Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...
Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...
Sociologisk Arbejdspapir Nr. 15, 2003 Annick Prieur & Lars Skov ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Oftest vil mentoren være en voksenperson, som den unge selv kender og<br />
har særlig tillid til. Det kan fx være en politibetjent, en lærer, en arbejdskollega,<br />
en præst, en boksetræner, en ungdomsklubmedarbejder, en miljøarbejder fra den<br />
unges boligområde eller lignende. I de fleste tilfælde er mentoren en, der i for-<br />
vejen arbejder med unge, enten professionelt eller i fritiden. I de tilfælde, hvor<br />
den unge ikke selv kan pege på et mentoremne, kan enten fængslet eller den<br />
lokale afdeling af KIF, der kender det lokalmiljø, som den unge udsluses til,<br />
være behjælpelig. I slutningen af 2001 vurderede Kriminalforsorgen ud fra en<br />
telefonforespørgsel, at i ca. halvdelen af de daværende mentorforløb havde den<br />
unge selv valgt mentoren (Referat fra Mentorvejledningskonference 1. nov.<br />
2001). Det vurderes til stadig at være et rimeligt gæt.<br />
Løsnings- og problemforståelse<br />
Forudsætningen for et godt mentorforløb er, at der udvikles et relativt tæt,<br />
personligt og tillidsfuldt forhold mellem den unge og mentoren. Derfor er den<br />
individuelle matchning af den unge og mentoren vigtig, og rekrutteringen af<br />
mentorer forventes at tage udgangspunkt i den unges behov, situation og inte-<br />
resser. Det vurderes at være en forudsætning for forløbets succes, at den unge<br />
selv kan se det positive i ordningen og ikke føler, at dette er noget, der påduttes<br />
oven fra. Den unge skal aktivt inddrages i løsningen af egne problemer og<br />
planlægningen af egen fremtid, fx valg af uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter<br />
mv. Det påpeges også, at den unges forventninger til mentorforløbet skal afkla-<br />
res før det påbegyndes, således at risikoen for skuffelser minimeres. Det er<br />
ligeledes vigtigt, at mentor gør sin rolle klar: ordningen er ikke tænkt som hver-<br />
ken en professionel hjælpeindsats eller en udvidet serviceassistance til den unge<br />
– hverken socialrådgiver eller chauffør.<br />
Ordningen ligger i grænsefladen mellem det offentlige og det privat/frivil-<br />
lige. Det er ikke en egentlig offentlig løsning, men et supplement og en forlæn-<br />
gelse af de offentlige hjælpetilbud. Forhåbningen er, at mentoren i kraft af sin<br />
11