Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 77
var helt afhængigt af at kunne importere fra vores nabolande.
Det var baggrunden for Fredskovsforordningen i 1805, efter hvilken der skete en udskiftning
af de mange forskellige interesser i skovene, så skovene herefter blev forbeholdt
produktion af træ. Og herved var grunden lagt til den skovopfattelse, som præger dansk
skovpolitik den dag i dag.
6.5.1 Den danske skovlov
I 1989 blev der vedtaget en ny skovlov, hvormed det blev lovfæstet, at man også skal
lægge vægt på blandt andet naturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn i skovdriften.
Hermed blev begrebet "god og flersidig skovdrift" indført.
Dansk skovlovgivning blev tilpasset tidens internationale strømning - det såkaldte
"multiple use forestry" - men i en speciel dansk variant. Produktion af tømmer forblev det
centrale, og hensynstagen til biologi og friluftsliv kunne ikke ske i et større omfang, end
at produktionen af tømmer kan fortsætte overalt i skovene. Tanken om udlægning af urørt
skov og naturligt døde træer lå stadig meget fjernt for de danske skovmyndigheder.
Mindre end 10 år senere - i 1996 - fik vi atter en ny skovlov. Der var hovedsagelig tale
om en teknisk gennemskrivning som følge af en sammenlægning af skovområdet under
Miljø- og Energiministeriet. Men samtidig havde Rio-konferencen sat begreber som biodiversitet
og bæredygtig skovdrift på den internationale skovpolitiske dagsorden, og hermed
blev også begreber som naturskov, urørt skov, naturnær skovdyrkning og hjemmehørende
arter introduceret i den danske skovdebat.
Den nye skovlov forblev dog en næsten ren produktionslov, men loven fik tilføjet en
regel, hvorefter en skovejer kunne få tilladelse til at lade et område ligge urørt, hvis det
blev tinglyst på ejendommen og havde et særligt biologisk indhold eller potentiale. Dette
er gældende lov i dag. Skov- og Naturstyrelsen begrunder den omstændelige procedure
med, at urørt skov er en driftsform, som helt overvejende tager hensyn til naturparametrene
og derfor ikke er i overensstemmelse med de bredere hensyn i principperne om god og
flersidig skovdrift.
Skov- og Naturstyrelsen har dermed fortsat valgt en meget snæver fortolkning af begrebet
flersidig skovdrift, der kræver, at der sker produktion af tømmer eller juletræer på
samtlige skovdækkede arealer. Dette er i direkte modstrid med blandt andet de internationale
aftaler om bæredygtig skovdrift, som netop omhandler en zonering af skovenes areal,
således at nogle områder friholdes helt for tømmerproduktion, mens der drives specielt
skånsom skovdrift med særlige hensyn til den biologiske diversitet på hovedparten af
arealerne.
6.5.2 Hidtidig beskyttelse af danske naturskove
Som opfølgning på Rio-konferencen barslede Skov- og Naturstyrelsen i 1994 med en
"Strategi for de danske naturskove". Strategien har som overordnet mål at bevare de danske
skoves biodiversitet, herunder den genressource, der ligger i skovene. Strategien opremser
blandt andet følgende hovedformål:
1) Levedygtige bestande af så mange som muligt af skovenes dyr, planter og andre organismer
skal sikres. Dels skal eksisterende bestande bevares, og dels skal deres spredningsmuligheder
sikres.
77