalte FSR, at loven burde indeholde en begrænsning af perioden fra statusdagen for mellembalancen 

til beslutningen om udlodning. Lovgiver henholdt sig blot til Kapitaldirektivets art. 15(2), der ikke fastsætter en 

21

Det anføres blot, at en stor tidsmæssig spredning skærper bestyrelsens informationspligt 136 . Den manglende 

præcisering fører til øget usikkerhed, idet mellembalancen alene giver et øjebliksbillede af selskabets 

aktiver og passiver. Når loven ikke fastsætter grænser for mellembalancens alder, kan der være 

medgået adskillige uger fra statusdagen til udlodningstidspunktet. Der opstår dermed en risiko for, at 

der ikke i beslutningsgrundlaget er taget højde for post balance sheet events. For at eliminere denne risiko, er 

det i forarbejderne præciseret, at bestyrelsen har pligt til at sikre sig de fornødne oplysninger om 

selskabets finansielle udvikling i mellemperioden, ligesom bestyrelsen i sin erklæring skal oplyse om 

relevante begivenheder 137 . 

Blandt de europæiske lande, som har implementeret Kapitaldirektivets art. 15(2), er Danmark det eneste 

land 138 , som stiller krav om review af mellembalancen 139 . Med andre ord har de øvrige medlemsstater 

ikke fundet behov for at indføre en yderligere protektionistisk foranstaltning, idet man angiveligt har 

fundet, at de øvrige bestemmelser ydede kreditorerne et tilstrækkeligt beskyttelsesværn. Karakteristisk 

for reguleringen i disse lande er samtidig, at der - i mangel af EU-direktiver om revisors medvirken - 

heller ikke opstilles særegne nationale krav herom. I Storbritannien indførtes i perioden 1993-1997 en 

review-lignende ordning, som skulle træde i stedet for revision af regnskaber i mindre virksomheder. 

Ordningen blev imidlertid afskaffet, idet erfaringerne viste, at hverken virksomhederne eller regnskabsbrugerne 

havde den fornødne tillid til et review. I perioden 2000-2001 blev det på ny overvejet at 

indføre en review-ordning som surrogat for revision i mellemstore virksomheder. Man valgte i stedet 

helt at fritage disse virksomheder for revisionspligt 140 . 


Kravet om mellembalance er direktivfæstet, og giver - bortset fra den potentielle usikkerhed, som de 

manglende formkrav til balancens indhold indebærer - ikke anledning til særlige problemer. Det er 

naturligt, at der må udarbejdes en regnskabsmæssig opgørelse af selskabets aktiver og passiver, med 

henblik på at sikre, at udlodningen sker på et forsvarligt grundlag. Kravet om review er derimod 

hverken direktivfæstet eller anvendt af de øvrige europæiske lande, og udgør således en dansk specialitet. 

Kravets formål er angiveligt at etablere et kvalificeret grundlag for bestyrelsens udlodningsbeslutning. 

Som det fremgår af analysen, er det imidlertid tvivlsomt, om et review overhovedet tilfører beslutnings- 

sådan begrænsning. Ifølge høringsnotatet fra Folketingets Erhvervsudvalg vedrørende L226, var begrundelsen for ikke at 

udspecificere aktualitetskravet i loven, at det varierede fra selskab til selskab, hvor længe en udarbejdet mellembalance ville 

være retvisende for selskabets økonomi, alt afhængig af, hvilken type virksomhed selskabet drev. En absolut frist i loven 

kunne i værste fald udgøre en sovepude for en bestyrelse, der i så fald blot ville sikre sig, at mellembalancen var udarbejdet 

inden for fristen, uden hensyntagen til, om mellembalancen for det pågældende selskab konkret var for gammel. 



138 Det kan dog ikke udelukkes, at andre medlemsstater opstiller strammere regnskabskrav til mellembalancens udarbejdelse 

eller krav om revision. Således har eksempelvis man i tysk ret traditionelt set bevaret en meget forsigtig regnskabspraksis, jf. 

Peter Fredslund Møller: Internationalisering af regnskabsaflæggelsen, Finans/Invest nr. 2/2002, s. 2. Endvidere stilles der i 

svensk ret krav om, at bestyrelsen forud for en beslutning om efteruddeling på en ekstraordinær generalforsamling skal afgive 

en erklæring om begivenheder af væsentlig betydning for vurderingen, tillige med oplysninger om, hvorledes selskabets 

kapital vil blive påvirket af den foreslåede udlodning. Denne erklæring skal granskes og påtegnes af en uafhængig revisor, jf. 

SOU 1997:168 s. 70. 

139 I forbindelse med fremsættelsen af L50 og L51 i folketingsåret 2005-06 gennemførte advokatfirmaet Bech-Bruun en 

ekstern undersøgelse af, i hvilket omfang andre lande stiller krav om revisormedvirken i forbindelse med erklæringer om 

selskabers kapitalforhold i deres selskabsreguleringer. Undersøgelsen viser, at ingen af de 9 undersøgte lande stiller krav om 

revisormedvirken ved uddeling af ekstraordinært udbytte. Derimod er kravet om revisormedvirken bibeholdt i forhold til 

stiftelse og kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter (apportindskud), samt i relation til fusion og spaltning ved 

udarbejdelse af vurderingsmandsudtalelsen om vederlaget til aktionærerne. Blandt de undersøgte lande, som er inddraget i 

den komparative analyse i nærværende specialeafhandling, er Tyskland og Storbritannien. Se Erhvervs- & Selskabsstyrelsens 

høringsnotat til L51 af den 16. november 2005, s. 5 og 10 (L51, 2005-06, bilag 1). Bech-Bruun rapporten er offentliggjort på 

Erhvervs- & Selskabsstyrelsens hjemmeside: www.eogs.dk. 

140 Jf. Erhvervsudvalgets høringsnotat til L50 af den 16. november 2005, s. 12 (L50, 2005-06, bilag 1). 

22

grundlaget nogen reel værdi - hverken i kvalitativ eller kvantitativ henseende. Tværtimod er det påvist, at 

kravet medfører en række uheldige konsekvenser. Således kan revisorerklæringen i visse tilfælde virke 

som en sovepude for bestyrelsen, hvilket kan skabe konflikt mellem bestyrelsen og revisor i en ansvarssituation. 

Fra et kreditorsynspunkt er et review forbundet med en så betydelig grad af usikkerhed, at 

review'et snarere er egnet til at give bestyrelsen en falsk tryghed frem for en garanti for selskabets 

soliditet efter udlodningen. Fra et aktionærsynspunkt medfører kravet i værste fald, at bestyrelsen enten 

træffer beslutning om udlodning i tilfælde, hvor selskabets økonomi ikke kan bære det, eller helt afstår 

fra at foretage udlodning i tilfælde, hvor der ikke er fare for en udhuling af selskabskapitalen 141 . Reviewkravet 

indebærer derfor ingen nævneværdige fordele, hverken for aktionærer eller kreditorer. 

Med den seneste danske lovændring pr. 1. april 2006 om ophævelse af revisionspligten for visse mindre 

selskaber, er kravet om review af mellembalancen tillige afskaffet for disse. Lovændringen varsler et 

paradigmeskifte i retning af at øge selskabernes valgfrihed mellem enten ekstern, uafhængig kontrol af 

beslutninger, eller et skærpet ledelsesansvar for de pågældende beslutninger 142 . De eksisterende regler om 

ekstraordinært udbytte afspejler dog fortsat en både/og løsning, idet loven både foreskriver et reviewkrav 

og i visse tilfælde et skærpet bestyrelsesansvar. Da det ud fra en cost-benefit betragtning er tvivlsomt, om 

de omkostninger, som reviewkravet påfører selskaber, reelt er prisen værd, forekommer en strikt opretholdelse 

af kravet ganske betænkelig 143 . På baggrund af disse bemærkninger bør kravet om review tages 

op til en fornyet drøftelse i forbindelse med en fremtidig lovrevision. 

10.3. Kravet om godkendt årsrapport 


Kapitaldirektivets art. 15(2), litra b, foreskriver, at det beløb, der uddeles, ikke må overstige det resultat, 

der er opnået siden afslutningen af sidste regnskabsår, for hvilket årsregnskabet er vedtaget, med tillæg af 

overført overskud samt af beløb overført fra de til dette formål anvendelige reserver og med fradrag af 

overført underskud samt af beløb, der i henhold til lov eller vedtægter skal henlægges til reserverne. 

Mere forenklet kan artiklens budskab formuleres således, at udbetaling alene kan ske af selskabets frie 

reserver, og alene af optjent overskud fra de tidligere afsluttede regnskabsår samt i indeværende regnskabsår, 

fratrukket eventuelle underskud i de tilsvarende regnskabsår. 

Efter hidtidig praksis har Erhvervs- & Selskabsstyrelsen fortolket Kapitaldirektivets art. 15(2), litra b, 

således, at der ikke i selskabets 1. regnskabsår, og så længe en første revideret og godkendt årsrapport 

ikke foreligger, kan ske udlodning af ekstraordinært udbytte i danske selskaber. Fortolkningen er legitimeret 

med henvisning til lovbemærkningerne til ændringsloven fra 2004 144 , hvoraf fremgår: "Det er ikke 

muligt at foretage udlodning af a conto udbytte i det første år efter et selskabs stiftelse, idet EU's 2. 

selskabsretlige direktiv angiver, at der skal foreligge mindst én vedtaget årsrapport forud for uddeling af 

a conto udbytte" 145 . I forbindelse med den seneste ændring af selskabslovene pr. 1. april 2006 lovfæstedes 

kravet om godkendt årsrapport direkte i ASL § 109 a, stk. 1. Præciseringen er ifølge lovmotiverne 

foretaget for at "undgå tvivl" 146 . 

141 Et tilsvarende synspunkt er - i relation til ordinært udbytte - gjort gældende af Peter Fauerholdt Thommesen & Simon 

Krogh: En retsøkonomisk analyse af udvalgte kapitalregler i dansk selskabsret, Justitia nr. 2/2005, s. 33 f. 


143 Således har den amerikanske Sarbanes-Oxley Act (SOX 404) har bl.a. medvirket til at bringe cost-benefit betragtninger ind 

i corporate governance-debatten, ligesom overvejelser om omkostninger til revisor har været anført som argumenter for at 

nedtone revisors involvering i Sverige og Storbritannien, jf. Thomas Riise Johansen: Corporate governance og revisor – 

konsekvenser af aktuelle corporate governance indsatser, R&R nr. 1/2006, s. 18. 

144 Jf. Lov nr. 226 af 31. marts 2004. 


146 Jf. Folketingstidende 2005-06, L 51, s. 73, spalte 1. 

23

For etablerede selskaber med mindst én godkendt årsrapport i ryggen skaber kravet ingen problemer. 

Derimod udgør kravet en udbyttebegrænsning i tilfælde, hvor et nyt selskab ønsker at udlodde ekstraordinært 

udbytte - enten inden udgangen af selskabets første regnskabsår, eller efter afslutningen af 

første regnskabsår, men forinden første reviderede og godkendte årsrapport foreligger. Oprindeligt var 

tanken, at direktivbestemmelsen skulle forhindre selskaber uden positiv indkomst i at udbetale udbytte 

147 . En lovbestemt udbyttebegrænsning i selskabets første regnskabsår kan da også i enkelte tilfælde 

have gode grunde for sig, såfremt selskabet endnu ikke har bevist dets levedygtighed og troværdighed. 

Kravet om årsrapport volder imidlertid problemer for etablerede selskaber, som undergår en omstrukturering. 

Gennemføres en fusion eller spaltning, vil det overtagende/modtagende selskab - i juridisk 

forstand - udgøre et "nyt" selskab 148 . Da der ikke foreligger en godkendt årsrapport i det første driftsår, 

vil sådanne selskaber være helt afskåret fra at foretage udlodning. Den udbyttebegrænsning, som kravet 

indebærer, er problematisk, idet udbyttereglerne netop har særlig relevans ved fusioner, spaltninger og 

virksomhedsoverdragelser 149 . De følgende betragtninger relaterer sig til denne kategori af selskaber. 

Når to overdragende selskaber opløses som led i en egentlig fusion, og der stiftes et nyt overtagende 

selskab 150 , vil det nye selskab i sagens natur ikke have aflagt årsregnskab tidligere. ASL § 109 a, stk. 1, 

blokerer i dette tilfælde for en udlodning. Kravet om, at udlodning af udbytte må have dækning i en 

godkendt årsrapport, er som nævnt begrundet i beskyttelseshensynet til kreditorerne 151 . Ved en fusion er 

kreditorerne imidlertid allerede fuldt ud sikret, idet fusionsreglerne opstiller en række ganske vidtgående 

beskyttelsesregler. Således skal der udarbejdes et fusionsgrundlag, bestående af (i) en fusionsplan, (ii) de 

fusionerede selskabers godkendte årsrapporter for de seneste 3 regnskabsår, (iii) en redegørelse fra 

bestyrelserne, herunder frivilligt fusionsregnskab og vurderingsberetninger om apportindskud, samt (iv) 

en udtalelse fra uvildige sagkyndige om fusionsplanen og eventuelle apportindskud 152 . Hvis fusionsplanen 

er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste 

årsrapport vedrører, skal der endvidere udarbejdes en mellembalance. Er selskabet undergivet revisionspligt, 

skal mellembalancen tillige revideres 153 . Fusionsreglerne bygger på princippet om universalsuccession, 

således at det nye selskab i sin helhed overtager de overdragende selskabers aktiver, rettigheder og 

forpligtelser 154 . Fusionsreglerne tillader dermed som et debitorskifte uden kreditorsamtykke 155 . Fravigelsen 

af det almindelige obligationsretlige udgangspunkt er fundet hensigtsmæssigt med henblik på at lette 

strukturtilpasninger i erhvervslivet 156 . Som et modstykke hertil er kreditorbeskyttelseshensynet tilgodeset 

i form af en vurderingsmandsudtalelse om, at kreditorernes er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen 157 , 

samt en eventuel ret for kreditorerne til at kræve betaling eller sikkerhedsstillelse 158 . 

De krav, som stilles ved henholdsvis spaltning og fusion, er hovedsageligt identiske. Spaltningsreglerne 

rummer imidlertid en endnu videregående beskyttelse af kreditorerne end fusionsreglerne, idet en 

spaltning ofte vil indebære store risici på grund af opsplitningen af selskabets aktiver 159 . Udover at 

fastsætte tilsvarende dokumentkrav som ved fusion, samt at knæsætte princippet om universalsucces- 


148 Jf. Søren Kok Olsen & Jørgen Blom: A conto udbytte - En opfølgning ét år efter, R&R nr. 10/2005, s. 50. 

149 Jf. herom afsnit 6.3 ovenfor. 

150 Jf. ASL § 134, 2. pkt. 

151 Se Hugo P. Matre: Årsregnskapet som skranke for utdeling av utbytte og tilknyttede disposisjoner, NTS 2002:2, s. 167. 

152 Jf. ASL § 134 e, stk. 6. 

153 Jf. ASL § 134 b, stk. 2. 

154 Jf. ASL § 134 h, stk. 1. 

155 Princippet om universalsuccession er alene det deklaratoriske udgangspunkt. En kreditor kan således betinge sig afgivelse 

af samtykke til debitorskifte i det individuelle aftalegrundlag. 

156 Jf. Paul Krüger Andersen: Aktie- & anpartsselskabsret, 8. udg. 2004, s. 578 ff. 

157 Jf. ASL § 134 c, stk. 4. 

158 Jf. ASL § 134 g, stk. 1 og 2. 

159 Jf. Erik Werlauff: Deling af aktie- og anpartsselskaber, UfR 1984B.217 (note 18). 

24

sion, pålægger spaltningsreglerne de deltagende selskaber et solidarisk hæftelsesansvar, såfremt en kreditor 

i ét af de deltagende selskaber ikke bliver fyldestgjort 160 . I det særlige tilfælde, hvor en forpligtelse 

ikke måtte være fordelt ved spaltningsplanen, hæfter hvert af de deltagende selskaber tillige in 

solidum 161 . 

Henset til det ganske omfattende kreditorbeskyttelsesværn, som fusions- og spaltningsreglerne faciliterer, 

forekommer det vanskeligt at legitimere et reelt umotiveret krav om årsrapport, som afskærer omstrukturerede 

selskaber fra at foretage udlodning af ekstraordinært udbytte i det nystiftede selskabs 

første regnskabsår. Da ét af kravene ved fusion og spaltning netop er fremlæggelse af de seneste 3 årsregnskaber 

for de deltagende selskaber, alternativt for den kortere tid selskaberne måtte have bestået, 

foreligger der allerede en indikator selskabets levedygtighed. Selv om ASL § 109 a indeholder en reference 

til årsregnskabet, bør det derfor vurderes konkret, om de bagvedliggende hensyn kan opfyldes på 

anden vis 162 . I tilfælde af fusion og spaltning synes det beskyttelsesformål, som ASL § 109 a angiveligt 

søger at varetage, allerede at være opfyldt før selskabet har aflagt sin første årsrapport. De samme 

betragtninger kan - i et vist omfang - overføres på tilfælde af aktivtilførsel til nystiftede selskaber 163 , 

hvor der vil foreligge en vurderingsberetning om apportindskud. Det kan dog diskuteres, om det 

forhold, at et nyetableret selskab ikke har nogen driftsmæssig erfaring, nødvendiggør en modifikation af 

det anførte ræsonnement for sådanne selskabers vedkommende. 

I de tilfælde, hvor kravet om årsrapport blokerer for en udlodning i selskabets første regnskabsår, har 

Erhvervs- & Selskabsstyrelsen henvist selskaber til i stedet at gennemføre en kapitalnedsættelse til 

overkurs med udbetaling til aktionærerne 164 . Imidlertid var én af de væsentligste fordele ved de nye udbytteregler 

netop, at selskaber undgik at foretage kapitalnedsættelse, hvis de ønskede at foretage udlodning 

i løbet af regnskabsåret. En kapitalnedsættelse udgør ikke et konkurrencedygtigt alternativ. Den 

langvarige proklamaproces bevirker, at udlodningen først kan ske efter flere måneder, ligesom udstedelse 

af proklama i sig selv bærer en negativ signalværdi 165 . Hertil kommer, at selskabet senere kan få 

behov for en ny kapitalindsprøjtning, hvilket enten kan ske i form af låneoptagelse eller kapitalforhøjelse 

til overkurs. I sidstnævnte tilfælde er følgen, at selskabet udbetaler penge til aktionærerne med den 

ene hånd, mens det henter penge fra aktionærerne med den anden, forudsat at de samme aktionærer på 

ny tegner aktier i selskabet 166 . Det samlede resultat er, at udlodningen forhales, ligesom selskabet påføres 

yderligere administrativt besvær og unødige omkostninger. 

Den fortolkning af Kapitaldirektivets art. 15(2), litra b, som den danske lovgiver har anlagt, baserer sig 

på en strikt teleologisk fortolkning, jf. ordene "for hvilket årsregnskabet er vedtaget". Der ses ikke i 

lovforarbejderne at være gjort nogen bestræbelser fra lovgivers side på at undersøge, hvilke virkninger 

kravet de facto afføder, herunder om kravet er nødvendigt og proportionalt. På grundlag af ovenstående 

bemærkninger om, hvilke praktiske problemer kravet medfører ved blandt andet fusioner, spaltning og 

aktivtilførsel til nystiftede selskaber, bør der imidlertid sættes spørgsmålstegn ved, om lovgiver har fortolket 

og implementeret direktivbestemmelsen korrekt. Med henblik på at besvare dette spørgsmål, er 

det nødvendigt at foretage en objektiv fortolkning. 

160 Jf. ASL § 136, stk. 2. 

161 Jf. ASL § 136 a, stk. 4. Den solidariske hæftelse fordeles i det indbyrdes forhold pro rata efter de modtagne nettoaktiver, 

jf. Paul Krüger Andersen: Aktie- & anpartsselskabsret, 8. udg. 2004, s. 589. 

162 Jf. Hugo P. Matre: Årsregnskapet som skranke for utdeling av utbytte og tilknyttede disposisjoner, NTS 2002:2, s. 167. 



165 Se Anders Holkmann Olsen & David Moalem: Ekstraordinært udbytte i dansk selskabsret, NTS 2005:1, s. 81. 

166 I 1960'erne og 1970'erne udbetalte specielt en del banker forholdsvis store udbytter, samtidig med at de til stadighed hentede 

ny aktiekapital fra aktionærerne. Dette medførte i vidt omfang overflødige omkostninger for selskabet, og overflødige 

skatter for aktionærerne, se Michael Møller & Claus Parum: Optimal kapitalstruktur og udlodningspolitik, Finans/Invest nr. 

4/2001, s. 7. 

25

Forarbejderne til Kapitaldirektivet er yderst sparsomme på dette område, og angiver intet om, hvorledes 

Kapitaldirektivets art. 15(2), litra b, skal fortolkes. En formålsfortolkning leder til det resultat, at bestemmelsen 

primært har til formål at angive retningslinierne for beregning af det udbytte, som kan udloddes 

af selskabets frie reserver. Ser man på den kontekst, som formuleringen indgår i, kan det ikke have været 

lovgivers intention, at bestemmelsen skulle opstille et selvstændigt krav om årsrapport. 

Et relevant fortolkningsbidrag kan udledes ved at undersøge, hvorledes man i de øvrige europæiske 

lande har implementeret bestemmelsen. Der er betydelig forskel på, hvilke af de fire udbyttevarianter, 

der tillades i de enkelte lande. I Sverige og Norge tillades alene efteruddeling af udbytte, baseret på selskabets 

senest godkendte årsrapport. Da efteruddeling ikke omfatter overskud optjent i indeværende regnskabsår, 

og da en forudsætning for uddelingen er, at årsrapporten er godkendt, før beslutning om ekstraordinært 

udbytte kan træffes, har kravet om årsrapport ikke skabt de samme problemer som i dansk ret. 

Følgelig yder hverken svensk eller norsk ret nogen vejledning om, hvorledes man bør forholde sig til 

kravet om årsrapport som en betingelse for udlodning i selskabets første regnskabsår. Imidlertid har 

formuleringen af art. 15(2), litra b, alligevel givet anledning til fortolkningstvivl i disse jurisdiktioner. Det 

centrale spørgsmål har været, om der lovligt kan udbetales udbytte i perioden efter årsskiftet og frem til 

der foreligger godkendt årsregnskab for sidste regnskabsår. I svensk ret har lovgiver fortolket bestemmelsen 

således, at efteruddeling kan gennemføres i den mellemliggende periode 167 . I norsk ret er lovgiver 

nået til det modsatte resultat 168 . Konsekvensen er, at lovgivningen i Sverige og Norge i dag anviser 

modstridende løsninger 169 . Tyskland har tilsvarende valgt alene at tillade efteruddeling. En betingelse for 

udlodning er, at der foreligger et foreløbigt årsregnskab, som viser årsoverskuddet for det forrige regnskabsår 

170 . Den tyske løsning svarer herved til den svenske. Dog har lovgiver valgt at opstille den 

begrænsning, at a conto udbytte kun kan uddeles én gang for hvert afsluttet regnskabsår. Endvidere må 

beløbet ikke overstige halvdelen af årsoverskuddet for det senest afsluttede regnskabsår eller året før 

dette 171 . 

Storbritannien adskiller sig ved at tillade en kombination af forskuds-, interim- og efteruddeling, og 

egner sig dermed i højere grad til en sammenligning med dansk ret. I britisk ret har lovgiver fortolket 

Kapitaldirektivets art. 15(2), litra b, således, at kravet om vedtaget årsrapport ikke er til hinder for, at 

der udloddes ekstraordinært udbytte i selskabets første regnskabsår. Hvis et public limited company i løbet 

167 Jf. Aktiebolagslagen 2005:551 kap. 17, § 4. Den svenske lovgivning stiller endvidere krav til årsrapportens (balancens) 

aktualitet. En årsrapport kan højst danne grundlag for en udlodningsbeslutning til og med udgangen af december måned i 

det år, hvor årsrapporten godkendes på den ordinære generalforsamling (år 2), dvs. året efter det regnskabsår, som den 

pågældende årsrapport dækker (år 1). Efter dette tidspunkt anses årsrapporten for forældet (år 3), og kan derfor ikke lovligt 

danne grundlag for en beslutning om efteruddeling, jf. Jan Andersson: Kapitalskyddet i aktiebolag, 4. udg. 2002, s. 54. 

168 Således har Lovafdelingen i Norges Justitsdepartement ved en udtalelse af den 20. december 2001 anført følgende: "Vi er 

av den oppfatning at der ikke er adgang til å utdele utbytte før der er fastsat årsregnskap for det forrige regnskapsåret". 

Resultatet er, at uddelingsadgangen på grundlag af et godkendt årsregnskab bortfalder ved udgangen af det efterfølgende 

regnskabsår. Se Hugo P. Matre: Årsregnskapet som skranke for utdeling av utbytte og tilknyttede disposisjoner, NTS 2002:2, 

s. 164. 

169 Se for en uddybende gennemgang af retsstillingen i svensk og norsk ret Hugo P. Matre: Årsregnskapet som skranke for 

utdeling av utbytte og tilknyttede disposisjoner, NTS 2002:2, s. 161 ff. 

170 Jf. Aktiengesetz BGBI I 1965, 1089, § 59(2): "Der Vorstand darf einen Abschlag nur zahlen, wenn ein vorläuftiger 

Abschluss für das vergangene Geschäftsjahr einen Jahresüberschuss ergibt. Als Abschlag darf höchstens die Hälfte des 

Betrags gezahlt werden, der von dem Jahresüberschuss nach Abzug der Beträge verbleibt, die nach Gesetz oder Satzung in 

Gewinnrücklagen einzustellen sind. Ausserdem darf der Abschlag nicht die Hälfte des vorjährigen Bilanzgewinns übersteigen". 

171 I østrigsk ret gælder tilsvarende, at ekstraordinært udbytte kun kan udloddes som efteruddeling. I Østrig har lovgiver 

valgt at opstille den yderligere begrænsning, at beslutning om udbytte først må træffes, når halvdelen af regnskabsåret er gået. 

Endvidere gælder, at der - udover de beløbsmæssige grænser, som Kapitaldirektivet fastsætter - højst kan udloddes et beløb 

svarende til halvdelen af det årlige udbytte, der i gennemsnit er blevet udloddet i de tre foregående regnskabsår. Se herom 

den østrigske Aktiengesetz § 54 a, samt Nils Kjellegaard Jensen: Ny lovgivning på vej - mulighed for ekstraordinær udbytteudlodning 

i aktie- og anpartsselskaber, R&R nr. 3/2004, s. 48 f. 

26

af det første regnskabsår vil udbetale udbytte - initial dividends - stilles der dog krav om, at selskabet 

udarbejder en mellembalance, som skal revideres. Revisor skal ved sin påtegning erklære, om mellembalancen 

er korrekt udarbejdet, og om den danner et kvalificeret beslutningsgrundlag. Endvidere skal 

mellembalancen vedlægges de relevante opgørelser over selskabets konti. Al dokumentation skal indsendes 

til den relevante registreringsmyndighed 172 . 

Som det fremgår, har direktivbestemmelsen givet anledning til betydelig fortolkningstvivl, uanset hvilke 

udbyttevarianter de enkelte lande har tilsluttet sig 173 . I sidste instans er det alene EF-Domstolen, som 

kan anvise en bindende fortolkning. Spørgsmålet ses dog endnu ikke at have været forelagt Domstolen. 

Den eneste løsningsmodel, som er direkte sammenlignelig med dansk ret, er den britiske - og denne 

model antyder netop, at kravet om årsrapport ikke blokerer for en udlodning i selskabets første regnskabsår, 

forudsat at der udarbejdes særskilt regnskabsmateriale. I den forbindelse bemærkes det tillige, at 

interim dividends har været tilladt i britisk ret siden 1985 174 , hvorimod ekstraordinært udbytte først er 

indført i dansk ret i 2004. 

Manglen på entydig vejledning fra de mere autoritative retskilder øger betydningen af reelle hensyn 175 . 

Det første argument, som taler for at lempe eller ophæve det danske krav om årsrapport er, at der som 

betingelse for udlodning af ekstraordinært allerede stilles krav om udarbejdelse af en mellembalance. 

Årsrapporten giver alene et historisk billede af selskabets finansielle forhold. Dette billede bliver mere 

usikkert, jo længere tid der går fra statusdagen til beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte 

176 . Mellembalancen er på grund af dens aktualitet bedre egnet til at give et retvisende billede af 

selskabets økonomi. Hertil kommer, at mellembalancen også skal udarbejdes efter principperne i ÅRL, 

ligesom bestyrelsens ansvar for selskabets regnskaber er det samme, uanset om der er tale om en årsrapport 

eller en mellembalance, jf. ÅRL § 8. Disse forhold fører samlet til, at mellembalancen i sig selv 

danner et bedre grundlag for bestyrelsens vurdering af aktuelle finansielle stilling, hvorfor årsrapporten 

er af underordnet betydning. 

Som et andet argument skal nævnes, at årsrapporten har været genstand for en omfattende kritik i de 

senere år. Det mest markante eksempel herpå er de udtalelser, som den af EU-Kommissionen nedsatte 

High Level Group of Company Law Experts (Ekspertgruppen) fremsatte i sin rapport af 4. november 

2002 177 . Som væsentlige kritikpunkter påpegede Ekspertgruppen, at årsrapporten udgør en inadækvat 

målestok for vurdering af, om et selskab har tilstrækkeligt frie reserver til rådighed for at kunne træffe 

172 I britisk ret har man valgt at sondre mellem udlodninger i og efter selskabets første regnskabsår. Sker udlodningen 

således inden godkendelse af selskabets første årsrapport, taler man om initial dividends. Sker udlodningen derimod efter 

godkendelsen af selskabets årsrapport, er der tale om interim dividends. Det særlige hjemmelsgrundlag for udlodning af 

initial dividends findes i S. 270(4)(b) og s. 273 i Companies Act 1985. Se tillige Jan Andersson: Om vinstutdelning från aktiebolag, 

1. udg. 1995, s. 98. 

173 På grund af begrænset kildemateriale har det dog været vanskeligt at finde frem til specifikke oplysninger om, hvorvidt 

fortolkningen af Kapitaldirektivets art. 15(2), litra b, og herunder de problemstillinger, der knytter sig til kravet om årsrapport, 

har været genstand for særlig behandling i forarbejder og retslitteratur i de respektive lande. 

174 Jf. Jan Andersson: Om vinstutdelning från aktiebolag, 1. udg. 1995, s. 95. 



177 Ekspertgruppen blev nedsat af Kommissionen i september 2001. Kommissoriet lød på, at Ekspertgruppen skulle fremkomme 

med en række anbefalinger til en moderne rammelovgivning for EU-selskabsretten. Ekspertgruppens arbejde resulterede 

i to rapporter - en rapport fra januar 2002, som omhandlede 13. selskabsdirektiv (Takeover-direktivet), og en rapport fra 

november 2002 om udvalgte corporate governance emner - Report of the High Level Group of Company Law Experts on 

"A Modern Regulatory Framework for Company Law in Europe". Begge rapporter er tilgængelige på EU-portalen 

http://europa.eu.int/. 

27

lovlig beslutning om udlodning 178 . Samtidig har de seneste års ændringer af de internationale regnskabsstandarder 

indebåret, at årsrapportens udvisende, herunder beregningen af de frie likvider, er blevet 

stadigt mere volatilt og dermed mindre egnet som grundlag for at foretage en vurdering et selskabs betalingsevne 

179 . Disse forhold støtter argumentationen for, at der ikke bør stilles et ufravigeligt krav om årsrapport 

som betingelse for udlodning. I øvrigt er årsrapporten som udgangspunkt offentligt tilgængelig 

180 . Den potentielle kreditor, som måtte tillægge årsrapportens udvisende vægt ved en kreditvurdering, 

har således fri adgang til de pågældende historiske oplysninger 181 . 

Et tredje argument knytter sig til ovenstående bemærkninger vedrørende fusion, spaltning og aktivtilførsel 

til nystiftede selskaber. Som anført er kreditorbeskyttelseshensynet fuldt tilgodeset ved de 

respektive omstruktureringsformer. Med lovændringen pr. 1. april 2006 er fusions- og spaltningsreglerne 

endda lempet, således at der ikke længere er pligt til at udarbejde fusions- eller spaltningsregnskab. 

Lempelsen er foretaget med den begrundelse, at kreditorerne allerede er sikret gennem de øvrige 

dokumentkrav 182 . Endvidere har bestyrelsen pligt til at lade mellembalancen revidere, såfremt selskabet 

har undergået en omstrukturering eller foretaget opkøb siden den senest aflagte årsrapport 183 . Virkningen 

af kravet om årsrapport er, at det større råderum og den øgede fleksibilitet, som var hovedtanken bag 

indførelsen af det ekstraordinære udbytteinstitut, ikke kan udnyttes af de selskaber, som adgangen til at 

foretage smidige kapitaludtræk er særlig relevant for. Mod denne kritik kan indvendes, at et selskab blot 

kan vælge at fastsætte et kortere regnskabsår, da det første regnskabsår kan være kortere end 12 måneder, 

jf. ÅRL § 15, stk. 2. Imidlertid er hensigten med den valgfrihed, som er indbygget i ÅRL § 15, stk. 2, at 

selskabet skal vælge den periode, som på baggrund af virksomhedens art og omfang fører til det mest 

retvisende billede 184 . At henvise et selskab til at lave et kortere første regnskabsår med henblik på at 

udlodde udbytte, vil derfor være en både uhensigtsmæssig og fordyrende løsning. På grundlag af ovenstående 

argumentation forekommer det legitimt at fortolke direktivbestemmelsen indskrænkende, 

således at "nye" selskaber ikke er omfattet af et eventuelt krav om årsrapport, når beskyttelseshensynet 

er tilgodeset på anden forsvarlig vis. 

Et fjerde argument er, at en række alternative kapitalafgangsdispositioner ikke nødvendigvis er betinget 

af, at der foreligger en godkendt årsrapport 185 . Ved aktietilbagekøb, som er det i praksis mest anvendte 

alternativ til udbyttebetaling, hersker der samme tvivl om rækkevidden af direktivbestemmelsen. 

Kapitaldirektivets art. 19(1), litra c, henviser blot til art. 15(1), litra a, som nævner årsregnskabet, men 

bidrager ikke i øvrigt til en afklaring af spørgsmålet. ASL § 48, stk. 4, foreskriver tilsvarende, at erhvervelsen 

kun må ske i det omfang, selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til 

udbetaling af udbytte. Det er dermed ikke uden videre klart, om der tillige gælder et ubetinget krav om 

årsrapport ved aktietilbagekøb 186 . Når problematikken ikke har været genstand for særlig opmærksomhed, 

skyldes det vel, at selskaber sjældent iværksætter aktietilbagekøbsprogrammer i det første regn- 

178 Ekspertgruppens betragtninger må læses således, at de både gør sig gældende for ordinært udbytte og ekstraordinært 

udbytte. Modsat hvad der i praksis gælder for ekstraordinært udbytte, tillægges årsrapporten ved udlodning af ordinært 

udbytte en afgørende rolle, idet den årlige resultatdisponering alene baserer sig på årsrapportens udvisende. 

179 Jf. Ekspertgruppens rapport af 4. november 2002, s. 79. 

180 Jf. ÅRL §§ 138 og 154, stk. 2. 

181 Se vedr. debatten om årsrapporten Jørgen Ravn Elkjær & Kristian Hjulsager: Årsrapport og virksomhedsanalyse, 4. udg. 

2004, s. 297 ff. 

182 Jf. Folketingstidende 2005-06, L51, s. 80, spalte 1, samt s. 86, spalte 2. 

183 Jf. Anders Holkmann Olsen & David Moalem: Ekstraordinært udbytte i dansk selskabsret, NTS 2005:1, s. 79. 

184 Se Aksel Runge Johansen m.fl.: Årsrapporten - kommentarer til årsregnskabsloven, 4. udg. 2003, s. 230. 

185 Se tillige Se Hugo P. Matre: Årsregnskapet som skranke for utdeling av utbytte og tilknyttede disposisjoner, NTS 2002:2, 

s. 170 ff. 

186 Werlauff synes dog at antage, at beregningen af det beløb, som står til rådighed for aktietilbagekøbet, skal fastlægges på 

grundlag af selskabets seneste årsrapport. Der angives dog ingen hjemmel eller argumentation for denne fortolkning. Ligeledes 

tages der ikke stilling til problematikken omkring eventuelle aktietilbagekøb i selskabets første regnskabsår. Se Werlauff's 

kommenterede aktieselskabslov, 2. udg. 2002, s. 278. 

28

skabsår. De samme argumenter, som er anført vedrørende ekstraordinært udbytte i omstrukturerede 

selskaber, må dog principielt også gøre sig gældende for aktietilbagekøb. Uanset hvilken fortolkning 

man anlægger, er det imidlertid ganske uheldigt, at der består en anomali mellem de enkelte bestemmelser 

i loven. Kravet om årsrapport er nu præciseret i ASL § 109 a for at "undgå tvivl" 187 . Men det forhold, 

at lovgivningen ikke er konsekvent, skaber netop tvivl. Fastholdes kravet om årsrapport, trods den 

usikkerhed, som hersker vedrørende hensigten bag direktivbestemmelsen, havde det således været 

ønskeligt, om kravet også var blevet præciseret i lovens øvrige bestemmelser. 

Samlet set peger ovenstående argumenter i retning af, at en strikt opretholdelse af kravet om årsrapport 

forekommer unødigt formalistisk. Det kreditorbeskyttelsesværn, som kravet angiveligt konstituerer, er 

ikke-eksisterende. Der er således en fundamental disharmoni mellem den formelle regel i ASL § 109 a 

og den materielle beskyttelse 188 . Af samme grund er det betænkeligt, at man ved lovændringen pr. 1. 

april 2006 har valgt at lovfæste kravet - tilsyneladende uden at skele til de fundamentale hensyn, som det 

ekstraordinære udbytteinstitut bygger på, og uden at forholde sig til, hvilke konsekvenser kravet medfører. 


Spørgsmålet vedrørende fortolkningen af Kapitaldirektivets art. 15(2), litra b, og kravet om årsrapport er 

ikke alene af akademisk interesse, men har tillige vist sig at have udbredte konsekvenser i praksis for 

nystiftede og omstrukturerede selskaber. Problemstillingens praktiske relevans understøttes da også af 

det forhold, at man ved 2006-revisionen af selskabslovene har valgt at lovfæste kravet med det angivne 

formål at skabe klarhed. Det er imidlertid tvivlsomt, om lovgiver har fortolket og implementeret 

bestemmelsen korrekt. Det er vanskeligt at drage nogen sikker konklusion. Vanskelighederne afspejles 

da også i de øvrige europæiske landes vidt forskellige implementering af direktivet. I dansk ret har lovgiver 

indtil videre valgt den forsigtige approach. Reelle hensyn taler imidlertid for, at kravet om årsrapport 

ikke bør kunne blokere for en udlodning i selskaber, som er dokumenterbart levedygtige. 

Accepteres kravet ukritisk, er resultatet, at de fundamentale hensyn, som ligger til grund for reglerne om 

henholdsvis fusion, spaltning og ekstraordinært udbytte, ikke tilgodeses i videst muligt omfang. Årsrapporten 

udgør en materielt indholdsløs kreditorgaranti. Kreditorbeskyttelseshensynet varetages mere 

effektivt af kravet om mellembalance og reglerne om bestyrelsesansvar. Dog må det erindres, at de 

grundlæggende usikkerheder, som knytter sig til årsrapporten, tillige vil berøre mellembalancen, idet 

denne udarbejdes efter de samme regnskabsprincipper. 

Af ovenstående grunde bør kravet om årsrapport ophæves for omstrukturerede selskaber. Endvidere 

bør lovgiver overveje, om man efter britisk forbillede skal tage skridtet videre og fastsætte særlige regler 

i tilfælde, hvor nystiftede selskaber uden driftserfaring eller dokumenterbar levedygtighed ønsker at udlodde 

ekstraordinært udbytte i det første regnskabsår. 

10.4. Kravet om bestyrelsens forsvarlighedserklæring 


Kravet om bestyrelsens forsvarlighedserklæring i ASL § 109 a, stk. 3, nr. 2, tjener to formål. For det 

første at indskærpe over for bestyrelsen og selskabets stakeholders, at det alene er bestyrelsen, der bærer 

ansvaret for, at udlodningen er forsvarlig. For det andet at etablere et bevismæssigt grundlag for bestyrelsens 

vurdering i tilfælde af, at der måtte opstå spørgsmål om et potentielt bestyrelsesansvar i kølvandet 

på en tabsgivende udlodning. 

187 Jf. Folketingstidende 2005-06, L 51, s. 73, spalte 1. 

188 Se for samme argumentation tillige Peter Fauerholdt Thommesen & Simon Krogh: En retsøkonomisk analyse af udvalgte 

kapitalregler i dansk selskabsret, Justitia nr. 2/2005, s. 24. 

29

Det centrale spørgsmål i relation til ASL § 109 a, stk. 3, nr. 2, er, hvornår en udlodning af ekstraordinært 

udbytte konkret må anses at være forsvarlig. En vurdering af, om bestyrelsens forsvarlighedserklæring 

rummer et effektivt beskyttelsesværn for selskabets kreditorer, nødvendiggør en afklaring af forsvarlighedskravets 

materie. En vis vejledning findes i ASL § 110, stk. 2, som positivt opregner hvilke frie 

reserver, der kan udloddes som ekstraordinært udbytte, samt ASL § 110, stk. 1, som negativt opregner 

selskabets bundne reserver. Som hovedkriterium kan udledes, at selskabets formue efter udlodningen 

skal være tilstrækkelig til at dække selskabets forpligtelser. Ved en umiddelbar læsning fører udbyttereglerne 

til det resultat, at alle frie reserver principielt kan udloddes, således at der efter udbetalingen kun 

resterer selskabets bundne egenkapital - dog modificeret af reservefondsreglen i ASL § 111. En simpel 

læsning af bestemmelserne er dog ikke tilstrækkelig til at fastlægge forsvarlighedskravets indhold. 

Forsvarlighedskravet kommer til udtryk via generalklausulen i ASL § 54, stk. 3. En fortolkning af, hvad 

der nærmere ligger i kravet om et forsvarligt kapitalberedskab i ASL § 54, stk. 3, vanskeliggøres af, at 

bestemmelsen ikke har sædvanlige forarbejder 189 . Begrebet kapitalberedskab indikerer, at bestyrelsen skal 

sikre, at selskabet til enhver tid råder over de fornødne likvide ressourcer, herunder låne- og trækningsmuligheder 

190 . Kravet udtrykker dermed en opfordring til, at bestyrelsen løbende vurderer selskabets 

finansielle stilling 191 . Det forekommer nærliggende at indfortolke et egentligt likviditetskriterium, 

svarende til det, som kendes fra konkurslovgivningen, således at der efter udlodningen skal være tilstrækkelige 

midler i selskabet til, at det er i stand til løbende at opfylde dets forpligtelser, efterhånden som de 

forfalder 192 . ASL § 54, stk. 3, formulerer dog ikke noget objektivt krav om yderligere kapitalindskud 193 . 

Sigtet er snarere at tilskynde, at der skabes og opretholdes en rimelig balance mellem selskabets kapital 

og dets aktivitet. Da hverken lovforarbejder eller retspraksis bidrager til fastlæggelsen af forsvarlighedskravets 

indhold, består der imidlertid fortsat en vis usikkerhed om materien. 

ASL § 54, stk. 3, suppleres af to yderligere sikkerhedsventiler. Den første ventil udgøres af det udbyttespecifikke 

forsvarlighedskrav i ASL § 110, stk. 3, hvis indhold reelt ikke siger andet, end hvad der 

allerede fremgår af generalklausulen. Den anden ventil består af reservefondsreglen i ASL § 111, som 

foreskriver en skønsmæssig pligt for bestyrelsen til at foretage de henlæggelser, som er nødvendige efter 

selskabets økonomiske stilling. Ej heller denne bestemmelse bidrager til en afklaring af forsvarlighedsbegrebets 

indhold, ligesom den ikke har nogen skærpende effekt i forhold til bestyrelsens almindelige 

ansvar. Henset til substansen og den brede formulering af det generelle forsvarlighedskrav i ASL § 54, 

stk. 3, er det tvivlsomt, om disse regler kan tillægges nogen selvstændig værdi som kreditorgarantier 194 . 

For ASL § 110, stk. 3's vedkommende understøttes dette synspunkt i særlig grad af, at tilsidesættelse af 

denne bestemmelse - modsat de øvrige bestemmelser - ikke er bødesanktioneret, jf. ASL § 161, stk. 1. 

For en udfyldende fortolkning af dansk rets forsvarlighedskriterium kan der eventuelt hentes inspiration 

fra svensk og norsk ret, som fastsætter tilsvarende regler. I svensk ret har lovgiver i aktiebolagslagen 

189 Det generelle forsvarlighedskrav blev indført i loven med virkning pr. 1. august 1993, stærkt inspireret af en række større 

erhvervsskandaler, herunder bl.a. Nordisk Fjer-sagen, jf. Werlauff's kommenterede aktieselskabslov, 2. udg. 2002, s. 312 f. 

190 Jf. Folketingstidende 2005-06, L51, s. 22, spalte 1. Se endvidere Jan Schans Christensen: Kapitalselskaber, 1. udg. 2003, s. 

360. 

191 Jf. tilsvarende for svensk rets vedkommende Jan Andersson: Om vinstutdelning från aktiebolag, 1. udg. 1995, s. 101. 

192 ASL § 54, stk. 3, giver hjemler ikke direkte et solvenskrav eller et solvensbegreb, sådan som det kendes fra lov om finansiel 

virksomhed og konkursloven. Dog peger begrebet ligesom konkurslovens insolvenskriterium i retning af en vurdering af 

selskabets løbende betalingsevne, jf. Henrik Rossing Lønberg: Gode grunde til at ophæve kapitalkravet i anpartsselskabsloven, 

NTS 2002:2, s. 192, samt Paul Krüger Andersen: Kapitalregler og ansvar, artikel optrykt i Selskabers Kapital - Nye 

tendenser i skandinavisk selskabsret (3), 1. udg. 1999, s. 21. 

193 Paul Krüger Andersen: Kapitalregler og ansvar, artikel optrykt i Selskabers Kapital - Nye tendenser i skandinavisk 

selskabsret (3), 1. udg. 1999, s. 16 f. 

194 ASL § 110, stk. 3, fungerer snarere som en reminder til bestyrelsen. Se endvidere Paul Krüger Andersen: Kapitalregler og 

ansvar, artikel optrykt i Selskabers Kapital - Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), 1. udg. 1999, s. 14 ff. 

30

indføjet en pendant til forsvarlighedsstandarden ASL § 110, stk. 3 - en forsigtighedsregel - som udspecificerer 

standardens indhold. Reglen foreskriver, at uddelingen må fremstå forsvarlig med hensyn til de 

krav, som virksomhedens art, omfang og risici stiller til størrelsens af egenkapitalen, samt selskabets 

konsolideringsbehov, likviditet og stilling i øvrigt 195 . I norsk ret er forsigtighedsreglens indhold mere 

upræcist formuleret, idet lovteksten blot angiver, at der ikke kan uddeles mere, end hvad er foreneligt 

med forsigtig og god forretningsskik, under tilbørlig hensyntagen til tab, som måtte være indtruffet eller 

forventes at indtræffe efter balancedagen 196 . 

Objektivt set synes den svenske formulering af forsvarlighedsstandarden at være betydeligt mere hensigtsmæssig 

end den vage formulering i ASL § 54, stk. 3, og § 110, stk. 3, idet lovteksten direkte angiver 

en række retningsgivende parametre for bestyrelsens vurdering. Uanset hvor præcist bestyrelsens pligter 

end angives, lider forsvarlighedskravet dog under den svaghed, at bestyrelsens vurdering af selskabets 

kapitalberedskab uundgåeligt vil være forbundet med en række usikkerhedsmomenter. Man kan da 

spørge, om bestyrelsen bør gives et vist spillerum - business judgment deference - for tabsgivende udlodningsbeslutninger 

197 . Henset til de strikte regnskabskrav, som betinger en udlodning, er det vanskeligt at 

forestille sig, at bestyrelsen under henvisning til et fejlskøn vil kunne unddrage sig et erstatningsansvar i 

tilfælde, hvor udlodning er sket til godtroende aktionærer 198 . Henset til at ansvarsgrundlaget skærpes, 

såfremt udlodning af ekstraordinært udbytte gennemføres trods et revisorforbehold, eller såfremt der 

burde have været foretaget en egentlig revision frem for et review, samt at lovmotiverne pålægger 

bestyrelsen en pligt til at oplyse om andre relevante begivenheder, som er indtrådt efter statusdagen, er 

rummet for "tilladelige" fejlskøn præsumptivt begrænset. Det må således lægges til grund, at ledelsen 

som udgangspunkt vil ifalde ansvar på en art objektivt grundlag, såfremt udlodningen gør indhug i 

selskabets bundne reserver. Der foreligger derimod ingen eksempler på, at domstolene har statueret 

ansvar ud fra en vurdering af, at der er udbetalt ekstraordinært udbytte inden for et regnskabsmæssigt 

overskud af frie reserver, men dog uforsvarligt 199 . Af samme grund er det vanskeligt at give et entydigt 

svar på, hvorledes domstolene vil behandle en sådan situation. 

Forsvarlighedskravet er uløseligt forbundet med ansvarsreglerne i ASL § 113, stk. 2, samt §§ 140-143. 

Det er i den forbindelse væsentligt at nævne, at det fra tid til anden anført, at det almindelige bestyrelsesansvar 

kun har et begrænset realitetsindhold, og derfor ikke yder selskabets kreditorer og aktionærer et 

tilstrækkeligt beskyttelsesværn. Dette skyldes blandt andet, at bestyrelsen ikke efter dansk ret - i modsætning 

til hvad der gælder for advokater og revisorer - har en lovhjemlet pligt til at tegne ansvarsforsik- 

195 Jf. Aktiebolagslagen 2005:551 kap. 17, § 3: "... får bolaget genomföra en värdeöverföring till aktieägare eller annan endast 

om den framstår som försvarlig med hänsyn till (1) de krav, som verksamhetens art, omfattning och risker ställer på storleken 

av det egna kapitalet, och (2) bolagets konsolideringsbehov, likviditet och ställning i övrigt". 

196 Jf. Lov om aksjeselskaper nr. 1997-06-13-44 med senere ændringer § 8-1, stk. 4: "Det kan ikke i noe tilfelle besluttes utdelt 

mer enn forenlig med forsiktig og god forretningsskik, under tilbørlig hensyn til tap, som måtte være inntruffet etter balansedagen, 

eller som må forventes å ville inntreffe". 

197 Begrebet business judgment deference er en variant af den anglo-amerikanske doktrin om the business judgment 

rule. Doktrinen betegner en modificering af den almindelige culpanorm. I erkendelse af, at al erhvervsmæssig virksomhed er 

risikobetonet, og at forretningsfolk generelt er bedre egnet til at træffe forretningsmæssige beslutninger om selskabets forhold 

end domstolene, vil domstolene i visse tilfælde afstå fra at efterprøve ledelsens skøn (second-guessing). I det omfang, ledelsens 

skøn ikke efterprøves af domstolene, vil ledelsen således kunne træffe tabsgivende beslutninger, uden at dette nødvendigvis 

medfører et erstatningsansvar. Se herom Jan Schans Christensen: Kapitalselskaber, 1. udg. 2003, s. 581, og af samme 

forfatter: "Contested Takeovers in Danish Law – A Comparative Analysis based on a Law and Economics Approach", 1991, 

s. 275 ff. 

198 I det hele taget er det vanskeligt at forestille sig tilfælde, hvor aktionærerne vil være i ond tro om en udlodning, medmindre 

der direkte er et personsammenfald mellem aktionærer og ledelsesmedlemmer, aktionærerne er disses nærstående, 

eller på anden måde besidder intern viden om selskabets økonomiske forhold. 

199 Det samme gør sig i øvrigt gældende i relation til ordinært udbytte, jf. Paul Krüger Andersen: Kapitalregler og ansvar, 

artikel optrykt i Selskabers Kapital - Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), 1. udg. 1999, s. 17. 

31

ing 200 . Det ligger imidlertid udenfor rammerne af nærværende afhandling at behandle denne vigtige 

problemstilling nærmere 201 . 


På grundlag af ovenstående undersøgelse af forsvarlighedskravets materie kan det udledes, at de indholdsmæssige 

mangler, som forsvarlighedskravet lider under i relation til substans, usikkerhedsfaktorer og 

vejledning af bestyrelsen, på rimelig vis er søgt opvejet gennem lovens øvrige bestemmelser og forarbejder. 

Lovmotiverne foreskriver ganske klart, at beslutningen om udlodning i videst muligt omfang skal 

træffes på et oplyst grundlag, samt at bestyrelsen er underlagt en skærpet pligt i relation til oplysning om 

relevante post balance sheet events. Ydermere er bestyrelsens ansvar for udlodningens forsvarlighed fremhævet 

gennem flere lovbestemmelser, ligesom et potentielt erstatningsansvar er indskærpet flere steder i 

bemærkningerne. Hertil kommer i øvrigt, at selskabslovenes ansvarsregler suppleres af ansvarsregler i 

årsregnskabsloven og straffeloven. På den baggrund synes forsvarlighedskravet såvel formelt som materielt 

at udgøre et effektivt beskyttelsesværn mod en vilkårlig udhuling af selskabskapitalen for såvel 

aktionærer som kreditorer. Dog ville det være ønskeligt, om ASL § 54, stk. 3 - efter svensk forbillede - 

specifikt angav en række generelle retningslinier for forsvarlighedsvurderingen. Samtidig kunne man - på 

linie med den norske lov - tillige overveje at lade bestyrelsens informationspligt om post balance sheet events 

fremgå direkte af ordlyden af ASL § 110, stk. 3. Herved ville den supplerende forsvarlighedsstandard få 

et selvstændigt og reelt indhold 202 . 

10.5. Kravet om vurderingsberetning ved udlodning af andre værdier end kontante midler 


Kravet om vurderingsberetning ved udlodning af andre værdier end kontante midler blev lovfæstet i 

ASL § 110, stk. 4, ved den seneste lovrevision, og trådte i kraft pr. 1. april 2006. Hidtil fulgte kravet om 

den såkaldt omvendte vurderingsberetning af Erhvervs- & Selskabsstyrelsens praksis 203 . 

Allerede ved et første eftersyn af ASL § 110, stk. 4, støder kravet om vurderingsberetning på problemer. 

Dette skyldes, at lovgiver valgt at lade formuleringen i ASL § 6 a, stk. 1, nr. 4, være retningsgivende, 

således at der skal foretages en "mindst svarer til" vurdering 204 . I lovmotiverne siges det modsat, at vurderingsmanden 

positivt skal erklære, at det udloddede aktivs værdi højst svarer til det udloddede beløb 205 . 

Det bør understreges, at hensynene ved henholdsvis kapitaltilgang og -afgang ikke er fuldt ud identiske. 

Ved kapitalafgang må det udloddede aktiv netop ikke overstige det nominelt deklarerede udbytte, idet 

en sådan skævhed vil indebære en formueforskydning til skade for selskabet og dets kreditorer. Det er 

derfor ikke uden betydning, om kravet formuleres som en "mindst" eller "højst svarer til" vurdering. 

Samtidig er det uheldigt, at ASL § 110, stk. 4, giver udtryk for én vurderingsmodel, mens forarbejderne 

anviser en anden. ASL § 110, stk. 4, burde i stedet have været udformet således, udbyttebeløbet højst må 

200 Jf. eksempelvis Advokatrådets bemærkninger i Erhvervsudvalgets høringsnotat af til L51 af den 16. november 2005, s. 4 

(L51, 2005-06, bilag 1). 

201 Det må i øvrigt følge af forholdets natur, at aktionærerne ikke kan meddele descharge til bestyrelsen for så vidt angår 

beslutningen om ekstraordinært udbytte, idet beslutningen bygger på en selvstændig bemyndigelse til bestyrelsen, og da 

bestyrelsen ikke har pligt til efterfølgende at informere aktionærerne om selve beslutningsgrundlaget, jf. ASL § 144, stk. 2. 

202 Det må dog præciseres, at en forudsætning for forsvarlighedsstandardens funktionalitet er, at ansvarsreglerne har det 

fornødne realitetsindhold. I det omfang, lovgiver i stadigt højere grad lægger vægt på, at beskyttelsesværnet varetages gennem 

skærpede regler om bestyrelsesansvar, bør det overvejes, om ansvarsreglerne skal ledsages af et krav om lovpligtig ansvarsforsikring 

eller alternative løsningsmodeller. Vælges førstnævnte løsning, bør det tillige overvejes, om ansvarsforsikringen 

skal kombineres med en personlig selvrisiko for hvert bestyrelsesmedlem, således at forsikringen ikke får virkning som en 

sovepude for bestyrelsen. 

203 Udtrykket "omvendt" henviser til, at kravet om vurderingsberetning traditionelt har været stillet ved tilførsel af aktiver i 

forbindelse med stiftelse og kapitalforhøjelse, jf. ASL § 6 a og § 33, hvorimod kravet nu også anvendes ved visse former for 

kapitalafgang. 

204 Formuleringen af ASL § 6 a, stk. 1, nr. 4, stammer fra den tilsvarende bestemmelse i Kapitaldirektivets art. 10(2). 


32

svare til den ansatte værdi af udloddede aktiv 206 . Kapitaldirektivets art. 10(2) synes ikke at være til hinder 

for en sådan løsning. 

Rationalet bag kravet om vurderingsberetning ved aktivudlodning efter en gennemført kapitalnedsættelse, 

jf. ASL § 46, stk. 4, samt ved ordinært og ekstraordinært udbytte er angiveligt, at kreditorbeskyttelseshensynet 

er identisk for henholdsvis udbytte og apportindskud i forbindelse med en stiftelse eller 

kapitalforhøjelse, jf. ASL § 6 a og § 33. Kravet er muligvis berettiget ud fra et kreditorhensyn i førstnævnte 

tilfælde - kapitalnedsættelse med udbetaling til aktionærerne - idet væsentlige ændringer kan være 

indtrådt siden aflæggelsen af den senest godkendte årsrapport. Ved kapitalnedsættelse skal der således 

alene udarbejdes bestyrelseserklæring og revisorudtalelse om den mellemliggende periode op til selve 

beslutningen om kapitalnedsættelse 207 . Anderledes forholder situationen sig imidlertid ved udlodning 

ekstraordinært udbytte. Her vil der ganske kort tid forinden udbetalingen være udarbejdet en mellembalance, 

hvor aktivets dagsværdi på statusdagen vil figurere. Vælger selskabet eksempelvis at foretage 

aktivudlodning i form af egne aktier, vil kravet om en ny ekstern vurderingsberetning pålægge selskabet 

en i realiteten unødig administrativ byrde, samt yderligere omkostninger til ekstern bistand. Kreditorernes 

tarv synes allerede at være tilstrækkeligt tilgodeset gennem de øvrige krav om mellembalance, 

bestyrelsens forsvarlighedserklæring og den supplerende oplysningspligt om post balance sheet events, 

tilbagebetalingsreglen i ASL § 113, stk. 2, samt ansvarsreglerne i ASL §§ 140-143 og anden lovgivning 208 . 

En situation, hvor bestyrelsen på tidspunktet for aktivudlodningen reelt vidste eller burde vide, at aktivet 

havde en højere dagsværdi end den bogførte værdi pr. statusdagen, vil præsumptivt blive grebet af 

disse sikkerhedskauteler. 

En anden sag er, at bestyrelsen kan have en konkret interesse i at få udarbejdet en ekstern vurderingsberetning, 

idet bestyrelsen til enhver tid er ansvarlig for, at dagsværdien af det udloddede aktiv ikke 

overstiger det nominelt deklarerede udbytte med den følge, at der sker en formueforskydning til skade 

for selskabet og dets kreditorer 209 . Dette gælder navnlig, hvor det pågældende aktiv potentielt er udsat 

for hurtige værdistigninger - eksempelvis en pulje unoterede aktier, som ikke er underlagt offentlig kursregulering. 

I et sådant tilfælde er der fortsat intet til hinder for, at bestyrelsen konkret vælger at lade en 

sådan erklæring udfærdige på frivillig basis. Overordnet set havde det derfor været mere hensigtsmæssigt, 

om lovgiver havde overladt bedømmelsen af vurderingsberetningens nødvendighed til den enkelte 

bestyrelse, frem for rigidt at pålægge samtlige danske selskaber en i de fleste tilfælde umotiveret byrde. 

Et forhold, som tillige taler for, at der ikke bør stilles opstilles et generelt krav om vurderingsberetning 

ved aktivudlodning er, at udviklingen i EU-retligt regi peger i retning af, at kravene om vurderingsberetning 

ved apportindskud 210 står foran en yderligere lempelse. Således åbner Kommissionens 

ændringsforslag til 2. selskabsdirektiv mulighed for at foretage apportindskud, uden at der stilles krav 

om erklæring fra en uafhængig sagkyndig 211 . De tilfælde, hvor vurderingsberetning kan undlades, gælder 

for: (i) værdipapirer, der er værdiansat på et reguleret marked, (ii) aktiver, der allerede har været vurderet 

af en uafhængig ekspert, og (iii) aktiver, som er værdiansat i selskabets seneste årsrapport 212 . De to sidstnævnte 

tilfældetyper svarer ganske nøje til de betragtninger, som er anført ovenfor om vurderings- 

206 Se tillige Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapital-udtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 52 og 

72. 

207 Jf. ASL § 44 a, stk. 1, jf. § 29, stk. 2. Se tillige Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapital-udtræk i 

A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 71. 

208 Se i det hele Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapital-udtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 52 

f. og 72 f. 

209 Jf. Nils Kjellegaard Jensen: Selskabsretlig Håndbog – U-/lovligt kapital-udtræk i A/S og ApS, 1. udg. 2005, s. 72 f. 

210 Jf. Kapitaldirektivets art. 10(2). 

211 Jf. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, for så 

vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, COM (2004) final af 21. september 2004. 

212 Jf. ændringsforslagets art. 10 a, art. 11 og art. 27, stk. 2. 

33

eretning ved aktivudlodning. Ved en sådan udlodning vil aktivet efter gældende ret både være værdiansat 

i årsrapporten og i mellembalancen. Også dette forhold udgør et vægtigt argument for, at kravet 

om vurderingsberetning bør ophæves eller lempes 213 . 

Vender man blikket mod udenlandsk ret, ses de øvrige europæiske lande, som er genstand for en 

komparativ analyse i nærværende afhandling, ikke at have lovfæstet et egentligt krav om vurderingsberetning 

ved aktivudlodning 214 . Det kan alene konstateres, at Kapitaldirektivet synes at bygge på 

bruttometoden, dvs. en vurdering af aktivets markedsværdi, og at de fleste lande følger dette princip ved 

værdiansættelse af aktiver 215 . 


Det af lovgiver angivne rationale om, at en vurderingsberetning er nødvendig for at beskytte kreditorerne 

mod likviditetsdrænende udlodninger, er - set i lyset af ovenstående betragtninger - ikke korrekt. 

Tværtimod udgør kravet snarere en overflødig protektionistisk foranstaltning, som modvirker lovgivers 

intentioner om at skabe mere fleksible og enkle regler, samt at lette erhvervslivets administrative byrder. 

At kravet tilmed lovteknisk er udformet på en sådan måde, at det - frem for at modvirke en potentiel 

risiko for ulovlige kapitaludtræk - netop indebærer en risiko for formueforskydning til skade for selskabets 

kreditorer, er mildest talt uheldigt. Der er således en fundamental diskrepans mellem den formelle 

regel og den materielle beskyttelse. Af de anførte grunde bør kravet om vurderingsberetning derfor 

ophæves. 

10.6. Delkonklusion 

Analysen af de individuelle betingelser for udlodning af ekstraordinært udbytte viser, at der ikke er 

overensstemmelse mellem de formelle regler og den materielle kreditorbeskyttelse, som reglerne har til 

formål at facilitere. Således er det påvist, at kravet om review af mellembalancen og kravet om godkendt 

årsrapport ikke yder kreditorerne nogen reel beskyttelse. Endvidere er det påvist, at kravet om vurderingsberetning 

er overflødigt, idet aktiverne allerede værdiansættes i mellembalancen. Argumentationen 

for, at de nævnte krav derfor bør ophæves eller lempes, støttes i betydelig grad af, at ingen af de øvrige 

europæiske lande, som er blevet inddraget i analysen, har valgt at supplere minimumsbeskyttelsen i 

Kapitaldirektivets art. 15(2) ved at opstille identiske eller øvrige restriktive krav. Hertil kommer, at de 

danske lovforarbejder ikke angiver nogen særlige hensyn, som tilsiger, at beskyttelsesniveauet i dansk ret 

bør afvige fra den standardiserede kreditorbeskyttelse, som er fundet fyldestgørende på EU-retligt plan. 

Den erklærede målsætning om at bringe den danske selskabslovgivning på højde med lovgivningen i de 

øvrige EU-medlemsstater, særligt med henblik på at optimere danske selskabers konkurrenceevne, er 

dermed ikke opfyldt. Dette til trods for, at denne målsætning blev fremhævet såvel ved indførelsen af 

reglerne i 2004 som i forbindelse med 2006-revisionen. 

Analysens undersøgelse af det formelle og materielle indhold af betingelserne for udlodning af ekstraordinært 

udbytte illustrerer, at kreditorbeskyttelseshensynet materielt varetages af krav om (i) publicitet, 

(ii) mellembalance, (iii) bestyrelsens forsvarlighedserklæring, herunder den skærpede informationspligt, 

(iv) tilbagebetalingsreglen, samt af (v) ansvarsreglerne i selskabslovene, årsregnskabsloven og straffe- 

213 Se for en nærmere gennemgang af ændringsforslaget Paul Krüger Andersen & Karsten Engsig Sørensen: Forslaget til nyt 

kapitaldirektiv - på vej mod et nyt kapitalregime?, NTS 2005:3, s. 61 ff. 

214 Det kan dog ikke udelukkes, at et krav om vurderingsberetning kan følge af andre retskilder, eksempelvis af bekendtgørelser 

eller administrativ praksis. På grund af begrænset kildemateriale er det vanskeligt at konstatere, om de øvrige lande 

måtte opstille et tilsvarende eller helt andre krav til vurderingen af aktivers værdi i forbindelse med udlodning. For nærværende 

kan det blot konstateres, at der ikke findes et lovfæstet krav om vurderingsberetning i tilknytning til udlodningsbestemmelserne 

i de respektive landes selskabslove. 

215 Mens bruttometoden dækker over aktivets værdi i handel og vandel, omfatter nettometoden aktivets bogførte værdi. En 

tredje model udgøres af anskaffelsesværdimetoden. Se nærmere herom Jan Andersson: Om vinstutdelning från aktiebolag, 

1. udg. 1995, s. 274 f. Se tillige Werlauff's kommenterede aktieselskabslov, 2. udg. 2002, s. 59 f. 

34

loven. Disse sikkerhedskauteler opfylder til fulde direktivets minimumskrav. På grundlag heraf må det 

vurderes, at det materielle beskyttelsesniveau, som de danske selskabslove yder kreditorerne i relation til 

udlodning af ekstraordinært udbytte, i hvert fald er tilstrækkeligt til at opfylde de EU-retlige forskrifter, 

herunder den afvejning af hensynet til henholdsvis aktionærer og kreditorer, som er fundet hensigtsmæssig 

på fællesskabsretligt plan. Dette er ikke ensbetydende med, at kreditorerne er afskærmet mod 

ethvert tab. Lovgivningen yder alene kreditorerne en begrænset beskyttelse. Hvis en (frivillig) kreditor 

ønsker at opnå en egentlig garanti for fyldestgørelse af sit krav, må denne tilsikres gennem individuel 

kontrahering med selskabet. 

Som eksemplificeret ved analysen har anvendelsen af de nye udbytteregler givet anledning til en række 

komplicerede problemstillinger i teori og praksis, idet reglernes materielle indhold i visse situationer har 

medført utilsigtede konsekvenser. Uagtet det forhold, at de behandlede problemstillinger er af vidt 

forskellig karakter, synes de alle at have det fællestræk, at kompleksiteten i det danske regelsæt ultimativt 

fører til ubegrundede omkostninger og unødvendigt administrativt besvær for danske selskaber. Virkningen 

af de eksisterende regler er dermed i direkte modstrid med lovgivers intentioner om at skabe 

regelforenkling og at lette de administrative byrder. Ikke alene er det problematisk, at lovgiver ved udformningen 

af de danske regler har lagt uforholdsmæssig stor vægt på kapitalbeskyttelsessynspunktet. 

Når en del af de formelle regler tilmed er materielt indholdsløse, er resultatet, at danske selskabers råderum 

og fleksibilitet begrænses unødigt. Konklusionen er, at reglerne om ekstraordinært udbytte i deres 

nuværende udformning ikke formår at indfri målsætningen om at fremme danske kapitalselskabers 

konkurrenceevne, idet selskaberne ikke gives den samme frihed til at foretage løbende kapitalstrukturtilpasninger 

som selskaber i andre europæiske lande, herunder navnlig Storbritannien. Endvidere yder 

reglerne alene kreditorerne en begrænset beskyttelse. Såfremt man på mere adækvat vis ønsker at tilgodese 

hensynet til aktionærer og kreditorer og skabe en mere effektiv og konkurrencedygtig regulering 

af det ekstraordinære udbytteinstitut i dansk ret, vil det derfor være nødvendigt på ny at ændre udbyttereglerne 

i forbindelse med en fremtidig lovrevision. 

11. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 

Formålet med nærværende specialeafhandling har været at redegøre for og analysere det ekstraordinære 

udbytteinstitut i dansk ret. Gennem en retsdogmatisk analyse af hjemmelsgrundlaget i Kapitaldirektivet 

og de danske selskabslove har afhandlingen søgt at fastlægge det formelle og materielle indhold af 

betingelserne for udlodning af ekstraordinært udbytte med henblik på at vurdere, om disse betingelser 

repræsenterer en rimelig afvejning af hensynet til henholdsvis selskabets aktionærer og kreditorer. Med 

udgangspunkt i de ambitiøse målsætninger, som ligger til grund for indførelsen af det ekstraordinære 

udbytteinstitut i dansk ret, har afhandlingen endvidere søgt at vurdere, om de eksisterende regler sikrer 

en effektiv opfyldelse af deres erklærede formål. 

Afhandlingens analyse af dansk rets betingelser for udlodning af ekstraordinært udbytte illustrerer, at 

lovgiver har valgt at lægge uforholdsmæssig stor vægt på kapitalbeskyttelsessynspunktet. Lovgiver har 

således valgt at supplere Kapitaldirektivets minimumskrav ved at opstille af en række restriktive krav om 

review af mellembalancen, godkendt årsrapport samt omvendt vurderingsberetning ved aktivudlodning. 

Endvidere har man i dansk ret valgt at lovfæste et generelt forsvarlighedskrav, som tillige finder anvendelse 

ved udlodning af ekstraordinært udbytte. Motivet for at fastsætte disse supplerende regler - at 

beskytte selskabets kreditorer - er i sig selv anerkendelsesværdigt. Det er imidlertid problematisk, at der 

for størstedelen af disse reglers vedkommende består en fundamental diskrepans mellem den formelle 

regel og det materielle beskyttelsesniveau, som den enkelte regel har til formål at facilitere. Konsekvensen 

er, at der sker en uheldig forrykkelse af balancen mellem hensynet til selskabets aktionærer og kreditorer. 

Den danske lovgivning er dermed udformet mere restriktivt end nødvendigt. At betingelserne 

som påvist er materielt indholdsløse, har tillige den negative følge, at visse danske selskaber ubegrundet 

er afskåret fra at udnytte de fordele, som ligger i det ekstraordinære udbytteinstitut. Hertil kommer, at 

35

danske selskaber generelt pålægges umotiverede omkostninger og unødigt administrativt besvær i 

forbindelse med udlodning af ekstraordinært udbytte. 

På grundlag af afhandlingens analyse kan det således konkluderes, at de danske regler om ekstraordinært 

udbytte i deres nuværende udformning er unødigt restriktive. Virkningen er, at hverken hensynet til 

aktionærerne eller kreditorerne imødekommes på tilstrækkelig effektiv vis. Såfremt lovgivers erklærede 

målsætninger om at bringe dansk selskabslovgivning på højde med lovgivningen i de øvrige europæiske 

lande, at give danske selskaber et større råderum og en øget fleksibilitet til løbende at foretage kapitalstrukturtilpasninger, 

at forenkle den eksisterende lovgivning og eliminere unødvendige administrative 

byrder, samt at undgå overregulering, ønskes realiseret, er det nødvendigt på ny at ændre udbyttereglerne 

i forbindelse med en kommende lovrevision. 

Spørgsmålet om, hvorledes reguleringen af det ekstraordinære udbytteinstitut kan udformes mest optimalt, 

er forbundet med en så betydelig sværhedsgrad, at det er vanskeligt at komme med et entydigt 

statement. Samtidig lægger Kapitaldirektivet og de EU-retlige harmoniseringsbestræbelser væsentlige 

hindringer i vejen for en radikal ændring af de nuværende danske regler. Det er dog muligt at foretage en 

række hensigtsmæssige ændringer uden hverken at tilsidesætte Kapitaldirektivets minimumsforskrifter 

eller sætte kreditorbeskyttelseshensynet over styr. Således kan kravet om review af mellembalancen 

ophæves, hvorved selskaberne vil spare en betydelig udgift til revisorhonorar. Kravet om årsrapport kan 

lempes, således at dette alene finder anvendelse for nystiftede selskaber uden driftserfaring og 

dokumenterbar levedygtighed. Også kravet om vurderingsberetning kan med fordel lempes eller 

ophæves. Vælger lovgiver at fastholde kravet om vurderingsberetning, bør bestemmelsen i ASL § 110, 

stk. 4, under alle omstændigheder omformuleres, således at risikoen for en formueforskydning til skade 

for selskabets kreditorer elimineres. Af hensyn til potentielle kreditorer kan det tillige overvejes, om man 

bør øge publiciteten ved at indføre et krav om indsendelse af beslutningsprotokollat til Erhvervs- & 

Selskabsstyrelsen. Endelig kan det overvejes, om forsvarlighedskravet i ASL § 54, stk. 3, bør udbygges, 

således at kravet angiver en række retningsgivende parametre for forsvarlighedsvurderingen. På samme 

vis kan man eventuelt lade bestyrelsens skærpede informationspligt om post balance sheet events fremgå 

direkte af ordlyden af ASL § 110, stk. 3. 

Gennemføres disse ændringer, vil lovgiver have taget et lille skridt i retning af en markant forbedring og 

effektivisering af det ekstraordinære udbytteinstitut i dansk ret. En mere radikal ændring af hjemmelsgrundlaget 

for ekstraordinært udbytte kan derimod alene gennemføres på EU-retligt niveau. Med de 

forsigtige reformtiltag, som Kommissionen indtil videre har iværksat, tyder alt på, at en mere gennemgribende 

ændring af det klassisk-europæiske kapitalregime og af Kapitaldirektivets udbytteregler har 

lange udsigter. Fremtiden vil vise, om man vælger at indføre en sufficiens- og solvenstest efter amerikansk 

forbillede, et forsvarlighedskrav med inspiration fra nordisk ret eller en helt tredje løsning. Valget 

vil - alt andet lige - få afgørende betydning for det ekstraordinære udbytteinstituts overlevelse, samt 

muligheder for at udgøre et effektivt og konkurrencedygtigt alternativ til de øvrige kapitaludtræksmuligheder, 

som tillades med hjemmel i Kapitaldirektivet. 

36

12. LITTERATUR 

12.1. Danske love, bekendtgørelser og lovforarbejder 

Gældende love 

Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 8. oktober 2004 om aktieselskaber med senere ændringer (Aktieselskabsloven) 

Lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002 om anpartsselskaber med senere ændringer (Anpartsselskabsloven) 

Lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. 

med senere ændringer (Årsregnskabsloven) 

Lovbekendtgørelse nr. 118 af 4. februar 1997 med senere ændringer (Konkursloven) 

Lovbekendtgørelse nr. 909 af 27. september 2005 med senere ændringer (Straffeloven) 

Lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005 med senere ændringer (Retsplejeloven) 

Lovbekendtgørelse nr. 286 af 4. april 2006 om finansiel virksomhed 

Ændringslove 

Lov nr. 226 af 31. marts 2004 om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om den 

selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S og kildeskatteloven 

Lov nr. 245 af 27. marts 2006 om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab 

m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer 

Lov nr. 246 af 27. marts 2006 om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse 

erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven) og lov 

om Det Centrale Virksomhedsregister 

Historiske love 

Lov nr. 468 af 29. september 1917 om aktieselskaber 

Lov nr. 123 af 15. april 1930 om aktieselskaber 

Bekendtgørelser m.v. 

Bekendtgørelse nr. 1537 af 22. december 2004 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. 

(erklæringsbekendtgørelsen) 

Revisionsstandard nr. 910 (FSR's revisionsstandarder er tilgængelige på foreningens hjemmeside: www.fsr.dk) 

Lovforslag og forarbejder 

Forarbejder til lov nr. 226 af 31. marts 2004 (L125) - Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, s. 4530 ff. 

Forarbejder til lov nr. 246 af 27. marts 2006 (L51) - Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, s. 1792 ff. 

Betænkninger m.v. 

Betænkning nr. 362/1964 om revision af aktieselskabslovgivningen 

Betænkning nr. 540/1969 om en fællesnordisk aktieselskabslovgivning 

Betænkning nr. 606/1971 om konkurs og tvangsakkord 

Betænkning nr. 1229/1992 om forenkling og fremtidstilpasning af selskabslovene 

Debatoplæg om Aktivt Ejerskab, udgivet af Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet & Økonomiministeriet, 

maj 1999, Schultz Information 

Fokuspanelets konklusioner og anbefalinger vedr. vurdering af L125 (rapporten er offentliggjort på Erhvervs- & 

Selskabsstyrelsens hjemmeside: www.eogs.dk) 

Rapport om revisors medvirken i forbindelse med erklæringer om selskabers kapitalforhold, udarbejdet af advokatfirmaet 

Bech-Bruun i 2005 (rapporten er offentliggjort på Erhvervs- & Selskabsstyrelsens hjemmeside: 

www.eogs.dk) 

www.moderniseringsprogram.dk 

12.2. Udenlandske love og forarbejder 

12.2.1. Sverige 

Aktiebolagslagen 2005:551 

SOU 2001:1 – Ny aktiebolagslag 

SOU 1997:168 – Vinstutdelning i aktiebolag 

SOU 1997:22 – Aktiebolagets kapital 

37

12.2.2. Norge 

Lov om aksjeselskaper (LOV-1997-06-13-44 med senere ændringer) 

12.2.3. Tyskland 

Aktiengesetz BGBI I 1965, 1089 

12.2.4. Storbritannien 

Companies Act 1985, section 270-273 

Companies Act 1985, Appendix 2, Table A (SI 1985/805 Schedule) 

12.2.5. USA 

Model Business Corporations Act (MBCA) Annotated 

12.3. EU-direktiver og forarbejder 

1. selskabsdirektiv (Publicitetsdirektivet): 

• Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 

• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003 om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF 

2. selskabsdirektiv (Kapitaldirektivet): 

• Kommission der Europäischen Gemeinschaften, KOM (1970) 232 endg. 





• Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 

• Rådets direktiv 92/101/EØF af 23. november 1992 om ændring af andet direktiv 77/91/EØF 

• Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF 

(KOM (2004) final af 21. september 2004) 

3. selskabsdirektiv (Fusionsdirektivet): 

• Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 

• Kommissionens regelforenklingsmeddelelse af 16. marts 2005 (COM (2005) 535 final) 

5. selskabsdirektiv (Strukturdirektivet): 

• COM (1991) 372 final 

6. selskabsdirektiv (Spaltningsdirektivet): 

• Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17. december 1982 

• Kommissionens regelforenklingsmeddelelse af 16. marts 2005 (COM (2005) 535 final) 

8. selskabsdirektiv (Revisionsdirektivet): 

• Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 

• Kommissionens forslag om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (COM (2004) 177 final) 

• Rådets direktiv 89/647/EØF af 18. december 1989 (solvensnøgletalsdirektivet), nu indarbejdet i direktiv 2000/12 

af 20. marts 2000 

• Øvrige 

• Kommissionens Finansielle Handlingsplan (Financial Services Action Plan) af 11. maj 1999 (COM (1999) 232 final) 

• Recommendations by the Company Law SLIM Working Group on the Simplification of the First and Second 

Company Law Directives, Brussels, October 1999 (rapporten er tilgængelig på EU-portalen http://europa.eu.int/) 

• Final Report of the Committee of Wise Men on the Regulation of European Securities Markets, Brussels, 15 

February 2001 (rapporten er tilgængelig på EU-portalen http://europa.eu.int/) 

• Report of the High Level Group of Company Law Experts on "A Modern Regulatory Framework for Company 

Law in Europe" (rapporten er tilgængelig på EU-portalen http://europa.eu.int/) 

38

12.4. Faglitteratur 

Andersen, Paul Krüger: Studier i dansk koncernret, 1. udg. 1997, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Andersen, Paul Krüger: Aktie- & anpartsselskabsret, 8. udg. 2004, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Andersson, Jan: Om vinstutdelning från aktiebolag, 1. udg. 1995, Forlaget Iustus 

Andersson, Jan: Kapitalskyddet i aktiebolag, 1. udg. 2002, Forlaget LitteraturCompagniet AB 

Blume, Peter: Juridisk metodelære, 3. udg. 2004, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Charlesworth & Morse: Company Law, 16th Edition 1999, Sweet & Maxwell 

Christensen, Jan Schans: Contested Takeovers in Danish Law – A Comparative Analysis based on a Law and 

Economics Approach, 1991, G.E.C. Gads Forlag 

Christensen, Jan Schans: Ledelse og aktionærer, 1. udg. 1992, G.E.C. Gads Forlag 

Christensen, Jan Schans: Grænseoverskridende virksomhedsoverdragelser, 1. udg. 1998, Forlaget Thomson/ 

Gadjura 

Christensen, Jan Schans: Kapitalselskaber – Aktie- & Anpartsselskabsret, 1. udg. 2003, Forlaget Thomson/ Gadjura 

Christensen, Michael: Udviklingslinier i finansiering, 1. udg. 2005, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Clausen, Nis Jul: Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (1), 1. udg. 1995, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Davies, Paul L.: Introduction to Company Law, 1st Edition 2002, Oxford University Press 

Elkjær, Jørgen Ravn & Hjulsager, Kristian: Årsrapport og virksomhedsanalyse, 4. udg. 2004, Forlaget Thomson/ 

Gadjura 

Fedders, Jan & Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk praksis til IFRS, 

2. udg. 2004, Forlaget Thomson 

Füchsel, Kim m.fl.: Revisor – Regulering og rapportering, 1. udg. 2005, Forlaget Thomson 

Gomard, Bernhard: Aktieselskaber & anpartsselskaber, 4. udg. 2000, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Gower & Davies: Principles of Modern Company Law, 7th Edition 2003, Sweet & Maxwell 

Hansen, Jesper Lau: Informationsmisbrug - En analyse af de centrale bestemmelser i børsrettens informationsregime, 

1. udg. 2001, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Hansen, Johannus Egholm & Lundgren, Christian: Køb og salg af virksomheder, 3. udg. 2005, Nyt Juridisk Forlag 

Hansen, Søren Friis & Krenchel, Jens Valdemar: Lærebog i Selskabsret I - Indledning til selskabsretten, 2. udg. 

2006, Forlaget Thomson 

Hansen, Søren Friis & Krenchel, Jens Valdemar: Lærebog i Selskabsret II - Kapitalselskaber, 1. udg. 2000, Forlaget 

Thomson/Gadjura 

Herschend, P.: Loven om aktieselskaber af 29. september 1917, 1. udg. 1917, Henrik Koppels Forlag 

Iversen, Jon: Legal Risk Management, 1. udg. 2004, Forlaget Thomson/Gadjura 

Jensen, Erik m.fl.: Spaltning, Thomson Paradigma nr. 15, 1. udg. 2005, Forlaget Thomson 

Jensen, Nils Kjellegaard: Selskabsretlig Håndbog - U-/lovligt kapitaludtræk i Aktie- & Anpartsselskaber, 1. udg. 

2005, Nyt Juridisk Forlag 

Johansen, Aksel Runge m.fl.: Årsrapporten, 4. udg. 2003, Forlaget Thomson/Gadjura 

Johansen, Aksel Runge m.fl.: Supplement til Årsrapporten, 1. udg. 2004, Forlaget Thomson/Gadjura 

Klein, William A. & Coffee, John C. Jr.: Business Organization & Finance - Legal and Economic Principles, 9th 

Edition 2004, Foundation Press, New York 

Klein, William A., Ramseyer, J. Mark & Bainbridge, Stephen M.: Business Associations - Agency, Partnerships & 

Corporations, 5th Edition 2003, Foundation Press, New York 

Krenchel, H.B.: Haandbog i dansk aktieret med tillæg 1940, 1. udg. 1944, G.E.C. Gads Forlag 

Krenchel, H.B.: Haandbog i dansk aktieret med formularer, 2. udg. 1954 ved Estrid Jacobsen, G.E.C. Gads Forlag 

Langsted, Lars Bo: Selskabers kapital – nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), 1. udg. 1999, Jurist- & 

Økonomforbundets Forlag 

Petersen, Lars Lindencrone & Ørgaard, Anders: Konkursloven med kommentarer, 10. udg. 2005, Forlaget Thomson 

Ramskov, Bent: Aktieombytning og uegentlig fusion, 1. udg. 2004, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Wegener, Morten: Juridisk metode, 3. udg. 2000, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Werlauff, Erik: Børs- og kapitalmarkedsret, 3. udg. 2005, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Werlauff, Erik: Selskabsret, 5. udg. 2003, Forlaget Thomson/Gadjura 

Werlauff, Erik & Schaumburg-Müller, Peter: EU selskabs-, børs- og kapitalmarkedsregler, 2. udg. 2003, Jurist- & 

Økonomforbundets Forlag 

Werlauff, Erik: EU-selskabsret, 3. udg. 2002, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Werlauff, Erik: Werlauff's kommenterede aktieselskabslov, 2. udg. 2002, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

Werlauff, Erik: Werlauff's kommenterede anpartsselskabslov, 1. udg. 2001, Jurist- & Økonomforbundets Forlag 

39

12.5. Artikler 

Aagaard, Mette Rosborg & Raaballe, Johannes: Danske selskaber betaler udbytte som aldrig før, Børsfokus nr. 

84/2004, s. 1-6 (artiklen kan findes på Københavns Fondsbørs' hjemmeside: www.cse.dk) 

Ahm, Michael: Bis og bank – Risiko og Raroc, Finans/Invest nr. 1/2002, s. 26-31 

Airaksinen, Manne: Förslag till en ny aktiebolagslag i Finland, NTS 2004:1, s. 62-70 

Andersen, Paul Krüger: En overflødig bestemmelse? Nogle bemærkninger til AL § 45, UfR 1975 B.405 

Andersen, Paul Krüger: EU's selskabsret – udviklingslinjer i et dansk og nordisk perspektiv, artikel optrykt i Nye 

tendenser i skandinavisk selskabsret (1), 1. udg. 1995, Jurist- & Økonomforbundets Forlag, s. 9-36 

Andersen, Paul Krüger: Kapitalregler og ansvar, artikel optrykt i Selskabers Kapital - Nye tendenser i skandinavisk 

selskabsret (3), 1. udg. 1999, Jurist- & Økonomforbundets Forlag, s. 13-29 

Andersen, Paul Krüger & Nielsen, Ruth: Retsøkonomi og retskildelære, UfR 1998 B.476 

Andersen, Paul Krüger, Neville, Mette & Sørensen, Karsten Engsig: Modernisering af de danske selskabslove, NTS 

2003:2, s. 155-173 

Andersen, Paul Krüger & Sørensen, Karsten Engsig: Forslaget til nyt kapitaldirektiv – på vej mod et nyt 

kapitalregime, NTS 2005:3, s. 61-74 

Andersson, Jan: Kapitalkrav og kapitalskydd i internationellt perspektiv – onödigt borgenärskydd, artikel optrykt i 

Selskabers Kapital - Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), 1. udg. 1999, Jurist- & Økonomforbundets 

Forlag, s. 30-45 

Andersson, Jan: Den nya aktiebolagsrättsliga borgenärskyddet – rättspolitiska funderingar, NTS 2005:3, s. 75-86 

Axelsen, Henrik & Rothaus, Bjørn: Fire empiriske undersøgelser om udbredelsen af Enterprise Risk Management, 

R&R nr. 2/2006, s. 14-21 

Belter, Klaus & Tanggaard, Carsten: Et dansk udbyttejusteret aktieindeks: 1985-2000, Finans/Invest nr. 5/2001, s. 

5-14 

Bisgaard, Anders: Erklæringer, R&R nr. 8/2004, s. 6-21 

Blom, Jørgen: Udlodning af acontoudbytte – en gennemgang af de selskabsretlige, regnskabsmæssige og revisorrelaterede 

bestemmelser, R&R nr. 8/2004, s. 42-49 

Borum, O.A.: Bidrag til en funktionel undersøgelse af aktieselskabsbegrebet, Juristen 1963, s. 311-323 

Egelund, Morten & Poulsen, Thomas: Organisatorisk forankring af risikostyring, R&R nr. 2/2006, s. 22-29 

Fode, Carsten: Udlodning til aktionærer og anpartshavere, R&R nr. 10/1992, s. 36-47 

Fosvoldt, Solveig Kristine: Forslaget til nye EU-regler om tilbagekjøp av aksjer – konsekvenserne for norsk rett, 

NTS 2005:3, s. 87-98 

Gomard, Bernhard: Bestyrelsesansvar, UfR 1993B.145 

Haaning, Torben: Revision kontra review af SMV'er, R&R nr. 1/2006, s. 6-7 

Hansen, Jan Bo: Revision kontra review af SMV'er – en replik, R&R nr. 2/2006, s. 10-12 

Hansen, Jesper Lau: Fra et dukkehjem og videre frem – tiden efter den Finansielle Handlingsplan, NTS 2004:4, s. 

436-442 

Hollerup, Pernille: De nye EU-fusionskontrolregler, R&R nr. 8/2004, s. 22-29 

Jacobsen, Michael E.: Risikostyring ifølge IAS 39, Finans/Invest nr. 2/2002, s. 5-12 

Jensen, Lykke & Andersen, Lotte: Opdatering af erklæringsbekendtgørelsen, R&R nr. 4/2005, s. 6-15 

Jensen, Nils Kjellegaard: Ny lovgivning på vej – mulighed for ekstraordinær udbytteudlodning i aktie- og anpartsselskaber, 

R&R nr. 3/2004, s. 44-53 

Johansen, Aksel Runge: Egenkapitalen i regnskabs- og revisionsmæssig belysning, artikel optrykt i Selskabers 

Kapital - Nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), 1. udg. 1999, Jurist- & Økonomforbundets Forlag, s. 190-218 

Johansen, Thomas Riise: Corporate governance og revisor – konsekvenser af aktuelle corporate governance indsatser, 

R&R nr. 1/2006, s. 8-19 

Kiertzner, Lars: Det danske forslag til ophævelse af revisionspligten for små virksomheder omfattet af regnskabsklasse 

B i Årsregnskabsloven, NTS 2005:3, s. 99-108 

Koefoed, Jesper: Spaltninger – hvor langt er vi nået?, R&R nr. 3/1996, s. 40-44 

Kristensen, Finn Møller & Sørensen, Karsten Engsig: Selskabsretlig universalsuccession, R&R nr. 1/1998, s. 17-25 

Langsted, Lars Bo: Revisor som kontrollant – af hvad og for hvem?, artikel optrykt i Nye tendenser i skandinavisk 

selskabsret (1), 1. udg. 1995, Jurist- & Økonomforbundets Forlag, s. 143-156 

Licht, Poul & Werlauff, Erik: Ikke-forringelseserklæring ved spaltning, R&R nr. 7/2002, s. 40-44 

Lunden, Martin og Sørensen, Henrik: Implementering af Revisionsstandarder (RS'ere) i Danmark, R&R nr. 

10/2003, s. 36-43 

Lønberg, Henrik Rossing: Gode grunde til at ophæve kapitalkravet i anpartsselskabsloven, NTS 2002:2, s. 178-193 

Matre, Hugo P.: Årsregnskapet som skranke for utdeling av utbytte og tilknyttede disposisjoner, NTS 2002:2, s. 

161-177 

40

Møller, Michael & Parum, Claus: Køb af egne aktier – Udbytte eller nedskrivning af kapital?, NTS 2000:2, s. 135- 

146 

Møller, Michael & Parum, Claus: Optimal kapitalstruktur- og udlodningspolitik, Finans/Invest nr. 4/2001, s. 6-15 

Møller, Peter Fredslund: Internationalisering af regnskabsaflæggelsen, Finans/Invest nr. 2/2002, s. 2-4 

Nielsen, Michael Vilhelm: Aktietilbagekøbsprogrammer, R&R nr. 11/1999, s. 20-26 

Olsen, Anders Holkmann & Moalem, David: Ekstraordinært udbytte i dansk selskabsret, NTS 2005:1, s. 75-82 

Olsen, Søren Kok & Blom, Jørgen: Aconto udbytte – en opfølgning et år efter, R&R nr. 10/2005, s. 50-59 

Ramskov, Bent: Vurderingsberetning – hvornår er det påkrævet og hvad er indholdskravene?, R&R nr. 12/2004, s. 

36-41 

Renge, Morten S.: Opdateringer til erklæringsbekendtgørelsen set ud fra en praktisk synsvinkel, R&R nr. 4/2005, s. 

17-27 

Risbjørn, Philip: Spaltning, UfR 2000B.470 

Serup, Michael: Spaltning (1) og (2), R&R nr. 4/1994, s. 9-39 

Skog, Rolf: En ny svensk aktiebolagslag, NTS 2001:1, s. 48-57 

Skog, Rolf: Harmonisering av bolags- och börsrätten inom EU, NTS 2001:3, s. 331 ff. 

Skog, Rolf: Den nya svenska aktiebolagslagen – en översikt, NTS 2005:3, s. 34-45 

Sjøberg, Gustaf: Rättsekonomisk tolkning av aktiebolagslagen, NTS 2002:2, s. 194-199 

Svernlöv, Carl: Ansvarsfrihet vid fusion och likvidation, NTS 2004:1, s. 47-56 

Thommesen, Peter Fauerholdt & Krogh, Simon: En retsøkonomisk analyse af udvalgte kapitalregler i dansk selskabsret, 

Justitia nr. 2/2005, s. 3-55 

Trolle, Eskil: Minimumskapitalkravene til aktie- og anpartsselskaber, UfR 1996 B.45 

Werlauff, Erik: Deling af aktie- og anpartsselskaber, UfR 1984B.217 

Werlauff, Erik: Udsultning af minoritetsaktionærer, UfR 1985B.193 

Werlauff, Erik: Om retsgrundlaget for selskabsretlig universalsuccession, UfR 1996B.292 

Werlauff, Erik: Hovedsædekriteriet i ny skikkelse – En acceptabel version af det EU-stridige klassiske hovedsædekriterium?, 

UfR 2000B.465 

Werlauff, Erik: Efterfinansierede aktiekøb – lovlig selvfinansiering gennem udbytte m.v., UfR 2001B.381 

Werlauff, Erik: Spaltning af aktieselskaber, TfR nr. 1-2/2002, s. 138-166 

Werlauff, Erik: Spaltning og ikke-forringelse, TfS nr. 40/2001, s. 2801-2805 

Wymeersch, Eddy: The "Simpler Legislation for the Internal Market", NTS 2002:2, s. 126 ff. 

Forkortelser 

UfR: Ugeskrift for Retsvæsen 

TfR: Tidsskrift for Rettsvitenskap 

TfS: Tidsskrift for Skatter & Afgifter 

NTS: Nordisk Tidsskrift for Selskabsret 

R&R: Revision & Regnskabsvæsen 

12.6. Administrative afgørelser 

Erhvervs- & Selskabsstyrelsens udtalelse om anvendelse af funktionel valuta USD som præsentationsvaluta (udtalelsen 

er offentliggjort på Erhvervs- & Selskabsstyrelsens hjemmeside: www.eogs.dk) 

Erhvervs- & Selskabsstyrelsens afgørelse om uddeling fra en udbyttereguleringsfond (udtalelsen er offentliggjort på 

Erhvervs- & Selskabsstyrelsens hjemmeside: www.eogs.dk) 

41

Ekstraordinært udbytte i dansk selskabsret - Lett

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?