Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

der sker ikke mere, end at de to mødes og taler noget sammen. I det ene tilfælde
behøves der nok ikke mere, da det går godt med den unge. I det andet tilfælde
går det ikke godt med den unge, men det ser ud til at mentoren ikke helt ved,
hvor han skal tage fat. Måske vil denne kontakt dog kunne give den unge en
erfaring med, at der findes fastholdende og fornuftige voksne, der oprigtigt
støtter ham.
En uddybning om relationsarbejdet
Til det praktisk orienterede arbejde stiller mentorerne med ressourcer i form af
kundskab om arbejdsmarked, uddannelsessystem og boligformidling, samt
socialt netværk og forbindelser – og, ikke at forglemme, en autoritet, der gør at
de kan ordne op i disse ting. Denne autoritet, sammen med kundskab og tale-
gaver, er også de vigtigste ressourcer for den indsats, de giver i form af ”advo-
kat”-hjælp. I det følgende vil vi gå nærmere ind på, hvordan mentorerne arbejder
med de unge på et følelsesmæssigt plan og se på hvilke særlige ressourcer, de
mobiliserer i dette arbejde.
Tid: Den første ressource, mentorerne mobiliserer, og som de alle trækker frem
som meget vigtig, er tid. At give af sin tid betyder for det første, at de har tid til
at tale med den unge. Det betyder for det andet, at der er varighed og kontinuitet
i relationen, selv om intensiteten kan variere. Og for det tredje betyder det, at de
er tilgængelige uden for kontortid og kan reagere umiddelbart på den unges hen-
vendelser. Som en mentor siger om det sidstnævnte; hvis den unge lægger en
telefonbesked, så ”er der en time eller to, hvis der er gået mere end det, regner
de sgu ikke med dig.”
Neden for giver vi nogle eksempler på betydningen af tid. En mentor taler
om tid som den vigtigste ressource: Han skal se de unge (som regel en hel
gruppe sammen) 6-10 timer ugentlig i et halvt år, inden det rykker. At mødes
flere sammen har den gevinst, at de unge synes det er sjovt at komme, og de får
38