Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

Bilag a
43
Under 29de august 1891 udfærdigedes af departementet for det
indre følgende cirkulære til de civile overøvrigheder:
Husdyrloven af 20de mai 1882 § 1 pålægger enhver autoriseret
praktiserende dyrlæge v ed hvert års udlob gjennem vedkommende
amtmand at indsende til det regjeringsdepartement, hvorunder det civile
veterinærvæsen er henlagt, en efter departementets nærmere bestemmelse
affattet årsberetning om sin virksomhed.
1 henhold hertil bestemmes
Beretningen, der må afgives af enhver autoriseret praktiserende
dyrlæge, civil eller militær, skal behandle forholdene i det distrikt, hvori
dyrlægen har praktiseret, og omfatte tiden fra Iste januar til 31te
december i det sidst forløbne år, og skal inden februar måneds udgang
være indsendt til departementet gjennem vedkommende amtmand.
Har en dyrlæge i samme år praktiseret i forskjellige amter, indsendes
særegen beretning for hvert af de amter, hvori han har virket, idet beretningen
indsendes gjen nem vedkommende amtmand.
Beretningen skal ledsages af en i overensstemmelse med vedlagte
sygeliste affattet fortegnelse over de sygdomstilfælde, som i årets lob har
været gjenstand for dyrlægens iagttagelse. Skulde andre end de på
sygelisten anførte sygdomme, navnlig smitsomme, antage en større udbredelse
eller frembyde særskilt interesse, opføres de i reserverubrikkerne.
Beretningen skal indeholde en kortfattet, men såvidt mulig fuldstændig
oplysning om:
1. sundhedstilstanden ialmindelighed blandt husdyrene.
2. de sygdomme, smitsomme eller andre, eller de forhold, som i særlig
grad har indvirket på sundhedstilstanden, sygdommens årsag, udbredelse
og karakter samt hos hvilke dyrearter de specielle sygdomme
er optrådte, tiden og stedet for deres optræden samt farsotens
varighed.
3. overførelse af sygdom fra dyr til mennesker eller omvendt med
angivelse af sygdommens karakter og forløb ; de sygdomme, der
omtales i beretningen, bør omhandles i den rækkefølge, hvori de
er opførte på sygelisten.
4. husdyravlens stilling, udvikling af hjemlige eller indførte racer, husdyrenes
salgspris og omsætning, markeder og dyrskuer, forgyidt
disse har frembudt noget af særlig interesse i veterinær henseende.
5. indførsel fra eller udforsel til udlandet af husdyr, med opgivende af
antallet af undersøgte dyr og deres sundhedstilstand.
6. fodringens art og tilstrækkelighed.