Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

som fællesbetegnelse. Først i de senere 10-15 år er ordet «lungesyge»
forsvundet af sygelisterne.
Det kan derfor vistnok uden fare for feiltagelse ansees som fastslået,
at den specifike ondartede lungesyge hos kvæget (peripneumonia
contagiosa bovis) kun har optrådt to gange i Norge, nemlig i 1851 ved
Larvik og i 1860 på Ås.
Hun d e gal s k ab optrådte her i landet i 1815 og 1816. I politi- Hundegalskab.
departementets indberetning til kongen om sundhedsforholdene i disse år
anføres, «at en her i riget meget sjelden og frygtelig sygdom har vist
sig i de sidste tvende år, dog uden at have foranlediget særdeles mærkelige
følger. I begyndelsen af året 1815 blev en mand af Kristiania forstæder
bidt af en gal hund og fik kort tid derefter hydrophobi og døde.»
I juli samme år optrådte i Gausdal en dødelig sygdom blandt husdyrene,
fornemmelig blandt svinene; nogle mennesker blev bidt af svin. En
«retsveterinaerkyndig læge», der sendtes op forat undersøge sygdommen,
erklærede denne for hydrophobi, «hvormed de syge dyr i større eller
mindre grad var behæftede.» (?) «Der blev føiet de fornødne foranstaltninger
såvel til de syge dyrs spærring, som i henseende til de personers
medicinske behandling, der vare bidte » I 1816 optrådte sygdommen
ifølge den danske statstidende i Kjølpenhavn, hvor flere personer blev
bidte ; der blev derfor udstedt forbud mod indførsel af hunde hertil fra
Danmark. «I november 1816 blev 3 personer her af stedet ikkedestomindre
bidt af gale hunde, men disse helbrededes».
I 1853 angives et tilfælde af rabies hos en hund at være optraadt
i Kristianssand; tilfældet er vel tvivlsomt.
Senere er intet tilfælde af denne sygdom anmeldt (en hund nedskjødes
på Leifsaet i Nordland i 1880 fordi den led af «krampe», og
man frygtede for at det muligens kunde være rabies).
Hvad mu n d- og klovsyge angår, har «sygdomme i mund- og Mund- og klovsyge.
klover», «klov- og mundsyge» været opført på de officielle sygelister
lige til udi ottiårene som et fællesnavn for alle lidelser i disse organer.
Man har øiensynlig ikke havt øiet åbent for forskjellen mellem den
egentlige specifike mund- og klovsyge (aphthce epiz,00ticæ) og andre
lidelser her; hestens mundsyge, traumatiske lidelser i munden, på mulen
og klovene, brænderi-udslet på fødderne, klovbrandbyld, kopper, foot-rot
hos fåret o. I , alt er blandet sammen i en fælles rubrik. Intetsteds kan
det sees, at der har været nogen farsot af smitsom mule- og klovsygdom.
I 1859, da der til vestlandet indførtes endel skotske får, synes dog
«foot-rot» (den såkaldte «ondartede klovsyge hos fåret» at være blevet
indbragt til Sogn, hvor henved 400 får angives angrebne i Vik.
Senere sees hvert år, i 1860, 1861, 1862, 1863, 1864 og 1865 klovsyge
at have optrådt blandt får i Hedemarken, Voss, Bratsberg, Larvik, Hiterdal,
Nordfjord, Vik og Hjelmeland, hvor over 1000 får opførtes angrebne
af «klovsyge og øienbetændelse».