Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 51
kagran er i stigende anvendelse i Danmark, men vi er tilsyneladende ikke i samme
grad i et klimatisk optimalt område for sitka. Dyrkningsmæssigt set er det ærgerligt;
naturbevaringsmæssigt set kan vi være glade for det!
Set med naturbriller er vi mindre heldige med glansbladet hæg fra Nordamerika.
Fra plantede hegn kan denne art invadere skovlysninger i konkurrence med danske
buske og småtræer. Tilsvarende findes der i dag næsten ikke den kyst i Danmark, hvor
den nordøstasiatiske rynket rose ("havehyben") ikke vælter frem. I 1953 fandtes den
kun forvildet tre (3) steder i landet 77 . Denne busk kan imidlertid sprede sine frø med
havvand og spire overalt, selv i strandsand. I de levende hegn i Hovedstads-regionen
finder man i dag næsten flere eksoter end hjemmehørende buske. Botanikeren Henry
Nielsen fandt blandt andet 20 arter af dværgmispel fra Østasien. Fugle havde spredt
frugterne fra haver. Andre ikke-europæiske eksoter, der spreder sig, er spiræa-buske
og den velkendte skærmplante kæmpebjørneklo.
Skaden er ikke så stor ved indførte træarter, der findes i vore umiddelbare nabolande.
Rødgran og gråel findes naturligt tæt på vores land i Sverige, og der vil derfor
ret hurtigt følge tilknyttede arter med dem til landet. Dertil kommer, at de i sagens natur
ligger i udkanten af deres naturlige klimaområde. Derfor er der ikke så stor risiko
for, at disse arter har ‘stærkt konkurrenceforvridende fordele’ i naturen.
Blandt eksoterne fra europæiske bjergegne kan man dog som nævnt i 3.2.4.3 finde
arter, som klarer klimaet i Danmark godt. Det har man haft megen glæde af med Alpernes
almindelige bjergfyr, da man skulle skabe klitplantager under vanskelige klimavilkår.
Men bjergfyrren er i dag også et aggressivt ukrudt i store naturområder, såsom
Nørholm Hede ved Varde og Ørkenen på Anholt.
3.2.4.5 Konklusion om eksoter i vild skovnatur
Eksotiske træarter vil i sig selv øge variationen i træsammensætning, også i skove i fri
udvikling. De fleste af dem vil antageligt ikke få stor betydning i skovbilledet, idet
hjemmehørende arter i det lange løb generelt vil være mere konkurrencedygtige. Arter
som rødgran og gråel er eksempler på eksoter, der er grænsetilfælde til at være hjemmehørende
arter, idet de er naturlige tæt på Danmark.
For at opnå et rigt insekt- og dermed fugleliv og en rig svampeflora er det væsentligt
at have lav repræsentation af eksoter. Med det sigte er det derfor bedst helt undgå
ikke-europæiske eksoter, medmindre de påviseligt ikke er invasive.
3.3 Valg for fremtidens vilde skovnatur
Hvis man lader vild skovnatur udvikle sig nogle steder i Danmark over de næste mange
århundreder, vil der være en række valg at træffe. Der er intet naturgivent om, hvad
fremtiden præcis vil bringe. Det meste afhænger af vores valg.
3.3.1 Plantning eller ej
En bestemt overvejelse om fremtidens skov er væsentlig at fremhæve, ikke på grund
af økologien, men alene på grund af vores stærke skovbrugstradition: Skal fremtidens
urskov plantes?