Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

han ringer jævnligt, og han kommer med det samme, hvis der sker noget. Han
vil opbygge den unges selvtillid, blandt andet ved at sige det tydeligt til ham, når
han synes, han lærer noget af den unge. Mentoren udtrykker det på den måde, at
mens sagsbehandleren arbejder med papirer, arbejder han med følelser. Hans
overordnede mål er: ”Man skal skabe nye mennesker ud af et brugt hoved,
måske fyldt med stoffer og fyldt med kriminalitet. Så de skal bare rettes til at
være gode mennesker, tænke på andre, tænke på konsekvens.” Og metoden er:
”De skal føle, at jeg elsker dem, men at jeg hader deres opførsel. De skal mærke
det først. Det tager sådan et stykke tid sammen med mig. Så de bliver næsten
afhængige af mig. De skal se mig næsten hver dag. Så når alle de ting er
sammen, så begynder vi at snakke om: Hvad er det, du laver i dit liv. Hvordan
kan vi forhindre det. Hvordan vi kan stoppe det, og hvordan vi kan arbejde
sammen. Den del tager vi med stoffer. Jeg kan ikke sige ’du må ikke tage stoffer,
færdig’, fordi han kan ikke stoppe. Så vi skal snakke sammen. Diskutere det og
snakke sammen. Så skal han selv vælge, at han vil stoppe, fordi det ikke er godt
for ham. Altså han skal selv finde ud af, at det der med kriminalitet, det betaler
sig ikke.” Og dertil er er den unge tydeligvis kommet, for i interviewet omtaler
han kriminalitet som ”alt for besværligt”, og mener at det ville være meget
nemmere at have et arbejde. Den unge er meget glad for sin mentor, trods det at
han var skeptisk i udgangspunktet. Han troede, det ville blive som en anden
sagsbehandler. Han opfatter sin sagsbehandler som ond, styrende og truende,
mens han ser sin mentor som en ven, og siger han har tillid til ham.
En anden ung har haft kontakt med sin mentor i flere år, og omtaler rela-
tionen som et venskab, præget af gensidighed: ”Jo mere vi hjælper hinanden, jo
mere bliver vi glade for hinanden.” Hvad han hjælper sin mentor med, er dog
ikke klart, og han ved godt, at formålet med kontakten er at han skal få hjælp til
”at gå videre i livet og stå på mine egne ben”.
I et andet, nystartet mentorforløb omtaler den unge mentoren som forpligtet
i forhold til ham: ”Han er sådan set forpligtet til at ringe til mig. Han får jo
40