Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

5. Problemdefinitioner
Et udgangspunkt for Kriminalforsorgens indsats er rimeligvis en opfattelse af, at
den unge har problemer, som han kan hjælpes med. Men hvilke problemer, det
kan være, og hvor omfattende disse er, er meget forskelligt. Der er heller ikke
altid enighed mellem mentor, sagsbehandler og den unge selv om definitionen af
hans problemer. I nogle tilfælde handler mentorens arbejde om at påvirke den
unge til at definere sine problemer, således som mentoren definerer dem.
Problemernes omfang
Vi starter denne gennemgang med en oversigt over omfanget af de problemer,
som de unge, der er blevet interviewet, har haft.
Ingen eller få problemer: I et tilfælde har den unge tilsyneladende ikke haft
nogle bestemte problemer, og kriminaliteten kan derfor bedst beskrives som en
engangsaffære udløst af søgen efter spænding. Dette er nu overstået, og han står
tilbage med et problem: en plettet straffeattest, som måske sammen med hans
etniske baggrund forhindrer ham i at få det job, han ønsker. Han har imidlertid
taget et andet arbejde, mens han venter på at finde en løsning på dette problem. I
et andet tilfælde med en ung fra det samme miljø, er det også meget begrænset,
hvad den unge opgives at have af problemer. Også her opgives den motiverende
faktor for kriminaliteten at være spænding, og den kriminalitet, han har bag sig,
er ikke omfattende, men grov. Den unge opgiver at have haft et
misbrugsproblem samt problemer i familien, men siger at det nu er overstået.
Dette synes også at være mentors og sagsbehandlers vurdering, men de anser det
som afgørende for hans videre udvikling, at han nu lykkes i det uddannelses-
forløb, der nu er påbegyndt. I et tredje tilfælde er det også meget lidt, mentor og
sagsbehandler kan pege på af problemer (den unge mødte ikke selv op til
interview). Begge mener i dette tilfælde, at der ligger nogle familieproblemer
19