Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF
Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF
Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Indledning<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>skovnatur</strong> Side 7<br />
Denne rapport er et udredningsarbejde om vild <strong>skovnatur</strong> i Danmark. Den er støttet af<br />
Pandapris 1997, et legat fra Skandinavisk Tobakskompagni og <strong>WWF</strong> Verdensnaturfonden,<br />
som jeg begge skylder stor tak.<br />
Ideerne, der er opridset i denne rapport, skyldes et samarbejde blandt medlemmer i<br />
miljøorganisationen Nepenthes, ligesom en række andre har bidraget mange kommentarer.<br />
Rapportens konkrete indhold står dog helt for forfatterens regning. Forstadier til<br />
de samme ideer er ridset op i populær form i Nepenthes' debatbog fra 1996, "Alle tiders<br />
urskov - Danmarks vilde skove i fortid og fremtid" skrevet af undertegnede. Ligesom<br />
nærværende arbejde var nævnte bog muliggjort alene af private fondsmidler.<br />
Det miljøpolitiske indhold er således uafhængigt af politiske og erhvervsmæssige interesser.<br />
Det er et sjældent privilegium at arbejde ud fra sådanne præmisser, ikke<br />
mindst inden for området danske skove.<br />
Når jeg skrev så meget om urskovsbegrebet i ovennævnte bog, var det netop for at<br />
få fokus på processernes skov og komme væk fra, hvad jeg opfatter som et musealt<br />
naturbeskyttelsessyn. Mange er ubevidst bange for det kaotiske og uoverskuelige, også<br />
naturelskere. Skal man bare en smule i retning af at kunne sigte efter en bestemt<br />
målsætning med netop en processernes "fremtidsurskov", så er det vigtigt at forstå en<br />
masse om komponenterne i den suppe, man ønsker at få i kog. De store dyr og hovedtræarterne<br />
og deres indbyrdes langtidsdynamik er min personlige hovedinteresse i<br />
dette - selvom jeg også har et passioneret forhold til alt det andet i <strong>skovnatur</strong>en: vednedbryderne,<br />
epifytterne, midesamfundene, natsværmerne, orkideerne, spætterne,<br />
kongeørnene... Hvad der særligt optager mig er, hvordan de store "rammearter" skaber<br />
grundlag for et på én gang meget produktivt og meget artsrigt system.<br />
Da jeg kastede mig over at arbejde på dette projekt, mente jeg, opgavens vigtigste<br />
sigte var at finde stedet, hvor vi kunne realisere <strong>fremtidens</strong> vilde <strong>skovnatur</strong>landskaber.<br />
Diskussioner med mange kolleger har imidlertid overbevist mig om, at der i forhold<br />
til en offentlig og faglig debat er god brug for at klargøre nogle overvejelser om<br />
HVAD, HVORDAN og HVORFOR, mens vi finder ud af HVOR. Baggrunden er ikke<br />
mindst, at der aktuelt foregår megen faglig diskussion om de videnskabelige teorier,<br />
der ligger bag vild <strong>skovnatur</strong> - specielt om, hvordan naturlig skovvegetation har<br />
set ud på vore breddegrader, hvilken rolle store planteædere spiller i naturlig vegetationsudvikling,<br />
og hvorfor de store planteædere forsvandt - var det overvejende af naturgivne<br />
eller menneskelige årsager? Jeg har derfor i rapporten lagt mere vægt på at<br />
redegøre for nogle hovedtræk i disse diskussioner, end oprindeligt tiltænkt.<br />
Om rapportens indhold: Kapitel 1 beskriver den vision, der repræsenterer et muligt<br />
paradigmeskift i dansk naturforvaltning, begrebet vild <strong>skovnatur</strong>. Kapitel 2 beskriver<br />
økologi og historie af de arter af store planteædere, der er mest relevante i denne sammenhæng.<br />
Kapitel 3 beskriver aspekter af naturlig skovvegetation i vores del af Europa.<br />
Kapitel 4 beskriver erfaringer, man har gjort med naturprojekter med store græssende<br />
pattedyr i vore nabolande. Kapitel 5 diskuterer, hvilke muligheder vi har for at<br />
etablere vild <strong>skovnatur</strong> i Danmark, og Kapitel 6 gennemgår nogle af de gevinster, vi<br />
kan opnå ved at gøre det. Pointsystem og efterfølgende pointgivning til otte danske<br />
områder i Kapitel 5 er gennemført af biolog Jens Kanstrup i samarbejde med skovbrugskonsulent<br />
Peter Feilberg. Peter Feilberg har desuden bidraget med hovedparten<br />
af afsnit 6.4 og 6.5 om internationale aftaler og konventioner og dansk lovgivning.<br />
Karsten Thomsen, Århus, nov. 2000. E-mail kt@nepenthes.dk