Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 68
eksempel den store militære øvelsesplads Høvelte-Sandholm-Sjælsmark ved Birkerød,
hvor næsten 500 hektar skov og overdrev har ligget i fri succession i over 50 år 101 .
Ville Grib Skov komplekset være et eksempel, der krævede relativt store anlægsudgifter
og drifts tab, er Oxbøl et område i den modsatte ende af udgiftsskalaen. Det meste af
dette distrikt ligger på ekstremt surt og næringsfattigt flyvesand, så produktionsmæssigt
er der reelt intet at hente i området. Til gengæld ville området bæreevne med hensyn til
større dyr også være begrænset (se afsnit 5.1). Det ville tage flere hundrede år for trævegetationen
at udvikle et frodigt og produktivt økosystem, der gav et stort fødegrundlag.
Imidlertid viser skovøkologiske studier, at friholdt for hugst vil også skovvegetation på
selv meget mager jord med tiden kunne opnå en lige så stor biomasseproduktion som
skov på frodig jord. Dette gælder tilsyneladende ikke blot i tropiske regnskove, men også
i vore tempererede skovtyper 102 .
5.3 Billige måder at finde plads til vild skovnatur
Umiddelbart er manges reaktion på tanken om "uudnyttede" arealer i Danmark, at de vil
medføre store samfundstab i form af tabt produktion. Imidlertid er der en række simple
eksempler, der viser, at dette ikke behøver at være tilfældet.
5.3.1 Skove
På nær ca. 5.400 hektar omfattet af naturskovsstrategien drives de eksisterende skove
med kommerciel hugst. Dette omfatter også alle statsskovene, som udgør ca. en fjerdedel
af de danske skove. Imidlertid har den rene produktion (træ, juletræer og pyntegrønt) i
statsskovene givet underskud på henholdsvis 47 og 79 millioner kroner i 1998 og 1999,
ifølge Skov- og Naturstyrelsens egne tal. Dette er vel at mærke tal renset for udgifter til
naturhensyn og friluftsliv. I privatskovene er underskuddet på produktion langt mindre,
men som helhed giver skovdriften heller ikke her noget økonomisk overskud 103 . Vi kan
altså konstatere, at ophør af hugst i skov ikke ville betyde et stort økonomisk tilsæt. I
statsskovene ville det tværtimod ligefrem spare anseelige beløb. qqq
Danmark har en vedtaget politik om at fordoble det eksisterende skovareal inden for
en 80-100 års periode, fra godt 10 pct. til 20 pct. af landets areal. Denne strategi er hidtil
blevet forfulgt helt overvejende ved en meget bekostelig "skovrejsning", hvor man dybdepløjer
jord til 80 cm og planter træer, som man gør i produktionsskovbrug. Som vi så i
afsnit 1.4.2, koster sådan skovplantning ofte over 100.000 kroner pr. hektar. Man skal her
bemærke, at de to primære politiske begrundelser for folketingsbeslutningen om at ville
fordoble skovarealet ikke var træproduktion, men derimod 1) nedbringelse af landbrugsproduktionen
og 2) rekreation. Arkæologer er rædselsslagne ved udsigten til, at pløjningen
på alle skovrejsningsarealer til medføre uigenkaldelige tab af arkæologiske vidnesbyrd
fra de sidste 5.000 år. Og som naturinteresseret kan man undre sig over, at den langt
billigere "naturmetode" - spontan succession - stort set ikke tages i anvendelse.
5.3.2 Ådale
Skovrejsning har indtil nu fra statsligt hold været uønsket i danske ådale. Imidlertid har
udviklingen herhjemme med sammensynkende jordbund og strukturændringer i landbru-
68