Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 62
Fælles for disse indgreb er, at de pålægges Oostvaardersplassen efter politiske forhandlinger
med interessegrupper i det omgivende samfund, såsom veterinærmyndigheder,
dyreværnsgrupper, landmænd og andre.
Der er givet dispensation for de veterinære EU-regler, så kreaturerne bærer ikke øremærke.
Først når en heckokse forlader Oostvaardersplassen, bliver den registreret med
EU-øremærke.
Om vinteren savnes der muligheder for, at dyrene kan at trække op må mere tørt land
og søge føde. Man ønsker ved at anlægge økodukter og opkøbe landbrugsjord ad åre at
skabe en vandringsmulighed for dyrene i Oostvaardersplassen op til Veluwe-området.
Endelig overvejer man at indføre vildsvin, da dette vil fremskynde fortæringen af døde
dyr og dermed mindske smittefare for husdyrhold.
4.2.6 Lake Pape
Lake Pape naturparken er et kystområde i det sydvestlige Letland, der omfatter sandstrand,
klitter og en mosaik af enge, vådområder og skove.
Selve Lake Pape er en stor, fladvandet lagune med omfattende marskområder. Skovene
indeholdt indtil Sovjettiden elge, rådyr, vildsvin, bæver, mårhund og ulv. Under
Sovjetstyret blev området brugt til militært skydeterræn, hvilket indebar forflytning af
lokalbefolkning. I 1977 blev 1.205 hektar af området udlagt som dyrereservat. Det er nu
ved at blive anerkendt som en 6.000 hektar naturpark. Ialt 43 plantearter og 15 fuglearter
fra Letlands rødliste forekommer i området 95 .
Området er udset til at være pilotprojekt for genskabelsen af en bred vifte af økosystemer
ved, at man indfører konikheste, gamle kvægracer og bison. Elge og ulve findes allerede.
Foreløbig findes to flokke af konikheste. Lykkes projektet, vil området blive det
første i 300 år i Mellemeuropa med en rimelig komplet fauna af store planteædere og
rovdyr.
4.3 Erfaringer
Sammenfattende kan man sige, at der ikke endnu findes veludviklet og selvforvaltende
vild skovnatur i nogen af vore nabolande. Men det er på vej.
4.3.1 Nye former for landskabsforvaltning
Eksemplerne ovenfor viser, at der flere steder er en markant nyudvikling i retning af at
geninddrage store halv- eller helvilde planteædere i naturforvaltningen.
Formålet er i mange tilfælde målrettet og billig landskabspleje. I stedet for klassisk
fastholdelse af fredede kulturlandskaber bruges kvæg og heste i løsdrift på både helårsog
sommerbasis til at give et landskab en ønsket fremtoning og funktion. I denne forbindelse
er projekter, hvor floddale får lov at springe i halvåben krat- og skov under græsning
særligt bemærkelsesværdige fra en dansk synsvinkel (se afsnit 5.3.2). Vore ådale ønskes
normalt pr. automatik altid friholdt for trævækst, idet danske landskabsarkitekter og fredningsfolk
altid har hyldet de åbne ådale.
I nogle projekter er græsning indført som en integreret del af et frit udviklende økosystem
for at give det maksimal selvbærende evne. Dette er en ganske ny vej at gå i eu-
62