Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

6.4.7 EU-direktiver og Natura 2000
Dansk skovnatur Side 75
Også EU-landene har taget en række vigtige initiativer til beskyttelse af Europas biodiversitet.
Bedst kendt er EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv fra 1979 og habitatdirektivet fra
1992.
De to direktiver giver tilsammen retsgrundlaget for beskyttelse af Europas dyreliv og
vigtige biotoper. Målet er at beskytte eller genetablere biotoper og arter inden for deres
naturlige levesteder.
Natura 2000 er en direkte opfølgning af habitat- og fugledirektivet. Det udgør en hjørnesten
i EU’s naturbeskyttelsespolitik, da det skal danne et sammenhængende økologisk
netværk af beskyttede områder i EU-landene.
6.4.7.1 Fuglebeskyttelsesdirektivet
EU's fuglebeskyttelsesdirektiv omhandler en langsigtet beskyttelse og forvaltning af alle
EU's fuglearter samt deres levesteder inden for EU-landene. Mere end 1.600 steder er
blevet klassificeret som specielle beskyttelsesområder, hvilket dækker et område større
end 100.000 kvadratkilometer (10 mio. hektar). I Danmark er der udpeget 111 områder
på næsten én million hektar, hvoraf dog næsten tre fjerdedele er vandflade. Af landarealerne
er 69.900 hektar fredede 112 .
6.4.7.2 Habitatdirektivet
EU's habitatdirektiv blev vedtaget i 1992 - samme år som Rio-konferencen.
Ifølge direktivet forpligter medlemslandene sig til at beskytte arter og levesteder af
fælles europæisk interesse. Hvert medlemsland har ansvaret for at identificere og udpege
vigtige områder til beskyttelse af de levesteder og arter, som er angivet i direktivet. Disse
områder vil blive beskyttet via lovgivningen eller særlige aftaler, og forvaltningsplaner
vil blive udarbejdet. Foreløbig er der i Danmark udpeget 194 områder, hvoraf en mindre
del, 287.800 hektar, er landflade, heraf omkring 58.000 hektar skov 112 .
6.4.7.3 Natura 2000
Udvælgelsen af Natura 2000-områderne sker i tre trin.
1) Først foretager de nationale myndigheder en grundig gennemgang af de omfattede truede
arter og typer af biotoper, som findes i det enkelte EU-land. På dette grundlag indrapporteres
de nationalt vigtige områder til kommissionen. Områderne udvælges ud fra,
hvor typiske de er, levestedernes størrelse og biologiske kvalitet og tætheden af vigtige
arters bestande.
2) Herefter udvælger EU i samarbejde med medlemslandene og det europæiske miljøagentur
de områder, der er biologisk vigtige for hele fællesskabet, og som skal udgøre
Natura 2000. Der lægges inden for forskellige naturtyperegioner blandt andet vægt på
den biologiske værdi, sammenhængen af netværket og beskyttelse af den biologiske diversitet.
3) Endelig får medlemslandene herefter op til 6 år til at indføre en formel beskyttelse af
de enkelte områder.
Kommissionen understreger, at en sikring af Europas rige naturarv kræver fuld deltagelse
af alle involverede parter og interessegrupper. En god forvaltning af disse arealer er
75