Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

More documents

Recommendations

Info

afhængighed af sociale ydelser, mens indvandrerfamilierne generelt er mere støttende. Psykiske problemer: Om tre af de unge siger mentor og/eller sagsbehandler, at de mangler selvtillid, én af dem karakteriseres også som umoden, og en fjerde omtales som karakterafvigende eller psykopatisk. To af disse og to andre siges også at have problemer med at tage nederlag, enten på grund af et hidsigt tem- perament eller på grund af nedstemthed. Her er det højst sandsynligt flere, der kunne siges at have denne type problemer. Kun én omtaler eksplicit sine psykiske problemer selv, som han knytter til krigsminder, der blandt andet forfølger ham om natten. ”Jeg kan ikke drømme mine egne drømme”, siger han blandt andet. Stof og alkohol: Mange, sandsynligvis de fleste af disse unge, ryger eller har røget meget hash i perioder. Én bruger også piller. Denne og to andre er dog de eneste, der opgives at have et misbrugsproblem, og kun hos den ene vurderes dette som hans hovedproblem (en omfattende hashrygning, der giver ham store problemer med at komme op om morgenen, og derved også for at passe arbejde eller skole). En anden er kun dømt for vold begået under påvirkning af alkohol, og det har været på tale, at han havde et alkoholproblem, men det ser ud til, at han mestrer dette nu. Når kun et fåtal af vore informanter har egentlige mis- brugsproblemer, er det sandsynligvis et udtryk for, at misbrugsproblemerne generelt er mindre hos de af Kriminalforsorgens klienter, der har anden etnisk baggrund, end hos de øvrige (dette hævdes også af et par sagsbehandlere). Skoleproblemer: De fleste har haft problemer i skolen, og fire er bogligt meget svage. Dette gør fremtidsplanerne usikre. Omvendt kan vi tydelig mærke en stor optimisme med hensyn til at komme videre i livet hos sagsbehandler og mentor i de tilfælde, hvor den unge regnes som ”begavet”. 24
Bolig: For to unge er mangelen på egen bolig akut, og fremhæves af dem selv som det vigtigste eller et af de vigtigste problemer her og nu. Det hænger i begge tilfælde sammen med problemer i en familie, som ikke kan rumme dem hverken i bogstavelig eller overført betydning. Andre har haft behov for at flytte hjemmefra og fået hjælp til det. Arbejdsløshed: De fleste af de unge har erfaring med arbejdsløshed. Ikke alle udtaler sig om det, men sandsynligvis oplever de alle en risiko for, at de skal blive ramt af arbejdsløshed. Dog er der kun én, hvor arbejdsløshed lige nu er det akutte problem. Han vil helst have et arbejde, men han ser det som håbløst at finde et, og hans plan er at begynde ved et arbejdstræningscenter. Et kursus, der måske kan føre videre ind i et uddannelsesforløb og senere et arbejde, er den løsningsmodel, hele seks af de andre allerede følger for at komme videre. En har valgt at tage andet arbejde, mens han venter på at få det, han ønsker. En er i fængsel, så problemet er ikke aktuelt for ham lige nu. Den sidste går på HF, har planer om videregående uddannelse og har et godt fritidsjob. Han er således den eneste, som ikke har arbejdsløshed som en nærliggende problematik. Diskrimination: Alle de unge har erfaringer med diskrimination, og gennem- gående er dette noget, de selv lægger mere vægt på som problem sammenlignet med deres mentorer og sagsbehandlere. Det er dog forskelligt, hvorledes de unge bruger betegnelsen diskrimination. En af de unge svarer i første omgang nej til, at han har oplevet diskrimination, og tænker i den forbindelse måske på racistiske kommentarer eller overfald. Først i en anden sammenhæng fortæller han om jobs, der er blevet slået op igen, lige efter at han har fået at vide, at stillingen var blevet besat. Ligeledes fortæller han om en personaleansvarlig i Føtex, der kiggede på hans papirer: ”Der sagde hun’ det var godt nok, men du er sort’.” En anden vurderer, at han med sit udseende godt kan finde arbejde for 25
Page 1 and 2: Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 20
Page 3 and 4: 1. Forord Den foreliggende lille ra
Page 5 and 6: tiende ung, hvor han desværre selv
Page 7 and 8: eller lignende. Til gruppen af unge
Page 9 and 10: planlægges afholdt kortere erfarin
Page 11 and 12: Oftest vil mentoren være en voksen
Page 13 and 14: andet baggrundspapir, hvor det frem
Page 15 and 16: 4. Metode Datamaterialet for den fo
Page 17 and 18: Man kunne have en begrundet formodn
Page 19 and 20: 5. Problemdefinitioner Et udgangspu
Page 21 and 22: og dårlig økonomi; omvendt taler
Page 23: nu sammen med sine familier, men sa
Page 27 and 28: man måske sige i sig selv er tegn
Page 29 and 30: kommer næppe alene fra ham selv:
Page 31 and 32: 6. Mentorernes arbejde Hvorledes ar
Page 33 and 34: uger.” Nu går han til jobtrænin
Page 35 and 36: Nogle af de andre mentorer vil nok
Page 37 and 38: forbrug og tager fat i og diskutere
Page 39 and 40: nogle sociale kontakter, de kan bru
Page 41 and 42: penge for det.” Han siger også o
Page 43 and 44: dette arbejde er rettet mod, at de
Page 45 and 46: og bliver frustrerede over, at han
Page 47 and 48: han havde den nødvendige boglige b
Page 49 and 50: Om rapporteringspligt Formelt set h
Page 51 and 52: 7. Forandringer i de unges liv Hvad
Page 53 and 54: stedet omtaler familien som et prob
Page 55 and 56: mere spændende til ham.” Vores v
Page 57 and 58: - En mentor synes han får for lidt
Page 59 and 60: 9. Konklusion Den mentorordning for
Page 61 and 62: om arbejdsmarked, uddannelsessystem
Page 63 and 64: I den pjece, der er udarbejdet til
Page 65: Referencer ”Orientering om mentor

Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?