Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

5.2.1 Kriterier
Dansk skovnatur Side 66
Vi starter med minimumsarealet for visionen opstillet i Kapitel 1: 5.000 hektar. Dette minimum
vælger vi skal udgøres af "skovareal" (dvs. skovdyrkningsarealer, jvf. afsnit
1.1.3). Dernæst tildeles områderne points for en række natur-, miljø- og samfundsmæssige
indikatorer, som kan regnes for umiddelbart relevante: Hvor meget skov, naturskov,
gammel skov og anden natur er der? Hvor mange sjældne arter? Hvor varieret er området?
Hvor meget gavner fredning til fri udvikling samfundsinteresser som friluftsliv og
drikkevand, og hvad er områdets muligheder for naturmæssigt samspil tilstødende arealer?
Det samlede antal points giver så et tværgående billede af de gevinster, der kan opnås
i de respektive områder.
For hvert indikator opstillede vi en række kriterier, som dannede grundlag for en
pointtildeling. Kriterierne er opstillet således, at der for hver indikator både forekommer
maksimums- (4) og minimumspoint (0) blandt de vurderede skovområder. De anvendte
kriterier er nærmere beskrevet i Appendiks 3. Pointtildelingen ses i Tabel 5.1.
5.2.2 Resultater
Følgende otte danske skovkomplekser omfatter mere end 5.000 hektar skov:
Rold Skov komplekset. Rold Skov komplekset er et kompakt skovområde i det centrale
Himmerland. Arealet udgøres hovedsageligt af Buderupholm Statsskovdistrikt og Lindenborg
Gods.
Klosterhede Plantage. Udgøres udelukkende af Klosterhede Statsskovdistrikt, der udgør
et meget kompakt skovområde mellem Lemvig og Holstebro i Vestjylland. Hele Klosterhede
er en ung hedeplantage, hvis plantning blev påbegyndt i 1800-tallet.
Silkeborg-komplekset. I dette kæmpekompleks af mere eller mindre sammenhængende
skove indgår blandt andet Silkeborg Statsskovdistrikt, Palsgård Statsskovdistrikt og Ry
Nørreskov. Komplekset er hesteskoformet, starter ved Silkeborg, går over Ry Nørreskov
og ender i Gludsted/Nørlund plantager.
Djursland-komplekset. Dette kompleks tager sit udgangspunkt i Løvenholm skovene og
fortsætter op til Djurslands nordkyst. Hele arealet er privat ejet, med Løvenholm som det
største enkeltområde, resten er fordelt på mindre private skovejendomme.
Lille Vildmose. Det samlede skovareal udgøres primært af Tofte Skov i syd og Høstemark
Skov i nord. Begge skove har forstligt været ekstensivt udnyttet i mange år. Høstemark
ligger i dag som urørt. Hvis det mellemliggende område inddrages, kommer det
samlede areal op over 10.000 hektar.
Oxbøl. Området strækker sig fra Skallingen i syd til Tipperne i nord. Skovarealet hører
næsten udelukkende under Oxbøl Statsskovdistrikt. Store dele af de ca. 20.000 hektar er
bevokset med hede eller hedelignende vegetation.
Sorø-komplekset. Ligger inden for en trekant, hvis hjørner er Slagelse, Sorø og skovene
syd for Tystrup Sø. Hele arealet er privat ejet, med Sorø Akademis Skove som den største
enkeltejendom.
Grib Skov. Dette skovkompleks strækker sig næsten helt fra Helsingør over selve Grib
Skov og ned til Farum. Stort set alle skovarealerne er ejet af staten.
Silkeborg-komplekset scorede højest i vores pointtildeling, efterfulgt af Grib Skov og
Rold Skov. Imidlertid skal det understreges, at pointgivningen ikke kunne gennemføres
fuldt, idet ikke alle oplysninger var tilgængelige og ikke alle kriterier var umiddelbart til
at vurdere. Således kunne arealet med skov omfattet af Naturskovsstrategien reelt kun
66