Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

3.2.2.2 Mindre kommercielle løvtræer
Dansk skovnatur Side 44
Eksotiske løvtræer og -buske er især hentet hertil som frugt-, pryd-, vildt- og læplanter.
En del af dem har mange hundrede års historie og antages derfor af mange lægfolk
for at være hjemmehørende. Det gælder for en del frugttræer, såsom pære, mirabel,
kræge, blomme og andre, men også for eksempel hestekastanje og smukke buske
som liguster, syren og guldregn. Det drejer sig her især om arter, der oprindeligt kommer
fra det sydøstligt-centrale Europa.
I dansk skovbrug anvender man ikke i særlig høj grad eksotiske løvtræer som kommercielle
tømmertræer. Forskellige poppelarter og -hybrider er blevet plantet, ligesom
gråel og rødeg, men ingen af den har opnået nævneværdig kommerciel betydning.
Skovbrugets forkærlighed for eksotiske nåletræer har været så udtalt, at de fleste danske
skovdyrkere opfatter "eksotisk" som synonym med "nåletræ", og "hjemmehørende"
som synonym med "løvtræ". Det har blandt andet medført, at skovfyr i
mange år ikke som andre hjemmehørende træarter blev favoriseret med ekstra tilskud
til plantning i dansk skovbrug, trods skovfyrrens mere end 10.000-årige indfødsret.
3.2.3 Skovenes artsrigdom
Ville en fremtidig urskov kun baseret på lokalt naturligt hjemmehørende træarter blive
artsfattig?
Selvom det er en udbredt antagelse blandt fagfolk, at Europa har mere artsfattige
naturlige skove end sammenlignelige områder, siger de klare tal, at det ikke er tilfældet.
Vores kontinent har en nogenlunde lige så varieret træflora som andre egne med
samme klima.
Misforståelsen skyldes måske en afsmitning fra den vesteuropæiske skovdyrkningstradition,
hvor der er lagt stor vægt på talrige eksotiske træarter, og på de talløse
forskellige eksotiske træer og buske, der kan ses i parker og anlæg.
For at vurdere, om Europa generelt er fattigt på træarter, må man sammenligne
med andre områder med samme klima og størrelse. Dette betyder, at vi kun har Østasien
og Nordamerika at se på. Fra Østasien foreligger der desværre endnu ikke tilstrækkeligt
grundige botaniske oversigter til at inddrage dette område i sammenligninger.
Hvordan forholder det sig så med Nordamerika?
3.2.3.1 Forestillinger om det fattige Europa
Man kan selv i nyere populærvidenskabelig litteratur læse, at Amerikas skove er tre
gange rigere på træarter end Europas. Man kan eksempelvis finde følgende kulørte
beretning 70 :
"Ved at invadere nordfra fangede iskapperne og gletscherne for ca. 100.000 år siden
mange store skove ved Alperne og Pyrenæerne, som blokerede for frøenes spredning
til mildere egne sydpå. Frøene fra mange træer kunne ikke spire, fordi de faldt på golde
bjergsider eller i områder, der allerede var tæt bevokset med mere hårdfør vegetation.
Som en følge heraf findes der kun omkring 1000 træarter i nutidens Europa. ...
Træbestanden i Nordamerika klarede sig meget bedre over for de fremrykkende ismasser,
fordi nord-syd orienteringen af kontinentets bjergkæder tillod træernes frø at