Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...

meget meddelsomme. En enkelt mentor var af sproglige grunde svær at forstå, og
en enkelt sagsbehandler var meget forbeholden med hensyn til at videregive
information om sin klient og talte af den grund kun generelt.
Endelig er det en svaghed ved den foreliggende fremgangsmåde, at vi som
evaluatorer ikke selv har været direkte involveret i feltarbejdet, men kun kender
mentorordningen gennem det materiale, andre har indsamlet. Det betyder, at
materialet og kendskabet til de unge og mentorordningen ikke er så meget inde
under huden, som det kunne ønskes. Men det var de rammer, der var mulige at
etablere for undersøgelsen, og vores fornemmelse er, at materialet til trods for de
skitserede metodiske svagheder rummer så mange informationer, at det er
muligt og rimeligt at foretage en samlet vurdering af mentorordningen.
Det kunne på mange måder have været mere interessant, hvis vi i det føl-
gende havde villet give udførlige præsentationer af de enkelte cases, og i højere
grad end tilfældet er sammenkoblede den unges udtalelser med mentorens osv.
Af anonymitetshensyn har vi imidlertid set os nødsaget til at bryde materialet
op, og derved forhindre vore opdragsgivere i at kunne evaluere de enkelte
mentorforløb. Selv om den generelle evaluering af mentorordningen er meget
positiv, er det vigtigt at forhindre en mulig identificering af unge, der fortæller
om tilbagefald, af mentorer, der leverer mindre arbejde end andre osv.
18