Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 28
søgt udryddet gennem 1800-tallet af hensyn til afgrøder og skovrejsning, og dette lykkedes
på Fyn og Sjælland, I Jylland overlevede kronhjorte på nogle godser. Desuden
blev de sidste sjællandske eksemplarer udsat i Jægersborg Dyrehave, hvor de nu er
opblandet med kronhjorte fra andre egne 30 . I dag er arten almindelig i store dele af
Jylland, og enkelte steder på Sjælland findes nu igen faste bestande, blandt andet ved
Tisvilde.
2.2.4.3 Kæmpehjort
Kæmpehjorten uddøde i begyndelsen af efteristiden. Fra Danmark er de yngste fund
fra istidens sidste periode, Yngre Dryas, for ca. 12.500 år siden, men fra de Britiske
Øer er de yngste fund (fra Vestskotland og Isle of Man) dateret som henholdsvis
9.400 og 9.200 år gamle 34 , dvs. fra Boreal-tiden. Desuden er der i det nuværende
Ukraine fundet 1.400 år gamle skytiske bronzefigurer, der minder meget om kæmpehjorten.
Disse figurer behøver imidlertid ikke at afspejle sen forekomst af kæmpehjorte,
idet de kan være inspireret af fund af gevirer 35 . Kæmpehjorten havde en kropsstørrelse
som elgen, og er især kendt for hannernes enorme gevir, som kunne opnå
længder på op til 3,6 meter fra spids til spids 35 . Det har været almindeligt antaget, at
den uddøde på grund af næringsmangel som følge af vegetationsændringer efter istiden.
Imidlertid viser gevirstørrelser for de yngste fund ikke tegn på mineralmangel 34 .
Artens succes gennem 500.000 år taget i betragtning skal dens uddøen formentlig tilskrives
menneskets jagtpres i en periode, hvor bestandene var trængt af klimaskift.
2.2.4.4 Dådyr
Dådyret er kæmpehjortens nærmeste nulevende slægtning. Den er mere udpræget
græsser end de øvrige nulevende hjorte i Europa. Dådyret forekom vidtudbredt under
tidligere mellemistider og er blandt andet påvist i Danmark i sidste mellemistid 15 . Efter
sidste istid bredte arten sig fra Lilleasien til det nuværende Grækenland og Bulgarien,
men derefter fortoner dens videre naturlige udbredelse sig, idet grækerne holdt
den som parkdyr 16 , og denne skik bredte romerne siden til blandt andet England. Herfra
menes dådyret at være bragt til Danmark med vikingerne 15 .
2.2.5 Vildsvin
Vildsvinet blev takket være intelligens og stor formeringsevne en succesfuld art i det
meste af Europa helt op i vor tid. I Danmark blev vildsvinet dog udryddet af kraftig
jagt i 1500-tallet, og efter flere genindførsler til jagtformål blev den atter udryddet
omkring år 1800 36 . Den har forsøgt at genindvandre fra Tyskland flere gange siden,
men er hidtil blevet bekæmpet intenst.
Vildsvin er altæder eller "omnivor" og æder alle mulige plantedele inklusive opgravede
rødder, foruden svampe og dyr. Vildsvin kan sågar tage rålam. Selvom den
ikke spiller samme rolle for vegetationens afbidning som arter fra heste, okse- og
hjortefamilien, er den som disse at betragte som en vigtig nøgleart i skovøkosystemer,
idet den har stor betydning for frøspiring ved at gennempløje humusjord i søgen efter
føde, og for omsætning ved samme jordbearbejdning og ved at fortære ådsler.