Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

infiltration om svælget og ned om mavepiben ; lignende udsvedninger
findes også undertiden ved miltbrand, men i sidste tilfælde vil det udtrådte
blodvand ikke were luftblandet, mørkt, blodstribet, men klart, gulligt,
gëlatinøst og uden blærer. Har kadaveret lagt nogen tid, vil forskjellen
være endnu tydeligere, idet der i et raslesygekadaver allerede kort
tid efter døden vil udvikle sig luft i de forskjellige organer, mens dette
med et miltbrandsdyr først sker forholdsvis længere tid efter.
Ondartet ødem er hos hesten forekommet i Nordre Trondhjems, Ondartet ødem.
Smålenenes, og Akershus amter med 9 tilfælde, hvoraf 4 med dødelig udgang.
Sygdommen optrådte i to tilfælde meget heftig med stærk åndenød og
ophovnen af benene, bugen, brystet og halsen ; dyrene døde i lobet af
I2--18 timer; ved sektionen fandtes gelatinose udsvedninger i det subkutane
bindevæv samt langs de større karstammer.
o nd ar t et katarrhalfeb er hos koen er forekommet med 230 Ondartet katarrhaltilfælde,
spredte i forskjellige amter, undtagen i Bergen og Lister og feber.
Mandais amter; størst udbredelse har sygdommen haft i Stavanger amt,
hvorfra er indberettet .40 tilfælde (se tabel II). På flere steder synes sygdommen
at være stationær, idet der kommer nye tilfælde år efter år
(f. eks. i Nordre Valders, Gloppen, Østerdalen). Sygdomsforløbet er noget
forskjelligt paa de forskjellige steder, men som regel ondartet.
Som smittekilde angives i enkelte tilfælde stillestående dårligt
drikkevand, men som oftest kan ingen smittekilde påvises.
Hos fåret er indberettet 8 tilfælde af denne sygdom, nemlig 7 i
Lister og Mandals samt i i Stavanger amter
Hos geden er i Stavanger amt (Vats herred) forekommet 33 tilfælde
med 29 dødsfald i en besætning; sygdommen bredte sig til naboernes
geder med symptomer på øienbetændelse, næseflod, hævelse under hovedet
samt almensymptomer.
Den i de to sidste måneder af foregående år udbrudte lun gesy gefar
sot (influenza) hos hesten har holdt sig i de første måneder af
dette år, uden at have været særlig ondartet; der er ialt anmeldt 576
tilfælde med kun 16 dødsfald; størst udbredelse har sygdommen haft i
og i omegnen af de større byer, således er der i Kristiania alene behandlet
272 tilfælde og i Akershus amt 129. I distrikter, der lå fjernere fra
byerne, optrådte sygdommen sågocltsom ikke.
Lungesyge.
S mi tsom klovsyge hos fåret (foot-rot) er forekommet i karan- mitsom klovsyge.
txne-stationen blandt 23 fra Skotland indførte får; alle 23 angrebes (se «Foot-rot)).
Stavanger amt).
Rø dsyge og k nu der osen hos svinet har forekommet i de fleste Rodsyge og knudeamter
undtagen i Lister og Mandal og Nordland ; særlig mange tilfælde rosen.
er forekommet i Hedemarkens og Kristians amter ; i det sidste amt udbrød
i Aurdal i Valders i juli en smitsom knuderosen, der senere fik karakter
af rødsyge i dens forskjellige former (se nærmere Kristians amt).
1*