Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 49
Desværre er der lavet utroligt få undersøgelser af denne naturbeskyttelsesmæssige
kvalitet ved plantearterne. I Tabel 3.6 ses tal fra en af de få undersøgelser af forskelle
i antal arter tilknyttet forskellige træer i Sverige og Storbritannien. Gennemsnitsværdierne
kan tages som en tilnærmet udtryk for, hvad vi kunne forvente i Danmark.
Tabel 3.6. Antallet af insektarter knyttet til forskellige typer træer, inden for nogle
grupper af sommerfugle og biller. 74
Trægruppe Sverige Storbritannien Gennemsnit
Pil 198 224 211
Birk 177 213 195
Eg 146 237 192
Slåen 90 103 97
Poppel (incl. bævreasp) 114 78 96
Alm. hvidtjørn 54 131 93
Skovfyr 90 73 82
Vildæble 63 72 68
Rød-el 63 68 66
Rødgran 93 27 60
Elm 46 69 58
Bøg 46 57 52
Hassel 34 55 45
Alm. røn 32 27 30
Lind 31 22 27
Ask 17 29 23
Avnbøg 11 27 19
I Tabel 3.6 er især to forhold værd at bemærke:
1) Der er en tendens til, at de arter, der har længst indfødsret i Nordvesteuropa, også
er blandt de rigeste på insektarter i begge lande. Pil og birk er blandt de allerførste
pionértræer ved istidens slutfase og har været almindelige siden. De ligger i toppen.
Derimod er ask, bøg og avnbøg de senest ankomne hjemmehørende træarter, og samtidig
de mest insektfattige af de store træarter.
2) Når der er store forskelle mellem de to lande, stemmer det godt overens med forskelle
i, hvor lang forhistorie træarterne har i de to lande. Rødgran, som har en meget
lang historie i Sverige men er indført i Storbritannien, har næsten 3 1/2 gange flere insektarter
registreret i Sverige end i Storbritannien. Det omvendte er tilfældet med bøg,
ask og avnbøg, som har længst forhistorie i Storbritannien.
Mest forbavsende er nok det lave antal insekter registreret på lind, eftersom det har
været et dominerende skovtræ i Nordvesteuropa i mange årtusinder, længe før bøgen
vandt indpas. Det kan imidlertid nok forklares med, at lind i mange århundreder har
været ekstremt sjældent som skovtræ på grund af aktiv bekæmpelse fra menneskets
side, da linden ikke har været et nyttetræ som bøg og eg. Når værtsplanten bliver sjælden,
vil de kræsne ledsagearter blive endnu sjældnere. I Danmark findes urskovstræet
lind på mindre end én promille af skovarealet, og det er formodentlig årsagen til, at
dens ledsagearter skovcikade og mistelten er forsvundet fra Danmark 4 .