Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

man måske sige i sig selv er tegn på en kulturkonflikt, men man skal ikke slutte
for hurtigt fra kulturel forskellighed til konflikt.
Som vi ser det, har det mere for sig at tale om kulturforskelle som et pro-
blem i det tidligere omtalte tilfælde, hvor den unge er vokset op i en familie,
hvor kriminalitet er normalt. Vi synes også, vi kan tale om kulturforskel som et
problem i et andet tilfælde. Her knytter det sig imidlertid ikke alene til det, at
den unges forældre er fra Tyrkiet, men nok så meget til social klasse: Foræl-
drene er uden uddannelse, og de er hårdt arbejdende. De forstår ikke, at han
ønsker en uddannelse, og de mener, han i stedet burde tjene penge. Hans mentor
siger om forældrene: ”De siger: ’Du skal ud og arbejde, og du skal ud og tjene
nogle penge.’ De knokler dag ud og dag ind, og de har noget med fire ren-
gøringsjob, og de ser dårligt hinanden. Så kan han jo ikke komme og sige ’i dag
har jeg haft det på teknisk skole, og jeg forstår ikke rigtig, hvad det er.’ Den
hjælp har han ikke.” Forældrene forstår heller ikke hans livsførelse med venner
og fester. Følgelig bliver noget, der kunne anses for enten et kulturproblem eller
et familieproblem til et boligproblem for den unge selv: En egen bolig vil inde-
bære en løsning på hans problemer.
Manglende rolleforbillede: Et manglende eller uegnet maskulint rolleforbillede
kan også spores som begrundelse for mentorordningen. Dette er der ikke blevet
spurgt direkte til i vore interviews. Men når det gælder forholdet til fædrene, er
der, som tidligere nævnt, syv af de ti, der enten har oplevet en splittelse i fami-
lien eller haft store konflikter med sine fædre. Vi ved imidlertid ikke, om de kan
have haft andre, gode forbilleder. Som vi så i et tidligere eksempel med en ung,
der, på trods af at han havde oplevet den strenge fader som et problem, selv
ønskede at blive mere religiøs ligesom sin far, skal vi også her være forsigtige
med helt at afskrive disse fædre som rolleforbilleder. De unge kan have oplevet
dem som irrelevante i én livsfase, men som relevante forbilleder for et voksen-
liv, som i hvert fald et par af de interviewede ønsker skal være mere i overens-
27