Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 60
en 40 meter bred bro bedækket med jord og bevokset med græs og buske - en såkaldt
økodukt - over motorvejen mellem byerne Apeldoorn og Arnhem. Fra dyrenes fodspor
ved man, at økodukten flittigt benyttes af dyrene. Ud over kvæg og kronhjorte har man
således fundet spor af vildsvin, rådyr, grævling og ræv.
Der er siden lavet yderligere to økodukter i området.
I øjeblikket græsses ialt ca. 2.000 hektar skov og 1.000 hektar hede i Veluwezoom af
højlandskvæg og islænderheste, i visse dele særligt intensivt for at favorisere lyng i forhold
til græs.
I det lange løb tænkes hele Veluwezooms landfaste areal på 5.000 hektar at udvikle
sig til en mosaik af hede og skov, der alene forvaltes med selvbærende helårsgræsning.
Tilstødende Veluwezoom ligger Hollands største nationalpark, den ligeledes privatejede
"De Hoge Veluwe" på 5.500 hektar. Her findes der er en stor kronhjortebestand.
Dette område er imidlertid effektivt hegnet af jagthensyn. Kronhjorte, rådyr og vildsvin
findes desuden i større dele af Veluwe-området og kan passere de fleste hegn i området.
Der drives ikke jagt på rådyr. På krondyr og vildsvin drives nogen reguleringsjagt, og
halvdelen af de nedlagte dyr efterlades i naturen. Det er blandt andet medvirkende til en
stor bestand af ravne. Man har erfaring for, at et dødt kreatur forsvinder på 4-6 uger, ædt
af vildsvin, ræve og ravne.
Ambitionerne er at lade langt større dele af hele Veluwe-området blive inddraget som
en del af et stadigt mere frit udviklende økosystem med skovnatur og græssende dyr. Miljøministeriet
og provinsregeringen ønsker i denne proces at sløjfe en del bilveje i området
og øge antallet af økodukter til 20. Man håber blandt andet at opnå passage fra de tørre
bakker ned til nogle af de fugtige enge i omkringliggende floddale.
Hele Veluwe-området har 30 mio. besøgende om året, heraf 2 mio. i Veluwezoom.
4.2.4 Lauwersmeer
Dette er et 9.000 hektar stort, statsejet område i det nordlige Holland, hvoraf 4.700 hektar
blev inddæmmet i 1969. Området blev derpå brugt til sommergræsning med får og kvæg.
I 1989 satte man desuden ind med helårsgræsning med skotsk højlandskvæg og konikheste.
I dag fremstår området som græsland med nogen opvækst af pil, havtorn og tjørn, og
resten rørskov.
På grund af sit meget rige fugleliv er Lauwersmeer et af Hollands kendteste naturområder,
og der kommer 50.000 besøgende om året på gang- og cykelstier i området. Enkelte
steder med mange fugle tillades adgang ikke. Man har ikke oplevet problemer mellem
publikum og de store dyr.
Dyrene i området bruges som værktøjer til at forebygge tilgroning. I vinterperioden
nedbringes bestandene til 85 stykker kvæg og 15 heste. Man forventer i nærmeste fremtid
at få græsning med konik og skotsk højland på ialt over 1.500 hektar.
Med hensyn til kvæget holder man bestanden af tyre langt nede, tre styk til 80-85 køer,
fordi højlandstyrene i Lauwersmeer ikke som hecktyre (se 4.2.5) etablerede territorier.
Derfor fulgte op til 40 tyre efter den samme ko, og dette medførte skader på tyre og køer.
4.2.5 Oostvaardersplassen
Oostvaardersplassen er et floddelta midt i Holland, som blev landfast i 1970 efter inddæmning
i 1968. Området var udset til industribyggeri, men på grund af økonomisk af-
60