Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 61
matning udviklede det sig til et frodigt tilgroningsområde med stort fugleliv, blandt andet
ynglende grågæs og skestorke og talløse trækkende vandfugle.
I stedet for industri valgte man at begynde et storstilet vildnis-projekt. Man begyndte i
1980erne at udsætte store græssende dyr og lade vegetationen udvikle sig frit under indflydelse
af de store planteædere. Man besluttede at udsætte kvæg og hesteracer, der kunne
leve som vilde arter i området, så valget faldt på konikheste og heckkvæg, de bedste
nulevende analoger til den europæiske urskovs vildheste og urokser (se afsnit 2.2).
Der blev udsat 30 stykker kvæg i 1983 og yderligere 10 i både 1987 og 1989, hver
gang med ligelig kønsfordeling. Konikheste blev udsat i 1984. Desuden blev der i 1992
udsat 35 kronhjorte. I år er sommerbestandene vokset til 600 heste, 550 heckokser og 580
kronhjorte 94 .
Området er under tilgroning og vil altså give en del viden om et områdes økologiske
bæreevne mht. store græssere. Hele området er indhegnet, og dyrene klarer sig, som de
bedst kan. Rådyr kan passere de høje hegn, og deres bestand er siden kronhjortenes indførsel
svundet ind fra ca. 200 til omkring 50. Gåsebestanden er på 60.000, og sammen
med de store dyr giver dette en betragtelig afbidning af den næringsrige vegetation. Træopvækst
består mest af pil, som sine steder når 15 meter, men barken bides en del om
vinteren. De fleste arealer er fortsat græsland uden buske.
Man havde forudset, at området ville kunne bære en samlet bestand på ca. 1.000 større
dyr, men dette tal blev passeret i løbet af 1996, uden at man så nogen stagnation i bestandenes
udvikling. I vinteren 1998-99 døde der over 50 stykker heckkvæg, men i den
påfølgende mildere vinter langt færre. I dag gætter man snarere på, at de lerrige jorder
kan bære en samlet bestand på ca. 4.000 dyr.
Heckkvægets adfærd i Oostvaardersplassen adskiller sig en del fra, hvad man normalt
iagttager hos almindelige tamracer. De kønsmodne tyre tilkæmper sig faste territorier,
hvor kun ungdyr og køer tillades. Inden for dette holder tyren sig sammen med én ko ad
gangen, mens koen er i brunst. Koen søger afsides og skjuler sig i nogen tid omkring
kælvningen. De gamle, svage tyre bliver udstødte til de magreste jorder, og det er derfor i
denne gruppe, at der er et stort frafald i hårde vintre. De fleste dyr var velnærede den
vinter, hvor der døde mange gamle tyre.
Der er ikke offentlig adgang inden for hegnet i Oostvaardersplassen. Besøgende bliver
kørt rundt på store vogne med bænke på.
Forvaltningen af Oostvaardersplassen er lagt an på, at man sætter en naturudvikling i
gang ved at udsætte større planteædere og derpå lader vegetation og dyrebestande udvikle
sig frit. For at give mulighed for et græsningstryk, der minder så meget så muligt om det,
man må forestille sig har eksisteret i oprindelig skovnatur, har man valgt tre forskellige
arter af planteædere, der ligger tæt op ad en oprindelig planteæderfauna. Arternes indbyrdes
forskellige præferencer giver en mere alsidig afbidning af vegetationen, så de i nogen
grad forbedrer området for hinanden, fordi de græsser forskelligt (se afsnit 2.1). Det
samlede antal dyr bliver derfor større, end hvis man kun havde haft en enkelt art.
Princippet om så lille indgriben som muligt betyder, at man ikke har gjort noget for at
fremme skovudviklingen ved at udplante træer eller buske. Der udføres heller ikke bestandsregulering
af dyrene, men på grund af hensyn til landbruget og dyreværnsfolk udføres
en række indgreb i dyrenes liv. Heste og kreaturer skydes således, før de dør af sult
af hensyn til dyreværnsgrupper, der betragter det som dyrplageri at lade dyr dø af sult.
Herudover skydes og obduceres ca. 20 dyr årligt for veterinær kontrol, der skal minimere
smitterisikoen for de omkringliggende landbrugsbesætninger. Sygdommen kalvekastning
forekommer således blandt områdets heckokser.
61