Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 32
sig, når man opgør antallet af truede arter. Dette er ekstra slående, når der netop allerede
er uddøde så mange hovdyrarter i forhistorisk tid 29 .
Punkt 4 er nok den indvending, der har vejet tungest hos de fleste modstandere af
jagt-hypotesen. Imidlertid må vi konstatere, at forhistoriske mennesker vitterligt har
haft effektive jagtvåben til deres rådighed: hunde, sten, kastespyd, spydkastetræ, bue
og pil 47 . At de skulle være for fåtallige, er ganske enkelt en trossag, idet det ikke er
muligt at fastslå hverken bestandstætheder af dyr eller befolkningstæthed af mennesker
i fortiden. Ikke desto mindre baserer den ansete palæontolog von Koenigswald
sin afvisning af jagtteoriens betydning i Europa på, at der kun skal have været 4.000
mennesker i forhistoriens Tyskland 42 . Erfaringer med udryddelser på de store øer i
New Zealand og Madagaskar inden for de sidste 2.000 år viser, at den næsten apokalyptiske
pludselighed i uddøen i Nord- og Sydamerika kan have forbindelse til en
manglende frygtreaktion over for mennesket hos de "jomfruelige" store dyr 29 .
2.3.2.3 Kombinationen af klimaændring og jagt
En del forskere forliger deres overbevisning om stenalderjægernes begrænsninger
med de stærke argumenter for forhistorisk "overkill" ved at sige, at fortidens masseuddøen
"nok har været en kombination af de to faktorer" klima og jagt 48 49 .
Hvis dette synspunkt dækker, at én af faktorerne alene ikke kunne udløse masseuddøen
af store arter i forhistorisk tid, så vil "overkill"-hypotesens tilhængere antagelig
være ganske enige. Klimasvingninger er jo et vilkår, og så vidt vi ved, har det
været det i hele Pleistocæn-tiden. Og hvis klimasvingninger ikke alene kan udløse den
konstaterede masseuddøen på de forskellige kontinenter, men kombinationen kan, så
må det vist blive en strid om ord, om mennesket er eneste årsag til denne uddøen, eller
det er naturgivent vilkår kombineret med jagt, der er årsagen.
Man kan meningsfuldt stille spørgsmålet: "Ville disse arter have klaret klimaforandringer,
hvis mennesket ikke havde optrådt?" (det gjorde de i halve og hele millioner
år), mens det modsatte "Ville disse arter have klaret sig, hvis de kun var udsat for
menneskets jagt, men ikke klimaforandringer?" ikke giver megen praktisk mening.
Hvor lidt klimaforandring er ingen klimaforandring?
I Europa-Asien er der ikke så klare vidnesbyrd om massedrab på megaherbivorer
(enorme planteædere, som kendetegnes ved kropsvægt over 1.000 kg) som i Nordamerika
50 . Men de europæiske elefanter forsvandt fra Europa, mens der endnu var udstrakte
skove i Sydeuropa, titusinder af år før løvskovene blev trængt bort fra det meste
for eksempel Italien, og mammutten forsvandt fra Vesteuropa flere tusind år før
dens tundra-stepper skrumpede ind til nordøstligere egne på grund af varmere klima 39 .
På Sjælland og i Sydsverige forsvandt uroksen midt i en periode med stor klimastabilitet
og masser af frodige skove, som den havde klaret sig i flere tusind år (Figur
2.3). Der er vanskeligt at få øje på, hvilke naturvilkår der skulle have fremkaldte disse
ændringer i faunaen.
Når jagtteorien trods en meget omfattende underbygning og argumentation 51 vækker
så stor modstand, har det muligvis at gøre med netop moralske overvejelser (hvilket
teoriens fortalere ironisk nok også beskyldes for 46 ), idet mange foretrækker at opfatte
jæger-samlerfolk som levende i balance og harmoni med naturen 39 .