Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

om arbejdsmarked, uddannelsessystem mv. ”Advokat”-hjælp går ud på at tale
den unges sag over for banken, kommunen eller andre myndigheder. Personlig
hjælp handler om rådgivning, samtale og støtte til den unge på et dybere plan,
hvor det også drejer sig om at ændre motivation og indstilling, opbygge selv-
tillid, få styr på følelsesliv, lægge realistiske fremtidsplaner mv. Alle mentorer
bidrager i varierende omfang med alle former for hjælp, men selvsagt er der
forskel på, hvor hovedvægten lægges, alt efter hvilken mentor det drejer sig om.
Vi ser ikke nogen grund til at forsøge at standardisere dette. Selv om mentorerne
alle arbejder med børn og unge til daglig, har de meget forskellig uddannelses-
mæssig baggrund og også forskellig måde at håndtere mentorarbejdet på. Det
kunne eventuelt være en god ide, at mentorerne fik mulighed for at udveksle
erfaringer om deres arbejde på tværs, men ikke nødvendigvis at lade dem
gennemgå egentlige uddannelsesforløb. Styrken ved ordningen er for så vidt, at
mentorerne kan bidrage med noget forskelligt, og det forekommer derfor også
mest hensigtsmæssigt at fastholde den oprindelige ide om, at den unge er med til
at udpege, hvem der skal være mentor.
De vigtigste ressourcer, som mentorerne besidder, er tid, engagement og en
positiv, sympatisk, i nogle tilfælde endda kærlig, indstilling til den unge. Opbyg-
ningen af en tillidsfuld relation over lang tid er det, der kendetegner det gode
mentorforløb, og det, der adskiller et mentorforløb fra de kontakter, de unge har
været vant til at have med repræsentanter fra myndigheder. Forholdet mellem
den unge og mentoren bliver af flere unge betragtet som et venskab. Og flere af
mentorerne er inde på, at de skal vinde de unges tillid, for at de kan skabe foran-
dringer hos den unge i retning af et stabilt voksenliv. Ved at vinde den unges
tillid er det muligt for mentoren at blive et forbillede for den unge. Herved
skabes der et bånd, som er forudsætningen for, at den unge ikke ønsker at skuffe
mentorens forventninger.
Mentorerne fungerer i disse vellykkede forløb som rollemodeller, som de
unge kan identificere sig med. Dette er en meget vigtig pointe med hele ordnin-
61