Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 35
3 Hvilken urskov i fremtiden?
Hvad er naturlig dansk skov anno 2000? Hvordan vil vild skovnatur udvikle sig i
Danmark? Hvad er på langt sigt den forventelige fremtoning af fremtidens urskove,
hvis vi lader store områder med fri skovsuccession udvikle sig? Man kunne også
spørge: Hvad er "skov" egentlig - i biologisk, ikke forstlig forstand? Ville der være
andre plantesamfund end tæt skov på den bedre jord, og mose, højmose eller hede på
den ekstremt sure, vandmættede eller tørre jordbund? Ville frit udviklet vegetation
være artsfattig?
Svarene på disse spørgsmål er betydningsfulde for at vurdere, hvilke naturværdier
og artssamfund, der kunne bevares og opstå, hvis man satser på selvplejende, vild
skovnatur som et supplerende redskab til klassisk naturbeskyttelse og pleje af halvkulturlandskaber.
Derfor ser vi i det følgende nærmere på den eksisterende viden.
3.1 Fortidens ledetråde: De oprindelige urskove
For at skaffe sig en idé om fremtidens urskove er det oplagte første skridt at søge at
indkredse, hvordan skove tidligere har udviklet sig her. Hvordan så Danmarks oprindelige
urskov ud?
Her bør vi skele til de skovperioder, der ligger før udbredelsen af hyrdehold og
agerbrug i Danmark i bondestenalderen, det vil sige før end for 5.500 år siden. Efter
dette tidspunkt må vi nemlig regne med, at mennesket direkte samt via sine husdyr
har haft stor og stigende indflydelse på skovlandskabernes form og sammensætning.
I det følgende skal især ses på Ældre Lindetid for 8.500 til 5.900 år siden og sidste
mellemistid, Eem-mellemistiden, som var ret kort, et sted mellem 10 og 14.000 år, for
127-113.000 år siden 52 . De væsentligste vidnesbyrd, vi har fra disse perioder, er pollenaflejringer,
men også andre bevarede planterester har bidraget.
3.1.1 Gamle dages billede af urskoven
For blot 100 år siden troede mange, at hederne var ren natur - tundraens direkte efterkommer.
Og at de jyske egekrat var de sidste - naturligt krøllede - rester af den oprindelige
urskov. Begge vegetationstyper er imidlertid resultater af menneskets målrettede
husdyrdrift og hugst, og de har efter alt at dømme i deres form meget lidt at gøre
med det skovunivers, der var udbredt før bondestenalderens rydninger for godt 5.500
år siden.
For blot 30 år siden var det den altdominerende antagelse, at urskovene stort set
bestod af et mørkt og tæt skovdække fra kyst til kyst, med linde- og egetræer som dominerende
arter. Dette byggede man på undersøgelser af aflejrede planterester, især
pollen, i bunden af gamle søer og moser. Disse viser en overvældende dominans af
træpollen i de lag, der ligger efter tundratiden og før de kulturlandskaber, hvor der
findes større islæt af græs- og andre urtepollen, blandt andet fra velkendt markukrudt,
for eksempel rødknæ og bredbladet vejbred, samt lancet-vejbred, som formodes at
stamme fra husdyrgræsninger. Dette har man tolket således, at urskoven var tæt og ret
artsfattig, indtil mennesket atter åbnede vegetationen med sine rydninger til husdyr-