Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 47
Tilbagegangen i Europa tilskriver de fleste forskere, at plantearternes nord-syd migration
under Pleistocæn-tidens mange klimaskift har været hæmmet af Europas overvejende
øst-vest-gående bjerge samt Middelhavet, i modsætning til Nordamerikas
nord-syd-gående bjergkæder. En alternativ eller supplerende forklaring er, at klimaet
under istiderne tilsyneladende har været mere tørt i Europa end i Nordamerika. Dette
har gjort, at istidernes skovrefugier i Europa/Nordafrika antageligt har været langt
mindre end i Nordamerika, og chancerne for uddøen har dermed været så meget større.
Steppevegetation antages at have været meget udbredt i Europa under istiderne, og
skovrefugierne under de allerkoldeste perioder at have været opdelt i småpartier, især
beliggende i Italien, Balkan, Lilleasien, Mellemøsten og Kaukasus, foruden dele af
Nordafrika. Nye undersøgelser af botanikeren Katherine Willis har dog vist, at der
selv under den koldeste del af sidste istid var skove så nordligt som Ungarn 73 .
Tilsyneladende har der været en tendens til, at skovrefugierne for hver istid har
ligget stadigt mere sydligt og østligt. Dette er antagelig en faktor, der har bidraget væsentligt
til, at Nordeuropa stadig er langt fattigere på vedplantearter end Sydeuropa
(Tabel 3.5).
Tabel 3.5. Fordelingen af vedplantearter i Europa fra nord til syd (se Appendiks 1).
Nordeuropa 72 arter 20,6 pct.
Mellemeuropa 140 arter 40,1 pct.
Sydeuropa 253 arter 72,5 pct.
Hele Europa 349 arter 100,0 pct.
Igen er det sandsynligt, at det forholder sig ganske tilsvarende med Nordamerikas
vedplanter. Der er færre plantearter i nord, dels fordi der er større begrænsninger i
vækstvilkår, dels fordi det kan tage meget lang tid - mange tusind år - for arter at migrere
fra deres indskrænkede refugieområder til det høje nord.
Migrationen mod nord kan være hæmmet af, at nogle planter rent fysisk har en
langsom spredningsevne med deres frø, men også af, at arten gennem naturlig udvælgelse
skal omstilles til for eksempel at kunne klare den større variation i døgnlængde
og ændrede solindstråling i nord. Dette forhold understreger, at der ikke er noget fast
hjemmehørende "dansk plantesamfund". Selv hvis klimaet forblev uændret de næste
titusind år, ville planteverdenen være under stadig forandring, idet plantearterne både
spreder sig og i processen forbedrer deres lokale tilpasning i randområder gennem
naturlig udvælgelse.
Langsommeligheden i nogle arters tilpasning til breddegrad illustreres for eksempel
af de iøjnefaldende enkelte bøgetræer, der udspringer meget tidligt om foråret,
ofte fordi de er efterkommere af artsfæller hentet fra sydlige egne, såsom Karpaterbjergene.
3.2.3.4 Konklusion om artsrigdom
Vurderet på, hvad vi finder i vore dages skove trods fortidens uddøen, synes det at
være en voldsom overdrivelse at sige, at Nordamerika er rigere på hjemmehørende
træarter end Europa. Vild skovnatur i Europa ville kunne forventes at være artsrig,
selv hvis den kun blev baseret på naturligt hjemmehørende træarter. En fremtidig
nordeuropæisk urskov vil også være forholdsvis rig på arter af vedplanter, forudsat at
der er relevante frøkilder tilstede. Med tiden ville man kunne forvente tilvandring af