Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

kommet i praktik ved et værksted, hans mentor havde fundet. De har lagt en
uddannelsesplan (en teknisk uddannelse for bogligt svage), og mentoren har
stillet den unge i udsigt, at han vil kunne hjælpe ham med at få en læreplads
efter endt uddannelse. Samme dag som interviewet fandt sted, havde mentoren
kørt forbi praktikstedet, da han havde en fornemmelse af, at den unge ikke var
mødt den dag, hvilket viste sig at være rigtigt. Dette var første gang på tre uger,
og mentoren mener, man skal være tålmodig og indse, at der kommer mange
problemer, inden den unge er selvkørende. Mentoren har også sørget for,
gennem kontakt med den kommunale sagsbehandler, at den unge får en
acceptabel løn under sin praktik. Videre søger han nu kommunen om at finan-
siere kørekort for den unge, da han vil behøve det i sit arbejde, og han forsøger
også at skaffe den unge en bolig. Dette er vigtigt, da den unges hjemmesituation
er meget vanskelig. Takket være at mentoren selv er kommunalt ansat, er han
god til at trykke på de rigtige knapper, og sagsbehandleren i KIF fremhæver
specielt, at denne mentor klarer at bremse op, når de kommunale sagsbehandlere
vil have de unge aktiveret. Dette er vigtigt for at få de unge ind i mere
langsigtede forløb. Sagsbehandleren synes i øvrigt, denne mentor går noget langt
i at servicere de unge, han arbejder med, blandt andet ved at ”køre taxa” for
dem, men han kan godt se, at det giver gode resultater.
En anden ung fortæller, at hans mentor ved to anledninger har fundet
arbejde for ham, men at han ikke har klaret at holde på disse jobs, fordi han ikke
har kunnet komme op om morgenen. Det sidste job var hos en af mentorens
venner, som kom og hentede den unge hver morgen, indtil en morgen den unge
sov så tungt, at han slet ikke hørte ringeklokken. Her havde mentoren allerede
én gang gået ind og fået den unge tilbage til arbejdet efter en konflikt med en
arbejdsleder. Den unge selv ser ikke disse korte arbejdsperioder som nederlag,
men er tvært imod meget tilfreds med, at han havde klaret at holde et par jobs i
en tre-fire uger. ”Det var et herregodt arbejde. Men det var det, at jeg kom op
om morgenen. Men det gik fint nok de første to uger. Jeg arbejdede faktisk tre
32