30.06.2013 Views

Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Dansk</strong> <strong>skovnatur</strong> Side 76<br />

ikke udelukkende en opgave for europæisk og national administration. En succes for<br />

Natura 2000-netværket kræver udbredt opbakning og engagement fra alle dem, som ejer<br />

eller forvalter områderne og for alle som nyder vores naturarv.<br />

6.4.8 Andre målsætninger for <strong>skovnatur</strong><br />

De mellemstatslige aftaler foreskriver oprettelse af beskyttede områder med beskyttet<br />

<strong>skovnatur</strong> og genskabelse af ødelagt <strong>skovnatur</strong>, men de giver ingen konkrete mål for størrelsen<br />

af disse arealer. Det giver derimod en række halvstatslige og private organisationer.<br />

De bedst kendte organisationer med målsætninger for <strong>skovnatur</strong>en er IUCN, Verdensbanken<br />

og <strong>WWF</strong> Verdensnaturfonden. Disse tre organisationer opfordrer til, at der som<br />

minimum beskyttes 10 procent af ethvert lands skovareal, som friholdes for hugst. Områderne<br />

skal være repræsentative for landets naturlige skovtyper.<br />

Det internationale skovforvaltningsråd FSC arbejder for at fremme certificering af<br />

driften af veldrevne skove og deres produkter efter internationalt ens principper. FSC har<br />

ligeledes opstillet krav til udlægning af vild <strong>skovnatur</strong> i deres principper og kriterier for<br />

certificering. Skovejere, som ønsker certificering og dermed mulighed for at sælge deres<br />

produkter med FSCs miljømærke, skal dermed friholde en del af ejendommen for drift. I<br />

Sverige, der er det land, som er længst fremme med FSC-certificering, skal 5 procent friholdes<br />

for hugst, mens yderligere 5 procent skal drives med det hovedformål at fremme<br />

biodiversitet.<br />

FSCs regler gælder for den enkelte skovejer, mens IUCN, Verdensbanken og <strong>WWF</strong>s<br />

mål gælder på nationalt niveau og for hver naturlig skovtype.<br />

6.4.9 Konklusion om internationale aftaler og målsætninger<br />

Gennem 1990erne har beskyttelse af <strong>skovnatur</strong> friholdt for hugst altså fået større og større<br />

opmærksomhed. Danmark har allerede tilsluttet sig en række vigtige internationale aftaler<br />

på området, og dermed forpligtet sig til blandt andet at etablere netværk af områder<br />

med beskyttelse af <strong>skovnatur</strong>.<br />

EU arbejder ligeledes på at skabe et netværk af naturområder gennem Europa. Netop<br />

skov er vores vigtigste naturlige levested for truede dyr og planter, og udlægning af skovområder<br />

til vild <strong>skovnatur</strong> vil derfor være af central betydning.<br />

Samtidig anbefaler en række halvstatslige og private organisationer, at disse områder<br />

udgør mindst 10 procent af de enkelte landes skovareal fordelt på et repræsentativt udsnit<br />

af skovtyper. Også her vil udlægning af skovområder med vild <strong>skovnatur</strong> være et vigtigt<br />

element.<br />

6.5 Beskyttelse af dansk skov indtil nu<br />

Den danske skovlovgivning har rødder tilbage til slutningen af 1700-tallet, hvor lang tids<br />

flersidig overudnyttelse af <strong>skovlandskaber</strong>ne havde fået deres areal til at svinde ind til få<br />

procent af landets areal. Forhugning kombineret med omfattede husdyrhold truede med<br />

helt at udrydde de sidste danske skove. Tømmer var blevet en mangelvare, og Danmark<br />

76

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!