Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

10
Efterat imidlertid den specifike mund- og klovsyge i Europa var
blevet gjenstand for en mere energisk offentlig indskriden, gav dette sig
også udtryk i de officielle beretninger herhjemme, idet der siden 80-årene
sondredes skarpere mellem denne sygdom og andro klov- og mundlidelser,
På forespørgsel fra medicinalstyrelsen til enkelte dyrlæger, der havde
anmeldt ondartet klov- og mundsyge, om nærmere forklaring, angives at
sygdommen ikke har været den specifike aftose stomatit.
I juni 1886 optrådte der i en afsides liggende grEend, Lesjeskogen,
øverst oppe i Gudbrandsdalen, en smitsom sygdom blandt kvæget i 11
besætninger, hvor 40 stykker af 80 angrebes. Sygdommen viste sig ved
at dyrene blev halte, idet der kom et udslet på alle 4 ben ; udslettet
sad mellem de egentlige klove og biklovene, i hele den bagerste flade af
kodeboiningen, sjeldnere foran ved leovspalten, og kun i et par tilfælde
ovenfor biklovene. Partiet mellem klovene var i intet tilfælde angrebet ;
samtidig forekom lignende udslet i ca. 1/5 af tilfældene omkring munden,
særlig på underlæben, og i enkelte tilfælde på mulen. På indsiden af
læberne og i munden intet abnormt ; ingen rødme eller siklen af munden.
Udslettet viste sig som mørkebrune eller gulbrune skorper eller punkter
fra et knappenålshoved indtil en nods størrelse. Intet udslet på yveret;
samtidig hermed febersymptomer (temp. 40° 41° C.). Som det vil sees
havde denne sygdom intet med den specifike mund- og klovsyge at gjøre ;
dyrlæge Elnæs, der behandlede tilfældene, afgav også sådan erklæring.
Den 13de august 1886 anmeldtes, at der i to besætninger i Rokke
i Smålenene, i nærheden af Fredrikshald, var optrådt «mund- og klovsyge»
; der opgaves at være angrebne 2 kvier i den ene af 9 stykker
hornkvæg bestående besætning ; i den anden besætning var kun en ko
angrebet. Der fandtes «skorper et-ter sår» på læberne, samt «brandige
sår på klovene i partiet mellem ballerne og opad kodeboiningen» ; hos
det andet dyr var affektionen indskrænket til de 2 ben alene ; sygdommen
bredte sig ikke til de andre dyr i besætningen, ei heller optrådte den
andetsteds i nabolaget. Der udkastedes mistanke om, at der var indført
smitte fra Sverige, men den i den anledning i Sverige anstillede officielle
undersøgelse gav ingensomhelst grund til denne mistanke. Skjønt disse
få sygdomstilfælde nede i Smålenene dengang officielt her betegnedes
som specifik mund- og klovesyge, kan der såvel efter de af dyrlægen
meddelte sygdomstegn som efter forløbet i det hele ikke være tvivl om
at denne sygdom ikke har været den frygtede specifike mund- og
klovesyge.
Omtrent samtidig hermed (29de august) anmeldtes at der på en
gåid (Xs) i Hakedalen, ca. 20 km. fra Kristiania, hvor der holdtes en
større besætning (50 dyr), var 2 kjør bleven syge, idet «et forben
hver ko var angrebet med stærk opsvulmen i krone og kode, stærk
varme i klovvigerne og ballerne ; klovspidserne stod ud fra hverandre.
På et af dyrene var der allerede brudt hul, så laser og sener la ude i