Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

har nemmere ved at arbejde med familierne end de danske, måske er det endda
snarere tvært imod.
Mentorerne har forskellig indstilling til at arbejde med familierne. En
(dansk) mentor siger lige ud, at han synes, forældrene tit er ”halvmærkelige”, og
at de ikke kan bruges til noget. De fleste siger imidlertid, at det er vigtigt at
arbejde med familien, men at det kan være svært. I flere tilfælde har kontakten
handlet om at opnå støtte og opbakning i familien til den unges fremtidsplaner.
Dette gjaldt for eksempel en ung, hvis far havde et ønske om, at sønnen skulle
satse på en karriere inden for datalogi, mens sønnen ønskede en teknisk uddan-
nelse, der vil kunne give ham arbejde til søs. Faren anså arbejde til søs som
farligt på grund af en slægtnings tragiske skæbne til søs. I dette tilfælde har
mentoren gået ind og fået faren til at støtte sin søns uddannelsesplaner. I et andet
tilfælde havde den unge modsat sig at få en mentor med samme etniske bag-
grund, da det pågældende etniske miljø er lille. Det kunne derfor være ubehage-
ligt for faren, hvis man i dette miljø blev kendt med sønnens problemer. Faren
var ikke glad for, at sønnen skulle have en mentor. Sønnen siger: ”Han mener:
’hvad kan en mentor gøre, som jeg ikke kan gøre i forvejen?’” Hans mentor
siger: ”Det var lidt pinligt at ringe til hans far og sige, at jeg er hans mentor.
(Interviewer: Er det fordi, at du synes, at du tager hans rolle fra ham?) Ja,
nemlig.” Mentoren har derfor ingen kontakt med faren, men fortæller at han har
rådet den unge til selv at tage mere kontakt med sin far, for at forsøge at tale
ordentligt med ham og gennem det begynde at blive anset som en voksen i
farens øjne.
Mentorerne har også forskellig indstilling til at arbejde med kriminaliteten.
For den praktisk orienterede mentor, vi mødte ovenfor, er dette slet ikke nød-
vendigt, da han mener de unge selv er klar over, at det, de har lavet, er forkert.
Vi fornemmer en opfattelse hos ham af, at hvis de unge først kommer videre i
livet, forsvinder kriminaliteten af sig selv. Andre mentorer taler om en kriminel
tankegang, der skal vendes. En mentor går for eksempel ind i de unges kulturelle
36