Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 52
Selv førende forskere synes overraskende nok at glemme, at træer kan gro af sig
selv. Den anerkendte britske skovøkolog George Peterken har således opstillet tre forskellige
valgmuligheder for at skabe "wildwood" eller "natural woodland" på et givet
sted: a) at genskabe det senest kendte naturlige skovlandskab på stedet, b) at skabe
den skov, der ville have været, hvis mennesker ikke havde påvirket stedet, eller c) at
fremskynde udviklingen af den skov, der alligevel ville opstå på stedet 78 . Bemærk, at
alle tre muligheder forudsætter, at man planter eller sår træerne!
Tre forskere ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser har leveret en
tilsvarende, omend ulig mere kontant svada: "Hvis vi ønsker mere naturlige skove i
Danmark, er budskabet klart: Man skal plante en artsrig løvblandskov med indslag af
skovfyr" 79 .
På trods af ovenstående udsagn er der almindelig enighed blandt fagfolk om, at enhver
landfast plet i Danmark kan og vil springe i skov med tiden, hvis den får lov.
Træer KAN etablere sig og gro frem på egen hånd. Det er langsommere, men også
langt billigere end at plante en skov. Løsenet ville være: "Lad det gro".
I forhold til fremtidens skovbillede er fordelen ved at plante skov oplagt; man er
mere sikker på at få en skov af den type, man ønsker. Den spontane etablering af vedplanter
rummer imidlertid nogle fremtidsmuligheder, som man ikke eller kun med
minutiøs planlægning kan opnå ved plantning: Der vil i højere grad blive tale om succession
med skiftende vegetationsfaser. Græs og buske vil kunne få overtaget i stedet
for træer i lange perioder, især hvis man har planteædere tilstede til at hæmme hurtigtvoksende
træer og favorisere tornede buske. Formodentlig vil man derved snarere
kunne fremme et mere varieret skovlandskab, hvor tætte mørke træbevoksninger veksler
med partier med små og store buske og med tæt græs og urter. Dette kan man se
på enhver byggegrund, der har ligget forladt gennem en snes år, og i udpræget grad på
gamle overdrev, hvor buske og træer ikke løbende er blevet ryddet.
3.3.2 "Fri udvikling" - hvad vil ske?
Et er, hvilke træarter der vil forekomme naturligt i danske skove, men arternes naturlige
indbyrdes dominans er det betydeligt sværere at udtale sig om. Lad os tænkte os,
at en "tusindårsskov" lod sig udvikle i Danmark på arealer repræsentative for vores
jordbundsforhold, og der i denne ikke optrådte andet end oprindelige (og eventuelt
naturligt nyindvandrede) træarter. Hvad ville der ske?
De vigtigste faktorer for en frit udviklet naturskovs sammensætning om tusind år
ville være:
1) Udgangspunktet - hvor dominerende de forskellige træarter var ved starttidspunktet.
Meget fåtallige træarter ville tage mange århundreder om at opformere sig, også
selvom de var fuldt konkurrencedygtige med andre arter. Eksempelvis er taks og linde-
og elmearterne i dag meget sjældne skovtræer. Bøgen har derimod en overvældende
dominans.
2) Planteæderne. Hvis man ikke har planteædere større end kronhjorte, vil ege-arterne
og andre lyskrævende arter formentlig ikke klare sig særlig godt. Hvis man inkluderer
forskellige store planteædere, vil bøgen givetvis ikke kunne være dominerende. En
del fagfolk mener således, at det er menneskets kulturindflydelse og de store planteæderes
forsvinden fra landskaberne, der har muliggjort bøgens nuværende udbredelse
nordpå, som de sidste 2-3.000 år er blevet den mest omfattende i Nordvesteuropa i én
million år.