Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF
Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF
Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Dansk</strong> <strong>skovnatur</strong> Side 76<br />
ikke udelukkende en opgave for europæisk og national administration. En succes for<br />
Natura 2000-netværket kræver udbredt opbakning og engagement fra alle dem, som ejer<br />
eller forvalter områderne og for alle som nyder vores naturarv.<br />
6.4.8 Andre målsætninger for <strong>skovnatur</strong><br />
De mellemstatslige aftaler foreskriver oprettelse af beskyttede områder med beskyttet<br />
<strong>skovnatur</strong> og genskabelse af ødelagt <strong>skovnatur</strong>, men de giver ingen konkrete mål for størrelsen<br />
af disse arealer. Det giver derimod en række halvstatslige og private organisationer.<br />
De bedst kendte organisationer med målsætninger for <strong>skovnatur</strong>en er IUCN, Verdensbanken<br />
og <strong>WWF</strong> Verdensnaturfonden. Disse tre organisationer opfordrer til, at der som<br />
minimum beskyttes 10 procent af ethvert lands skovareal, som friholdes for hugst. Områderne<br />
skal være repræsentative for landets naturlige skovtyper.<br />
Det internationale skovforvaltningsråd FSC arbejder for at fremme certificering af<br />
driften af veldrevne skove og deres produkter efter internationalt ens principper. FSC har<br />
ligeledes opstillet krav til udlægning af vild <strong>skovnatur</strong> i deres principper og kriterier for<br />
certificering. Skovejere, som ønsker certificering og dermed mulighed for at sælge deres<br />
produkter med FSCs miljømærke, skal dermed friholde en del af ejendommen for drift. I<br />
Sverige, der er det land, som er længst fremme med FSC-certificering, skal 5 procent friholdes<br />
for hugst, mens yderligere 5 procent skal drives med det hovedformål at fremme<br />
biodiversitet.<br />
FSCs regler gælder for den enkelte skovejer, mens IUCN, Verdensbanken og <strong>WWF</strong>s<br />
mål gælder på nationalt niveau og for hver naturlig skovtype.<br />
6.4.9 Konklusion om internationale aftaler og målsætninger<br />
Gennem 1990erne har beskyttelse af <strong>skovnatur</strong> friholdt for hugst altså fået større og større<br />
opmærksomhed. Danmark har allerede tilsluttet sig en række vigtige internationale aftaler<br />
på området, og dermed forpligtet sig til blandt andet at etablere netværk af områder<br />
med beskyttelse af <strong>skovnatur</strong>.<br />
EU arbejder ligeledes på at skabe et netværk af naturområder gennem Europa. Netop<br />
skov er vores vigtigste naturlige levested for truede dyr og planter, og udlægning af skovområder<br />
til vild <strong>skovnatur</strong> vil derfor være af central betydning.<br />
Samtidig anbefaler en række halvstatslige og private organisationer, at disse områder<br />
udgør mindst 10 procent af de enkelte landes skovareal fordelt på et repræsentativt udsnit<br />
af skovtyper. Også her vil udlægning af skovområder med vild <strong>skovnatur</strong> være et vigtigt<br />
element.<br />
6.5 Beskyttelse af dansk skov indtil nu<br />
Den danske skovlovgivning har rødder tilbage til slutningen af 1700-tallet, hvor lang tids<br />
flersidig overudnyttelse af <strong>skovlandskaber</strong>ne havde fået deres areal til at svinde ind til få<br />
procent af landets areal. Forhugning kombineret med omfattede husdyrhold truede med<br />
helt at udrydde de sidste danske skove. Tømmer var blevet en mangelvare, og Danmark<br />
76