Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

Bråsot.
Raslesyge.
2
fort fra en gård (se Smålenenes amt) Fra Kristians amt berettes ligeledes
om en liden lokal epizooti i Lillehammer.
Af mennesker anføres smittet 7, hvoraf 1 døde 8 dage efter infektionen
(Smålenene, Jarlsberg og Larvik, Kristian, Nedenes, S. Bergenhus).
Af og til iagttages helbredelse af miltbrand, idet kun f. ex. On ko
dor paa et fjøs, medens andre, der har været syge paa samme tid i samme
fjøs, kommer sig.
Angående smittekilden angives i almindelighed intet bestemt, nar
ikke en forbindelse med andre miltbrandstilfælde er påviselig. Næsten
alle dyrlæger, der har med miltbrand at bestille, er tilboielige til at antage,
at smitten er tilstede i foderet, særlig i affald af udenlandske russiske foderstoffe,
og da som oftest rugaffald ; således optræder miltbrand undertiden
straks efter fodring med rugaffald på steder, hvor dette foderstof aldrig
har været brugt før, og denne sygdom ikke før er iagttaget; j de fleste tilfælde,
hvor smittekilden er ubekjendt, er ialmindelighed anvendt rugaffald
som foder; obduktionerne tyde ogsaa paa, at infektionen regelmæssig sker
gjennem tarmkanalen. I overensstemmelse hermed er det blevet skik
enkelte steder efter anbefaling af dyrlægerne at koge rugaffaldet for det
benyttes. Men ikke sjeldent optræder sygdommen, uden at det endog kan
formodes, hvorfra smitstoffet skriver sig.
enkelte steder er sygdommen stationær og kommer igjen år efter
år, såledcs f. eks. i Søndre Bergenhus og Stavanger amter; det anføres,
at smitten findes på bestemte havnegange, hvor miltbrand er optrådt gjentagende,
uden at der er forekommet noget tilfælde under staldfodringen.
Antallet af indberettede tilfælde af br ås ot er i stadig tiltagende,
således er ialt for dette år indberettet 366 tilfælde (mod 152 foregående
år), fordelte henholdsvis i Romsdals amt med 160, Sondre Bergenhus 1 50,
Stavanger 51 og Bergen 5 tilfælde.
Da sygdommen er mest udbredt paa hjemmehavnegangene og kun
angriber unge får fra nogle måneder til 1 1/2 år, har enkelte dyrlæger med
held tilrådet om våren at lade de unge får gå direkte tilfjelds og om
hosten, når fårene tages ned fra fjeldet, lade lammene sætte i fjøs med
det samme, for således at unddrage dem fra smitten ; imidlertid indberettes,
at sygdommen på sine steder ogsaa findes på fjeldhavnegangene.
Ra s le s y ge (miltbrandsemfysem) er anmeldt at være forekommet i
Kristians amt (Våge), Nedenes og Sondre J3ergennus amter med i alt 4
Denne sygdom vil sandsynligvis vise sig at have en stone udbredelse
her i landet end anmeldt, da man først i den senere tid har
lært at sondre den fi-a miltbrand, med hvilken den før som regel blandedes
sammen. De oftest meget store luftholdige knistrende hævelser, der
ved denne sygdom som regel danner sig et eller andet sted udvendig paa
dyret, kan undertiden mangle, og tilfældet får da stor lighed med miltbrand
; smitten er i sådanne tilfælde vistnok hyppigt sket gjennem fordoielseskanalen
(sår i svælget f. eks.), og man vil isfald finde blodig, luftblandet