Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 69
get gjort, at det på sigt er ganske urealistisk at fortsætte med at bibeholde de eksisterende
fugtige, indhegnede englandskaber i ådalene.
Når man dræner meget fugtig jord, vil humusstoffer i jorden iltes bedre, og de omsættes
derfor hurtigere. Dette giver en afgasning fra jorden, og det betyder, at jordbunden
med tiden sætter sig, dvs. den synker sammen, hvorved dræningseffekten med tiden tabes.
Tidligere ydede staten tilskud til dræninger, men dette ophørte i 1970erne. Ophør af
landvindingsarbejdet har resulteret i, at terrænet i mange ådale i dag har sat sig så meget i
forhold til vandløbet, at afvandingen i dag er lige så ringe som den tilstand, som tidligere
udløste den seneste regulering. Alene i Viborg Amt har man opgjort, at humusjordene
udgør 21.000 hektar, eller 8,4 pct. af landbrugsjorden, og 46 pct. af disse jorde har sat sig
mellem 30 og 150 centimeter 104 .
Resultatet af sætning af landbrugsjord er, at der er store dele af især ådalene, der ikke
kan give økonomisk overskud, og dette areal vil fortsætte med at vokse i mange år fremover.
Det er blandt andet baggrunden for, at man har valgt at lade dele af den store Skjern
Ådal blive til naturområde igen. Skjern-projektet har kostet ca. 250 millioner kroner, fordi
man har lagt meget arbejde i at tilbageføre åen til dele af sit oprindelige løb, men uanset
om man intet investerer, vil mange ådale uvægerligt overgå til naturtilstand i de kommende
år. Da der samtidig er stor naturbevaringsmæssig interesse i afgræsning af våde
enge, vil en integrering af ådale i nogle græssede skovlandskaber være meget relevant.
Delvis tilgroning med løsdriftafgræsning kunne formodentlig på billig vis bibeholde store
biologiske værdier og samtidig blandt andet have stor vandrensende effekt.
5.3.3 Grusgrave, græsningsarealer
Mange andre områder end skove og ådale er produktionsmæssigt yderst marginale herhjemme.
Det gælder eksempelvis opgivne grusgrave, heder og en del naturmæssigt værdifulde
åbne halvnaturtyper. De sidstnævnte er typisk helt afhængige af, at man opretholder
en bekostelig græsning. I det omfang, sådanne arealer med tiden kunne integreres i
større enheder af dynamiske naturlandskaber med store fritgående planteædere, ville man
antagelig kunne opnå en dobbelt gevinst: afgræsning ville blive billigere, og planteæderne
ville kunne sprede sjældne arter til større områder og derved både forbedre deres
overlevelseschancer og øge artsrigdommen på tilstødende arealer.
5.4 Konklusion
Der er adskillige områder i Danmark, der kunne være relevante for at udvikle store områder
med vild skovnatur, selv hvis man begrænser sig til arealer, der hidtil har været tiltænkt
træproduktion. Ydermere er der mange andre arealtyper, der både billigt og med
fordel kunne inddrages i sådanne fremtidige naturparker.
Vores forsøg med at give points til en række områder kan antageligt bruges som en
model for at belyse mulighederne for vild skovnatur ud fra bedre oplysningsmateriale end
vores, især gennem brug af GIS-databaser. Modellen kan naturligvis også udvides med
endnu flere kriterier, hvoraf eksisterende græsningskrævende biotoper blot er et enkelt.
69