Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 71
Veludviklede skove stabiliserer desuden klimaet lokalt, så udsving i temperatur, vindstyrke
og nedbør dæmpes. Dette har historisk haft en meget markant effekt i nord- og
vestjyske sandjordsegne.
Specielt beskyttelsen af grundvandet vil få stadig større samfundsmæssig betydning. I
dag er der kommuner, der betaler store landbrugsbedrifter for ikke at gødske og sprøjte
markerne, alene for at sikre kvaliteten af fremtidige drikkevandsforsyninger. Vegetation i
fri udvikling vil sikre grundvand endnu bedre end kemifrie landbrugsarealer eller for den
sags skyld skovrejsningsarealer.
6.3 Friluftsliv, uddannelse, kultur, forskning
Gevinsten for friluftsliv og folkeoplysning vil være betydelig. Unge, som ellers valfarter
til klodens fjerne egne, vil kunne opleve, at Danmark har andre sider end byer, agerbrug,
strande og pæne produktionsskove. Folk uden hverken økonomi eller helbred til at drage
til Nordsverige eller Sydafrika for at opleve storslået natur, vil få mulighed for det i deres
eget land.
Udenlandske turister vil få endnu en grund til at besøge vores land. Og danskerne vil
få endnu en kilde til stolthed. Endelig kan jagtinteressen være betydelig.
I dag er de danske skove, der længe har ligget urørte, så få og små, at man må begrænse
offentlighedens adgang kraftigt for ikke at slide dem ned. Det gælder således Strødamog
Vorsø-reservaterne og Høstemark og Suserup Skove. Virkeligt store urørte skove vil
ad åre give mulighed for at honorere både den almene og specielle interesse for spændende
skovnatur. Dyrehaven med dens talrige gamle træer er i dag enestående i Nordeuropa,
og den besøges af 2,5-3 mio. mennesker om året. Store vilde skove vil mønstre en
tilsvarende interesse og vil bidrage væsentligt til en udvikling i natursyn herhjemme. Uddannelse
og kunst (ikke mindst film) vil finde ny inspiration.
Forskningsmæssigt står skovøkologerne i den pudsige situation, at der næsten ikke
findes urørte skove i Europa, der har et omfang, så man kan studere skovsystemets stofog
energiomsætning, samt skovens dynamik og de naturlige samspil mellem dens mange
arter. Studier i naturlige skovsystemer foregår derfor helt overvejende i tropiske skove.
Imidlertid er der både biologisk og forstmæssigt stor interesse i bedre at forstå skovenes
naturlige måde at fungere på. Fremtidens store vilde skove kan blandt meget andet give
svar på, hvordan egetræer forynges i naturen, hvordan samspillet mellem vedplanter og
planteædere foregår, og hvordan specialiserede arter sikrer deres videreførelse.
6.4 Internationale aftaler og målsætninger
Hvis det kan lykkes at afstå fra direkte udnyttelse af nogle iøjnefaldende områder i vores
ellers så produktionsintensive land, kan det have en positiv effekt på naturbevarelse internationalt,
ikke mindst i de tidligere Østbloklande. Det vil derved kunne bidrage til Danmarks
anseelse og troværdighed som miljøforegangsland.
En af gevinsterne ved store fritudviklede skovlandskaber er, at den vilde skovnatur vil
bidrage til, at Danmark opfylder forskellige internationale miljø- og naturbeskyttelsesaftaler.
Den internationale fokus på verdens skove har været sparsom indtil begyndelsen
af 1990erne. Dog har der været et par enkelte internationale aftaler eller konventioner,
som også har haft betydning for skovbeskyttelse. I det følgende ser vi på, hvilke aftaler
71