Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

35
tvil. Den gamle opfatning, at miltbrandkjød skal være let kjendeligt ved
sit stygge, mørke, blodfulde udseende, ma man derfor se at komme bort
fra, da den let kan foranledige skjæbnesvangre feiltagelser, og man bor
neppe nogetsteds hos os, hvor miltbrand ikke er nogen sjelden gjæst,
slå sig til ro med en kontrol, som ikke, selv hvor den svageste mistanke
gjor sig gja.-.1dende, ved en mikroskopisk undersøgelse kan overbevise sig
om, hvorvidt der foreligger miltbrand eller ikke. Undersogelsesmaterialet
tager man bedst fra nyrerne eller, når disse mangler, hvad der ofte er
når en nødslagtning har fundet sted, fra en lymfekjertel, særlig
en af lyskeglandlerne.
Foruden det foran anførte er der konfiskeret 9 stone og mindre
partier fordærvet fisk, 2 partier pølse, indfort fra Haugesund, og 5 partier
fordærvet hakkekjød. Fra Danmark modtog en herværende polsefabrikant
slagtede kreaturer til sin fabrik, dels hestekjød, dels kokjod. Da flere
af disse sendinger bestod af så slet kjød, at det måtte konfiskeres, blev
det pålagt fabrikanten at anmelde for kontrollen, liver gang han modtog
sådant kjød, for at det for anvendelsen kunde blive besigtiget.»
Nordre Bergenhus amt
Sundhedstilstanden har været tilfredsstillende.
På garden Stensrud i Solen døde i januar en ko af mil tb rand; Miltbrand.
fra dette dyr smittedes en ko, en okse, en hest og en kat, hvilke alle
døde. Smitten antoges indført ved indkjøbt bygaffald.
To tilfælde af rasl es yge observeredes.
Raslesyge.
På Mjellen i Hyen, anneks til Gloppen — samme gård, hvor syg- Ondartet katarrlialdommen
herskede i 1889 og 1890 udbrod i slutningen af april on d-feber. ar te t k atar rhalfe b er; sygdommen vedvarede til udi juni og 7 kreaturer
kreperede.
Rødsyge hos svinet forekom i Vangsnes anneks til Balestrand. Rodsyge.
Daviken optrådte i november blandt far en sygdom med sår i 14- resvgdoin.
munden og på tungen og opsvulmning af klovballen med betydelig halthed;
intet dyr døde.
Pa Ekse i Balestrand døde 3 heste efterat have ædt noget halm, eTyfus».
der var kastet ud efter en af «tyfus>, død gammel kone. Halmen havde
tjent til leie for hende under hendes sygdom og var gjennemblodt af
hendes udtommelser. Hestene blev syge omtrent 1 døgn efterat have
ædt halmen, mens den fjerde hest, der blev jaget bort af de andre og intet
fik æde, ikke blev syg.
Husdyravlen gar småt fremad; der lægges særlig vægt på opal.
af rene Cheviot-får.
3*