Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

More documents

Recommendations

Info

Dansk skovnatur Side 32 sig, når man opgør antallet af truede arter. Dette er ekstra slående, når der netop allerede er uddøde så mange hovdyrarter i forhistorisk tid 29 . Punkt 4 er nok den indvending, der har vejet tungest hos de fleste modstandere af jagt-hypotesen. Imidlertid må vi konstatere, at forhistoriske mennesker vitterligt har haft effektive jagtvåben til deres rådighed: hunde, sten, kastespyd, spydkastetræ, bue og pil 47 . At de skulle være for fåtallige, er ganske enkelt en trossag, idet det ikke er muligt at fastslå hverken bestandstætheder af dyr eller befolkningstæthed af mennesker i fortiden. Ikke desto mindre baserer den ansete palæontolog von Koenigswald sin afvisning af jagtteoriens betydning i Europa på, at der kun skal have været 4.000 mennesker i forhistoriens Tyskland 42 . Erfaringer med udryddelser på de store øer i New Zealand og Madagaskar inden for de sidste 2.000 år viser, at den næsten apokalyptiske pludselighed i uddøen i Nord- og Sydamerika kan have forbindelse til en manglende frygtreaktion over for mennesket hos de "jomfruelige" store dyr 29 . 2.3.2.3 Kombinationen af klimaændring og jagt En del forskere forliger deres overbevisning om stenalderjægernes begrænsninger med de stærke argumenter for forhistorisk "overkill" ved at sige, at fortidens masseuddøen "nok har været en kombination af de to faktorer" klima og jagt 48 49 . Hvis dette synspunkt dækker, at én af faktorerne alene ikke kunne udløse masseuddøen af store arter i forhistorisk tid, så vil "overkill"-hypotesens tilhængere antagelig være ganske enige. Klimasvingninger er jo et vilkår, og så vidt vi ved, har det været det i hele Pleistocæn-tiden. Og hvis klimasvingninger ikke alene kan udløse den konstaterede masseuddøen på de forskellige kontinenter, men kombinationen kan, så må det vist blive en strid om ord, om mennesket er eneste årsag til denne uddøen, eller det er naturgivent vilkår kombineret med jagt, der er årsagen. Man kan meningsfuldt stille spørgsmålet: "Ville disse arter have klaret klimaforandringer, hvis mennesket ikke havde optrådt?" (det gjorde de i halve og hele millioner år), mens det modsatte "Ville disse arter have klaret sig, hvis de kun var udsat for menneskets jagt, men ikke klimaforandringer?" ikke giver megen praktisk mening. Hvor lidt klimaforandring er ingen klimaforandring? I Europa-Asien er der ikke så klare vidnesbyrd om massedrab på megaherbivorer (enorme planteædere, som kendetegnes ved kropsvægt over 1.000 kg) som i Nordamerika 50 . Men de europæiske elefanter forsvandt fra Europa, mens der endnu var udstrakte skove i Sydeuropa, titusinder af år før løvskovene blev trængt bort fra det meste for eksempel Italien, og mammutten forsvandt fra Vesteuropa flere tusind år før dens tundra-stepper skrumpede ind til nordøstligere egne på grund af varmere klima 39 . På Sjælland og i Sydsverige forsvandt uroksen midt i en periode med stor klimastabilitet og masser af frodige skove, som den havde klaret sig i flere tusind år (Figur 2.3). Der er vanskeligt at få øje på, hvilke naturvilkår der skulle have fremkaldte disse ændringer i faunaen. Når jagtteorien trods en meget omfattende underbygning og argumentation 51 vækker så stor modstand, har det muligvis at gøre med netop moralske overvejelser (hvilket teoriens fortalere ironisk nok også beskyldes for 46 ), idet mange foretrækker at opfatte jæger-samlerfolk som levende i balance og harmoni med naturen 39 .
Dansk skovnatur Side 33 Figur 2.4. Arter af store pattedyr, der uden menneskets indflydelse sandsynligvis ville have forekommet i Nordvesteuropas løvskovsområder nord for Rhinen i dag: vildsvin (Sus scrofa), Mercks næsehorn (Dicerorhinus kirchbergensis), ligetandet elefant (Elephas antiquus), europæisk vildæsel (Equus hydruntinus), vildhest (Equus ferus), rådyr (Capreolus capreolus), flodhest (Hippopotamus amphibius), dådyr (Dama dama), kæmpehjort (Megaloceros giganteus), kronhjort (Cervus elaphus), elg (Alces alces), europæisk vandbøffel (Bubalus murrensis), bæver (Castor fiber), urokse (Bos primigenius), europæisk bison (Bison bonasus), hulehyæne (Crocuta crocuta spelaea), nordlig los (Felis lynx), vildkat (Felis silvestris), huleløve (Panthera leo spelaea), odder (Lutra lutra), grævling (Meles meles), jærv (Gulo gulo), brun bjørn (Ursus arctos), hulebjørn (Ursus spelaeus), ræv (Vulpes vulpes), ulv (Canis lupus). (© M. Bunzel-Drüke / ABU / Nepenthes).
Page 1 and 2: Dansk skovnatur Vildsomme skovlands
Page 3 and 4: Dansk skovnatur Side 3 Dansk skovna
Page 5 and 6: Dansk skovnatur Side 5 3.1.3.1 Dyre
Page 7 and 8: Indledning Dansk skovnatur Side 7 D
Page 9 and 10: Dansk skovnatur Side 9 Definitioner
Page 11 and 12: 1.2.2 Vild skovnatur - naturudvikli
Page 13 and 14: Dansk skovnatur Side 13 2) Megaherb
Page 15 and 16: Dansk skovnatur Side 15 Bemærk, at
Page 17 and 18: 2 Dyrene Dansk skovnatur Side 17 De
Page 19 and 20: Dansk skovnatur Side 19 Figur 2.2.
Page 21 and 22: Dansk skovnatur Side 21 genetiske m
Page 23 and 24: Dansk skovnatur Side 23 ret væsent
Page 25 and 26: Dansk skovnatur Side 25 velbeskytte
Page 27 and 28: Dansk skovnatur Side 27 men/Westfal
Page 29 and 30: 2.3 De store planteæderes uddøden
Page 31: Dansk skovnatur Side 31 Endelig bur
Page 35 and 36: Dansk skovnatur Side 35 3 Hvilken u
Page 37 and 38: 3.1.3 Urskov på god og veldrænet
Page 39 and 40: Dansk skovnatur Side 39 blomster og
Page 41 and 42: Dansk skovnatur Side 41 fremtidens
Page 43 and 44: Dansk skovnatur Side 43 Ahorn har t
Page 45 and 46: Dansk skovnatur Side 45 finde spiri
Page 47 and 48: Dansk skovnatur Side 47 Tilbagegang
Page 49 and 50: Dansk skovnatur Side 49 Desværre e
Page 51 and 52: Dansk skovnatur Side 51 kagran er i
Page 53 and 54: 3.3.2.1 Æbelø om 1.000 år Dansk
Page 55 and 56: 4 Erfaringer fra nabolande Dansk sk
Page 57 and 58: Dansk skovnatur Side 57 Tabel 4.1 N
Page 59 and 60: Dansk skovnatur Side 59 lysåben gr
Page 61 and 62: Dansk skovnatur Side 61 matning udv
Page 63 and 64: Dansk skovnatur Side 63 ropæisk na
Page 65 and 66: Dansk skovnatur Side 65 5 Mulige da
Page 67 and 68: Dansk skovnatur Side 67 vurderes fo
Page 69 and 70: Dansk skovnatur Side 69 get gjort,
Page 71 and 72: Dansk skovnatur Side 71 Veludvikled
Page 73 and 74: Dansk skovnatur Side 73 Ifølge kon
Page 75 and 76: 6.4.7 EU-direktiver og Natura 2000
Page 77 and 78: Dansk skovnatur Side 77 var helt af
Page 79 and 80: Noter (se Appendiks 5 for kilder i
Page 81 and 82: Dansk skovnatur Side 81 58 Thomsen,

Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?