Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 42
Sammenholder man ovenstående med de større træarters tidsmæssige udbredelsesmønster
i efteristiden, kan man gætte på følgende ændringer i kommende årtusinder:
- rødgran og gråel vil indvandre naturligt fra Sverige,
- almindelig ædelgran vil indvandre naturligt sydfra,
- avnbøg vil få større udbredelse (i dag er den stadig sydøstlig i Danmark).
Derimod er der ikke grund til at forvente, at der forsvinder nogen af vores nuværende
hjemmehørende træarter. Visse, såsom storbladet lind og skærm-elm, har dog
aldrig været talrige blandt de større træer og skal derfor nok heller ikke forventes at
blive det. Derimod kunne en række arter, der aktivt er blevet udryddet i skovene af
mennesker - for eksempel taks og småbladet lind - godt vinde frem i løbet af 1000 år.
3.2 Nutidens ledetråde
Fortidens vidnesbyrd giver langtfra entydige svar om, hvad vi kan forvente om fremtidens
urskove. Men pollen har givet nogle hovedlinier, der antyder, hvilke af de store
træarter der naturligt kunne forventes at blive fremherskende.
Nutidens skovbillede er imidlertid ikke naturligt. Det er mere broget, end det har
været i to millioner år, fordi mennesket har flyttet talløse træarter mellem regioner og
kontinenter, og fordi langt de fleste skove er dyrkningsarealer med plantede og passede
træer, ofte af udenlandsk oprindelse.
I det følgende vender vi os mod nutidens danske og europæiske skove for at få en
idé om, hvad der kan forstås ved naturlig skovvegetation i nutidens og fremtidens
Danmark. Hvilke træarter er hjemmehørende i Europa og i Danmark? Hvis vi ønsker
en skov, der også i artsmæssig forstand er "naturlig", vil den da være artsfattig?
3.2.1 Hjemmehørende arter
Ved at gennemgå Flora Europaea 67 , Dansk Feltflora og Store Nordiske Flora kan
man nå frem til, at der i Europa naturligt findes 330 arter af træer og buske, der kan nå
en højde af mindst to meter. Samme kriterium opfyldes af 16 arter af forveddede klatreplanter
og 3 arter af forveddede epifytter, ialt 349 arter af vedplanter (Appendiks 1)
- og så er der endda ikke medregnet yderligere 73 apomiktiske (dvs. aseksuelt frøformerede)
arter af røn. Dette er gjort, fordi apomiktiske arter kan opfattes som "snyd",
idet de opstår lettere og hurtigere end de normale arter, der formerer sig ved seksuel
krydsning. Apomikter kan derimod opstå som hybrider mellem eksisterede arter, eller
ved at en bestand blot ikke får sine særtræk opblandet med træk fra andre bestande.
I Danmark findes omkring 117 af de ovennævnte 349 arter, heraf 61 som naturligt
indvandrede (Appendiks 2). Disse 61 arter har til forskel fra de øvrige typisk mange
tusind års historie i Danmark og betegnes derfor oftest som "hjemmehørende".
De fleste af vore hjemmehørende vedplanter har antagelig været indvandret meget
tidligt i forhistorisk tid, før agerbrugets komme. Men for de mange insektbestøvede
arters vedkommende har vi ikke nogen sikker viden om, præcis hvor tidligt de er
kommet hertil. Eksempler: Kirsebær er først påvist fra vikingetiden for ca. 1.000 år
siden, og hyld fra tidlig jernalder, for ca. 2.000 år siden. Slåen kendes via fund af aftryk
af planterester på Fyn fra tidlig bondestenalder for 5.500 år siden, og ellers først
fra vikingetiden.