Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

3.3.2.1 Æbelø om 1.000 år
Dansk skovnatur Side 53
For at eksemplificere ovenstående kan vi tage et kig på Æbelø, en fredet ø på 212
hektar nord for Fyn, hvor skovene nu får lov at udvikle sig frit.
Skoven er kendt for at have huset den store bille eghjorten indtil 1959. Bøg er det
absolut talrigste træ, men der findes endnu nogle gamle ege, ligesom mange af Danmarks
øvrige hjemmehørende vedplanter kendes fra øen, inklusive den småbladede
lind, som var urskovenes vigtigste træart. Ikke-hjemmehørende træarter er blevet fjernet.
Øen græsses af dådyr. Hvordan vil skovens sammensætning udvikle sig? Vil de
oprindelige urskoves vigtigste arter genindtage deres dominans?
Uden menneskets indgriben og uden tilførsel af andre større dyrearter vil øen formentlig
også domineres af bøgetræer om 1.000 år. Linden kan konkurrere med bøgen,
men de to arter af linde på øen tæller kun tilsammen 25 træer, og de vil selv under de
gunstigste vækstvilkår og med gode frøår ikke kunne opformere sig til at få nogen
nævneværdig betydning. Egen vil kunne konkurrere, hvis skoven udsættes for megen
nedbidning, for eksempel fra heste og kvæg. Den eneste større planteæder er imidlertid
dådyret, som formentlig ikke ved naturligt bestandsniveau kan udvirke så stort et
tryk på vegetationen, at bøgen belastes nok til at modveje dens talrighed.
Hvis man opformerer de træarter, der er fåtallige på øen - for lindenes vedkommende
for eksempel med stiklinge - vil selv en udvikling uden planteædere betyde, at
bøgen ikke beholder samme dominans som i dag. I en moden skov vil sammenbrud af
træer til stadighed beskadige yngre træer, og det er bøgen blandt vore store skyggetræarter
den mindst modstandsdygtige over for. Den tåler vedædende svampe dårligere
end andre, og har generelt kortere livslængde, sjældent over 300 år.
Visse, såsom storbladet lind og skærm-elm, har dog aldrig været talrige blandt de
større træer i Danmark, og skal derfor nok heller ikke forventes at blive det. Derimod
kunne en række arter, der aktivt er blevet udryddet i skovene af mennesker - for eksempel
taks og småbladet lind - godt vinde frem i løbet af 1.000 år.
3.3.2.2 Vorsø
Et sted i Danmark har man faktisk afprøvet modellen med at lade et almindeligt landskab
springe i skov uden nogen form for indgriben. Hvad er erfaringerne her?
I 1928 blev det meste af den 56 hektar store ø Vorsø i Horsens Fjord udlagt til fri
udvikling. Der var dengang almindeligt landbrug på øen og to højstammede småskove
på tilsammen 9 hektar. I dag er øen de fleste steder dækket af fugtigbundet blandet
løvskov. De fleste træer er hjemmehørende arter, men også poppel forekommer. Øen
er nu hjemsted for over 600 plantearter og over 1.000 svampearter, hvoraf flere i Danmark
kun kendes dette ene sted, samt Danmarks ældste skarvkoloni. En del steder er
høje urter fortsat dominerende, men det skyldes tildels, at der blev opretholdt lidt
landbrug indtil 1978. Der er ingen store planteædere på øen.
Man kan konkludere, at Vorsø-skoven uden hjælp fra mennesket er blevet et artsrigt
økosystem, hvor hjemmehørende træarter er fremherskende.
3.3.3 Hvilke modeller passer til vild skovnatur?
Økologen Daniel Botkin har opregnet, hvordan naturparker kan etableres og drives ud
fra mindst tre forskellige grundideer, som kan sammenfattes således 80 :