Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

kommer næppe alene fra ham selv: ”Jeg har ikke rigtig været stabil, og jeg har
aldrig rigtig arbejdet før, vel. Så har jeg været henne på noget uddannelse,
noget forskelligt. Jeg mangler det der stabilitet et eller andet sted, ikke. Det er
det, der nogle gange gør, at jeg ligesom hopper ud fra et eller andet. Og så går
jeg så hen og dummer mig, og så ryger jeg så måske ind et par måneder.” I vore
ører lyder dette som en tillært, og måske ikke helt internaliseret problemdefini-
tion.
Vi har også et andet eksempel på en ung, som er inde i en proces med at
revidere sine problemdefinitioner. Et af de første spørgsmål, han får i inter-
viewet, er, om han nu går på et computerkursus, og han svarer: ”Meningen er
den, at jeg er her for at lære at komme op til tiden, altså komme op om morge-
nen.” Lidt senere fortæller han om den første gang, han røg hash: ”Det ændrede
hele mit liv, lige fra da jeg tog mit første hvæs.” Skolen gik dårligere og krimi-
naliteten begyndte. Senere føres de to temaer sammen, og vi får at vide, at det er
hashrygningen, som er grunden til, at det er så svært for ham at komme op om
morgenen. ”Det der med hash, det har bare ødelagt næsten det hele.” Fremde-
les ryger han hash næsten daglig. I interviewet med hans mentor kommer det
frem, at han har anvendt meget tid med den unge på at få ham til at indse, at
hash er et problem for ham: ”Med den unge, der arbejder jeg jo meget med hans
forbrug af hash, ikke. Og fra at han accepterede, at det var hash, der var et
problem - for det var det nemlig ikke i starten - ’Det er ikke noget problem, det
har jeg helt styr på’ - til at det blev til, at han erkendte, ’jamen det er jo et
problem, det kan jo ikke nytte noget.’ Og nu er vi i den fase: nu har han erkendt,
nu er han helt bevidst om det, og nu er han motiveret for at arbejde med det.”
Sammenlignet med Kriminalforsorgens øvrige klienter virker det rimeligt
at antage, at de unge med anden etnisk baggrund har færre problemer med fami-
lien. Det betyder, at der i familien er flere ressourcer, der kan mobiliseres med
henblik på en resocialisering. Disse unge har også sjældnere problemer med
stofafhængighed. Hvis den tendens, vi synes at finde blandt de interviewede,
29