Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

2. Introduktion
Direktoratet for Kriminalforsorgen ved Marie Louise Jørgensen tog i august
2002 kontakt til sociologistudiet ved Aalborg Universitet med forslag om at
kandidatstuderende på specialiseringen i ”Sociale problemer og social kontrol”
bidrog til en evaluering af en mentorordning for unge straffedømte af anden
etnisk oprindelse. Mentorerne er voksne personer, der skal bidrage til integration
af de unge ved at være positive rollemodeller for dem og gennem at yde dem
støtte i sidste del af deres fængselsophold, og/eller mens de er under tilsyn af
Kriminalforsorgen i frihed. For alle, der er i fængsel eller under tilsyn, skal der
udarbejdes en handlingsplan for fremtiden, og mentorerne er tiltænkt en rolle i
forbindelse med realiseringen af disse planer. Mentorerne har tit også anden
etnisk baggrund end dansk. Ordningen er ny, og Direktoratet ønskede en evalu-
ering med henblik på at vurdere ordningens kvalitet. Ordningen bygger på en
forestilling om, at disse unge med anden etnisk baggrund tit oplever konflikter
mellem dansk kultur og hjemlig kultur, og den bærende idé er, at den unge skal
få hjælp fra en positiv rollemodel til at lære at takle sine problemer og i højere
grad tage ansvar for sit eget liv, og dermed også få hjælp til at komme ud af et
kriminalitetsskabende mønster. En recidivundersøgelse er i dette tilfælde ikke
mulig, da antallet af unge er for lille, tidsperioden for kort og det heller ikke er
muligt at oprette en kontrolgruppe. Gennem en kvalitativ evaluering er det i
stedet muligt at vurdere ordningens mulige intenderede og ikke-intenderede
konsekvenser samt problematisere dens forudsætninger. Gennem konkrete ana-
lyser af nogle mentorforløb har vi særlig ønsket at se på, hvad mentorkontakten
har indebåret, hvad den har ført med sig eller ikke ført med sig, hvilke proble-
mer henholdsvis sagsbehandleren, mentoren og den unge selv har oplevet at
denne unge havde, og om den unge har fået hjælp til at løse disse problemer.
Projektet blev konkretiseret til en dataindsamling knyttet til ni unge, hvor de
unge selv, deres mentorer og deres sagsbehandlere blev interviewet (samt en
4