Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 63
ropæisk naturbeskyttelse - i stedet for blot at beskytte eksisterende naturområder udvikler
man ny, vild natur i stor skala. Dette svarer meget nøje til ideen i "vild skovnatur".
4.3.2 Effekten af planteæderne
Kan planteædere, der lever ved naturligt bestandsniveau, holde træ- og buskvegetationen
åben, jævnfør diskussionen i afsnit 3.1.3? Kan de ligefrem hindre skoven i at vokse frem?
Studier af de mange græsningsprojekter i Holland viser, at sommergræsning - som tillader
langt større bestandstæthed end helårsgræsning - giver den stærkeste effekt på træer
og buske. Ved overgang fra sommergræsning med ét dyr pr. 2 hektar til helårsgræsning
med ét dyr pr. 10 hektar indfinder der sig flere buske, såsom hyld og tjørn. Umiddelbart
ville man tro, at tilgroning med store vedplanter gik hurtigere på god jord end på mager
jord. Erfaringen i Holland er imidlertid, at netop de næringsrige arealer græsses mest intensivt
og derfor holdes åbne længere end de magre jorder. Men før eller siden gror ethvert
areal til 96 .
Hollænderne har fundet, at kvæg og heste ikke har stor effekt på hyld og pil 96 . Elgene i
tilgroningsskovene i det polske Biebrza-område æder derimod især af piletræerne (gråpil
og femhannet pil), og også en del dunbirk, vortebirk og tørst. Men selv sammen med
kronhjorte og rådyr hindrer elgene ikke tilgroning på sigt 85 .
En egentlig husdyrgræsning med unaturligt høje tætheder kombineret med vilde hjorte
kan standse opvækst. I New Forest er velsmagende urter fåtallige, mens "uspiselige urter
såsom skovsyre dominerer. Busklaget mellem 0 og 2 meter er så godt som fraværende.
Afbidningen har næsten fjernet mange buskarter, såsom hassel, slåen, hvidtjørn, naur,
seljepil og gråpil, såvel som brombær og roser. Samtidig er kristtorn både mere talrig og
udbredt, end man kunne forvente i et skovlandskab af denne type. Siden 1945, hvor dyreholdet
var mindre i en periode, har der kun etableret sig få træer uden for indhegninger i
skoven 97 .
Næringsrige, fugtige arealer viser sig at kunne oppebære relativt store tætheder af
planteædere. Men det er også vigtigt med tørt terræn i vintertiden.
4.3.3 Fra tamdyr til vilddyr
En væsentlig ny erkendelse under europæiske forhold er, at husdyr under visse omstændigheder
godt kan "forvildes" eller "afdomesticeres" igen og klare sig som vilde dyr.
Kvægracer som heck, galloway, skotsk højland og hvid park og hesteracer som konik,
huzul, exmoor, og dülmener har vist sig at kunne klare sig i flere generationer uden foder,
stald eller pleje. Græsningsmønstrene hos kvæg og heste er anderledes end hos andre
planteæderarter og må formodes at ligge tæt på de vilde forfædres, uroksen og tarpanen.
Ud fra en økologisk betragtning er de to arter derfor væsentlige at overveje i fremtidig
naturudvikling.
Gunstige pladsforhold bidrager til, at husdyr kan genudvikle naturlig adfærd. På de
begrænsede arealer ved Lauwersmeer lod det sig ikke gøre at holde en naturlig kønsfordeling
(1:1) af højlandskvæg. Der kan være to årsager: højlandskvæg kan mangle et "oprindeligt"
adfærdsmønster og derfor behøve en mere intensiv forvaltning end tilfældet
ville være med heckkvæg. Men pladsmangel er en mere sandsynlig årsag 98 . I de større
områder i Veluwezoom lykkedes det at holde højlandskvæg med lige kønsfordeling.
63