Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

8
måned fra Holland indført ko ; den smittede 3 andre kjør og en kaiv ;
senere indførtes 2 hollandske kjør, der i december måned nedslagtedes
mod erstatning og fandtes angrebne af lungesyge. Nogen udbredelse af
farsoten til andre besætninger fandt ikke sted. Ifolge meddelelse fra det
svenske ekklesiastik-departement havde sygdommen optrådt i Halland,
Malmøhus og Christianstads len «i de senere år», uden at dog nogen
overførelse til Norge vides at have fundet sted. Lungesygens optræden
gav anledning til at det første forbud mod indførsel af levende hornkvæg
og heste blev udstedt, nemlig mod Holland ved resol. af 10de marts
1852 (cfr. O. No. 9, 1852).
I 1860 besluttedes indkjøbt en stamme af airshirerace til As landbrugsskole.
Af_ en til Skotland i den anledning udsendt agronom indkjøbtes
2 okser, 13 kjør og 16 kvier, der afskibedes fra Hull den
13de august og ankom til Ås over Drøbak den 1de. Dyrene, der
havde rent sundhedspas fra engelske dyrlæger, skulde stamme fra distrikter,
der angaves fri for lungesyge. De holdtes isolerede på As indtil den
22de oktober, da de blev slupne sammen med den ovrige besætning.
Den 11te november blev en af de indførte airshireokser syg, senerehen
endel kjør, ligesom også den oprindelige telemarksstamme i lobet af
december indsygnede. Ved obduktion den 8de december paavistes ondartet
lungesyge. Man søgte at redde den indkjobte airshirehjord, medens samtlige
andre kreaturer nedslagtedes Af de 31 airshiredyr døde 2 og 5 slagtedes
på grund af sygdommen; de andre 24, der samtlige vistnok havde været
angrebne, tilfrisknede lidt efter lidt, således at besætningen kunde ansees
helbredet i april 1861 ; det sidste sygdomstilfælde iagttoges den
19de januar 1861; endel slagtedyr, der indsattes på fjøset i lobet af
1861 og stod der indtil 5 måneder, viste ikke tegn på sygdom
ved slagtningen. Ved departementsbestemmelse af 27de oktober 1862
blev hjorden erklæret smittefri, men afspærringen var allerede hævet om
våren 1862. Det ved sygdommens optræden på As forårsagede direkte
tab beregnedes til ca. 5,000 kroner, det indirekte til omtrent ligesåmeget.
(Smitt: om den høiere landbrugsskole i Aas, 1879 ; Beretning om Sunçlhedstilstanden
og Medicinalforh. i Norge i 1859; bilag III).
I 1861 anføres, at besætningen (9 stk. hornkvæg) på en gård i
Råde i marts måned angrebes af en «ondartet lungesyge» ; to dyr slagtedes,
og dyrlægen fandt ved obduktionen «en slags lungebetændelse, der
dog ikke var den egentlige ondartede lungesyge». Nogen smitteudbredelse
eller nogen forbindelse med udbruddet på As kan ikke sees at
have fundet sted.
I 1866 opføres for Akershus 8 tilfælde af «lungesyge».
I denne forbindelse er at mærke, at «lungesyge» ialmindelighed
anvendes som betegnelse for lungetæring, og man finder derfor i de
officielle beretninger «lungesyge, lungebetændelse og lungetæring» anvendt