05.07.2013 Views

Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

37<br />

B i o dpis optrådte på de vanlige sumpige, lavlændte og kratbevok- Blodpis.<br />

sede steder i Bynæsset, Leinstranden, Stadsbygden og Storen. Sandstad<br />

så en ko angribes 3 år efter hverandre af sygd<strong>om</strong>men, en anden 2 gange,<br />

begge 14 dage efter kalvningen. I Selbu og Storen er sygd<strong>om</strong>men<br />

almindeligere <strong>om</strong> vinteren end <strong>om</strong> s<strong>om</strong>meren, sandsynligvis <strong>for</strong>di der <strong>om</strong><br />

vinteren fodres med dårligt hjemmeavlet hø fra sidlændte steder, medens<br />

kreaturerne <strong>om</strong> s<strong>om</strong>meren er i fjeldet ; undertiden angribes samtidig flere<br />

dyr i samme besætning.<br />

1 Selbu, hvor der fodres meget med dårligt fjeldho er b e nskj or- Benskjørhed.<br />

h e d (slikkesyge, benstivhed) en meget almindelig sygd<strong>om</strong>.<br />

Kalvnings feb er <strong>for</strong>ek<strong>om</strong>mer hyppigt i <strong>om</strong>egnen af Trondhjem. Kalvningsfeber.<br />

L u s hos kvæget er meget udbredt ; s<strong>om</strong> middel herimod bruges<br />

ofte af eierne indgnidning med kviksolvsalve, hvorefter gjentagende iagttages<br />

<strong>for</strong>giftninger.<br />

Pa Hiteren og Froien dor i oktober og november mange får<br />

pludseligt ; det er gjerne de fedeste og kraftigste dyr, s<strong>om</strong> stryger med;<br />

dyrlæge tilkaldes ikke; Finstad antager, at sygd<strong>om</strong>men er bråsot.<br />

Hos en so gjorde Elmes keisersnit og <strong>for</strong>løste 13 grise, der alle<br />

levede op ; moderen måtte slagtes efter et par dage ; i et andet lignende<br />

tilfælde udtoges 13 grise, der imidlertid alle senere, liges<strong>om</strong><br />

moderen, døde.<br />

Medens heste- og kvægracen inden amtet stadig er gjenstand <strong>for</strong><br />

udvikling, står fåreavlen tilbage. I Selbu er kvægracen liden og kantet,<br />

men <strong>for</strong>holdsvis rigtmelkende, medens den i Tydalen er stone og af<br />

udviklet kjød<strong>for</strong>m Fra Tydalen, hvor stellet og fodringen er bedre<br />

end i Selbu, leveres ikke få slagtedyr til Trondhjem. Hestene er også<br />

bedre udviklede i Tydalen, da staten her i længere tid bar havt hesteavlssæter<br />

(Wold).<br />

Dyrlæge Sandstad anfører, at ifølge hans erfaring fra Sturen er<br />

kvæg af hjemlig race altid bedre end kvæg af airshireblanding, <strong>for</strong>såvidt<br />

der gives dem god rogt og pleie ; hjemlige dyr, s<strong>om</strong> slippes magre tilfjelds<br />

<strong>om</strong> våren, vender <strong>om</strong> høsten trivelige og fede tilbage, medens<br />

blandingsracerne taber både i huld og melkeydelse på fjeldet.<br />

Til fodring af kreaturerne bruges <strong>om</strong> vinteren fremdeles ikke lidet<br />

rensdyrmos.<br />

Til Hull eksporteredes fra Trondhjem 85 får og 4 heste.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!