Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 58
indflydelse. På grund af effektiv spredning af plantearterne med de store dyrs pels og klove,
kan planters ekstra gode evne til at spredes, spire under nedtrædning eller lignende
opveje deres svagheder. De store dyr kan med andre ord forbedre nogle af de "kræsne"
planters overlevelsesmulighed.
I Danmark er Jægersborg Dyrehave det eneste område, der minder om New Forest.
Dyrehaven er imidlertid arealmæssigt langt mindre og endnu mere intensivt drevet med
græsning.
4.2.2 Bialowieza
Bialowieza-skoven i Polen er nok bedst kendt for at have været hjemsted for Vesteuropas
sidste vilde bisoner (se afsnit 2.2.1).
Dette vidtstrakte skovområde er nu delt mellem to lande, idet den største del hører til
Hviderusland under navnet Belovezhskaya Pushcha. Vidtstrakte sumpe og fladt terræn
har gjort, at der aldrig er kommet succesfuldt landbrug i området, og skoven blev tidligt
til jagtterræn for konger og zarer. I dag er en stor del af den polske side udlagt som nationalpark
med urørt skov.
Ingen anden europæisk skov er formodentlig blevet kaldt "urskov" så ofte som denne.
Skoven har øjensynligt heller aldrig været ryddet, men i 1700-1800-tallet var det dog en
græsningsskov for husdyr, ligesom alle andre skove i Europas lavland. Man regner således
med, at der i 1800-tallet foruden heste har græsset ca. 10.000 stykker kreaturer i skoven.
På gamle landkort er den da også angivet som halvåben skov. Ydermere blev skoven
gennemhugget sidst i 1800-tallet på et tidspunkt, hvor den rummede mange 4-600 år
gamle ege. I dag er der ikke mange træer over 200 år i Bialowieza. Et kerneområde på
næsten 5.000 hektar har til gengæld ligget friholdt for hugst siden det tidlige 1900-tal,
mens de omgivende godt 50.000 hektar har været i forstlig drift. Kerneområdet er for nylig
blevet udvidet til ca. 10.000 hektar.
Bialowieza-skoven er imidlertid den eneste lavlandsskov i Europa, der stadig rummer
rigtig store urskovsagtige dele og giver et glimt af Europas oprindelige skovnatur. Selv
den bedste lokalitet for laver i Danmark, Kås Skov, blegner med sine 111 arter 90 over for
de 330, der overlever i Bialowieza 91 . Tilsvarende kunne den danske svampeforsker Henning
Knudsen i 1991 på blot tre dage møde flere sjældne svampearter, end han havde fundet
i Danmark de forudgående mange år 92 .
Bialowieza-skoven kunne bedre end nogen blive testområdet for samspillet mellem
skovvegetation og store planteædere, ja sågar også for rovdyrenes indflydelse i den vilde
skovnatur. Men skovbrugets og botanikernes interesser har desværre gjort, at man tværtimod
har ønsket at holde træerne fri for skader fra planteædere. Bisonerne blev ganske
vist genindført for små 50 år siden, men deres antal er i mange år blevet holdt på kun 250
dyr, og man har tillige lavet græsenge og hørfodring for at undgå, at de skulle gnave i
træerne. Elgbestanden er tilsvarende i mange år blevet holdt på kun 10-20 dyr. Jagtinteressen
har desuden gjort, at antallet af "skadevoldende vildt" som ulve og losser er blevet
holdt nede på tilsammen en snes stykker.
Det kunstigt lave niveau af afbidning og det forhold, at træerne kun er "middelgamle",
har gjort, at kerneområdet med urørt skov i dag er ret tæt skov, som ikke tiltrækker bisonerne.
Fødemulighederne er bedre uden for. Uforholdsmæssigt meget af denne "Europas
sidste urskov" består i dag af bevoksninger, der væltede frem efter ophørt græsning i en
58