Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 9
Definitionerne forholder sig alene til oprindelse, struktur og artssammensætning af
sluttede bevoksninger af større træer.
1.1.3 Begrebet skov
"Skov" er i Danmark betegnelsen for arealer, der er udlagt med dyrkning af træ som
formål 4 . Når vi taler om Danmarks skovareal, så taler vi ikke om, hvor meget der er
dækket af træer og buske, men om en dyrkningsmæssig funktionsopdeling.
Haver, frugtplantager, parker og alleer regnes således ikke med under skove, selvom
de kan være fyldt med fugle-, insekt- og svampearter, der er karakteristiske for
trædominerede plantesamfund. Faktisk er adskillige af vore "skovfugle" mere almindelige
i gamle haver end i produktionsskove - det gælder for eksempel fluesnappere
og rødstjert. Urskovsinsekter som eremit og stor rød smælder er meget sjældne herhjemme,
men kan træffes i det smuldrende ved, når gamle allétræer fældes 5 .
Over 90 procent af det, vi i Danmark betegner som skove, kan man efter de internationale
TBFRA - 2000 definitioner vælge at opfatte som plantager. Det beror på, at
de enkelte skovpartier helt overvejende består af træer af én art og af samme alder -
også i selvsåede bøgeskove. Anlægger man sådanne stringente kriterier, bør muligvis
kun ialt 34.800 hektar af vore skove betegnes som halvnaturlige 6 . Det skal dog bemærkes,
at der findes førhen monotone plantager, der med årene er udviklet til mere
blandede bevoksninger. Imidlertid er der endnu ikke lavet nogen egentlige undersøgelser
af, hvor stor en del af vore skove, der naturmæssigt består af andet og mere end
monotone produktionsbevoksninger.
1.1.4 Begrebet natur
"Natur" er blevet et af de mest mangetydige ord i vores sprog. Det er især et besværligt
begreb, når det skal skilles fra "kultur", når "naturlig" skal skelnes fra "kunstig",
og når menneskets rolle diskuteres.
Kulturforskeren Hans Fink har gennem mere end 20 år undersøgt anvendelsen af
ordet natur. Han siger, at vi må acceptere, at "natur" i vores sprog har adskillige væsensforskellige
og endda indbyrdes modstridende betydninger på én og samme tid. Vi
må blot være opmærksomme på, hvordan vi bruger det. Ordet kommer af latin natura,
som kan oversættes med "det, der er født" - altså det givne, levende.
1.1.5 Skov og natur som adskilte begreber
Vi har i Danmark længe haft en ejendommelig skelnen mellem natur og skov. På én
gang opfattes skov af de fleste som natur, og samtidig er skov en jordbrugskategori,
som slet ikke hører under naturbeskyttelseslovgivningen, men under skovloven.
Skovloven sikrer produktion, men ikke natur. "Fredskov" har med andre ord intet
med naturbeskyttelse at gøre, selvom betegnelsen fredskov har affødt den udbredte
illusion, at skovens naturværdier er sikrede.
Selve vores Miljøministerium leverer en meget kontant illustrering af den begrebsmæssige
adskillelse af skov og natur. Den myndighed under ministeriet, der forvalter
de af vore landskaber, der ikke er landbrug, hedder "Skov- og Naturstyrelsen". Denne