Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 36
græsning og agerbrug og omsider gav plads til de mange "åbentlandsarter", der i dag
findes i det ganske Europas kulturlandskaber. Store klassiske botanikere som Tansley
i Storbritannien, Iversen og S. Th. Andersen i Danmark og Ellenberg i Tyskland har
været blandt ankerfolkene i denne tolkning af vegetationshistorien i Mellemeuropa.
Ifølge denne fortolkning er over halvdelen af Europas arter blevet udbredt på kontinentet
inden for de sidste 6.000 år i kølvandet på de "kulturstepper", som mennesker
skabte med agerbruget.
Den klassiske opfattelse indebar, at kun moser og højmoser var åbne arealer i den
ellers mørke urskov. De store naturværdier, som knyttes til vore dages græsningsoverdrev,
opfattes som en nyskabelse, som opretholdes af mennesket. Selve den store artsrigdom
i vore dages overdrev - skønsmæssigt 600 plantearter i Østersøområdet - kan
ikke forklares med, at overdrevene som kulturlandskab har 5-6.000 års historie. Det er
nemlig langt fra nok til at udvikle nye arter - dén slags regner man med typisk tager i
størrelsesordenen en halv million år. Den klassiske forklaring er derfor, at de mange
arter af overdrevsplanter har bredt sig til hele Europa i kølvandet på stenalderbøndernes
skovrydninger fra fjerne naturlige skovstepper mod sydøst og fra træfattige bjergområder.
I dag skal man mere end 1.000 kilometer mod sydøst for at finde sammenhængende
græsland som naturlig klimaksvegetation 53 .
3.1.2 Lysåben urskov på "dårlig" jord
Der er slået adskillige skår i det klassiske urskovsbillede gennem de sidste 10-15 år.
Man mener nu, at vådbund - de "vandlidende jorder", har optaget betydeligt større
dele af skovarealerne end tidligere antaget, 20-25 pct. 54 . af landfladen. Dette har altså
givet en del lysåben vådbund i urskoven. Desuden har undersøgelser i Vestjylland
vist, at hedelyngpollen udgjorde ca. 25 pct. af alt pollen. Eftersom hedelyng er en lyskrævende
og længelevende dværgbusk, så har der antageligt eksisteret meget lysåbne
vestjyske urskove med lystræer som eg, birk og skovfyr 55 .
Også en del af de botanikere, der studerer overdrev (det vil sige tørre enge med
lav, lysåben vegetation) i Danmark og England, hælder nu til den opfattelse, at der
gennem hele urskovstiden har eksisteret overdrevsvegetation, i det mindste på kalkrige
jorde i kystegne, på tørre skrænter og på sur, mager sandjord.
Når man i Danmark er tilbøjelig til at mene, at i hvert fald visse overdrevsplanter
har været her i urskovstiden, skyldes det, at nogle af dem har en nutidig udbredelse,
hvor nordlige bestande er adskilte fra sydlige. Dette tyder på, at de ikke er indvandret
(eller genindvandret) hertil sydfra efter urskovstiden, men har overlevet her siden tiden,
før urskovene bredte sig.
I England hviler opfattelsen om naturligt åbne kalkjordsoverdrev på usædvanligt
detaljerede lokale pollenstudier, hvor man har søgt at sammenligne med nutidigt pollennedfald
i en række forskellige sammensætninger af hel- og halvåben skovvegetation
56 .
Mere upåagtet (og mindre relevant) herhjemme har det været, at en del europæiske
pollenbotanikere er blevet overbeviste om, at der har været i hvert fald nogle store
flodsletter, der har holdt sig meget lysåbne - med eng og overdrev som det dominerende
billede. Især er dette godt underbygget for store flodsletter i England i flere
mellemistider 57 .