Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

Sveksot. Sve ksot (rachitis) er foruden hos svinet optrådt hos koen, fåret
og hunden.
III1d1.1dS1Ct. Under benævnelsen «hu dud sle t» henføres en hel del forskjelligartede
hudlidelser hos vore husdyr, om hvis årsagsforhold intet nærmere
oplyses ; sådant hududslet er optrådt hos samtlige husdyr, oftest
hos koen.
Af ring o rm (trichophyton tonsurans) er anmeldt hos hesten,
koen, fåret, geden, svinet og hunden i alt 323 tilfælde, hvoraf 298 alene
hos koen ; flest er anmeldt fra Hedemarkens og Buskeruds amter ; i det
sidste amt foretoges der af amtsdyrlægen reiser paa det offentliges bekostning
for at bekjæmpe denne sygdom i Ål og Hol, hvor den skal vatre
stærkt udbredt og temmelig ondartet og hvor også mennesker hyppigt
smittes ; kun et fåtal af ringormtilfældene kommer under dyrlægebehandling,
da sygdommen jo ikke direkte forer til døden og da den til sygdommens
udryddelse nødvendige renslighed jo altid er noget moisommelig ; .
i enkelte distrikter har sågodtsom alle kjør ringorm.
6
«S kur v» angives at være optrådt i 64 tilfælde hos koen og 3 hos
hesten ; om dette er virkelig «favus» oplyses intet.
Skab. Skab (scabies) er forekommet hos hesten, koen, fåret, hunden og
katten ; miderne har været: dermatofagus, dermatocoptes, sarcoptes og
barsækmider (demodex own).
Skab hos koen er udbredt i det Trondhjemske og i Kristians amt
og skyldes oftest dermatocoptes i form af fodskab.
Lus. Af lu s er ialt anmeldt i 17,518 tilfælde, hvoraf alene 13,429 hos
koen ; den almindelige kurmethode er arsenikvaskning.
Misfostre. Af in is to stre er indberettet 6 hos hesten, 25 hos koen, 1 hos
fåret og 5 hos svinet ; ialt 37.
Borvrcengning. B or vr ængning er forekommet hos hesten, koen, fåret og svinet ;
når undtages hos hesten er tilbageforing i regelen foretaget med held.
Kalvekastning. K al vekas tn in g synes at have været mere udbredt end det foregående
• år, idet der alene fra et amt (Hedemarkens) er anmeldt næsten
ligesåmange tilfælde af kastning (678), som fra det hele land det foregående
år (682); foruden i Hedemarkens amt har kalvekastning været
hyppig i Sondre Bergenhus, Akershus og Smålenenes amter. Fra Hedemarken
anføres «K alvekastning med alle dens sørgelige følger optræder
med stone styrke for hvert år og forvolder landmanden enorme tab ;
men dyrlægen står forholdsvis hjælpeløs overfor den, idet kun få af tilfældene
kommer til hans kundskab, før det er for sent. Fremdeles er
det overmaade vanskeligt at få udført de foranstaltninger, som burde
tages i retning af afsondring, desinfektion af dyrene og deres opholdssteder.
Dette forvolder både røgtere og eiere en del arbeide, som sågodtsom
aldrig blir udført tilnærmelsesvis ordentlig uden skarp kontrol fra
dyrlægens side.