Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 27
men/Westfalen. Hingste af både exmoor og konik er dog blevet krydset ind i de seneste
årtier. Dülmener-bestanden er i det hele taget blevet holdt med alt for få hingste, så
det genetiske materiale er ret indskrænket 31 .
Den oprindelige status af de østeuropæiske tarpaner er stadig noget uklar. De kan
have været de sidste rester af bestandene af europæiske vildheste, eller forvildede
tamheste fra meget gammel tid, eller en kombination af begge muligheder. Modsat
urokser og tamkvæg er ligheden mellem vildheste og tamheste så store, at skeletfund
fra de to grupper ikke er lette at skelne. Tarpanernes sorte manker var oftest nedhængende,
ikke oprette, hvilket kan skyldes indblanding af tamheste. Ingen nulevende
vilde arter af slægten har lang manke. Alle Equus-arter, fra przewalski-heste til zebraer,
halvæsler eller æsler, har kort, opretstående manke. Vildheste fra istidens hulemalerier
viser heste, der svarer til nutidens przewalski-heste 24 .
Imidlertid må Europas og ikke Asiens vildheste have været ophav til tamheste.
Disse blev nemlig først domesticeret i det sydligste Rusland for godt 5.000 år siden,
og alle vore dages hesteracer har et kromosomtal på 64 mod przewalski-hestens 66 24 .
Hvad end deres oprindelse end var, er tarpaner og deres efterkommere derfor nok
det nærmeste, vi kommer Europas oprindelige vilde heste, mens przewalski-hesten er
en mere ekstremt specialiseret tørsteppehest. De bedste nutidige analoger til den vildhest,
der var udbredt i Europas urskove, er derfor ikke przewalski-hesten, men konikheste
og sekundært andre meget gamle og hårdføre racer 24 .
I Nordeuropa og Danmark er nordbakker (norsk fjordhest) antagelig én af de mest
oplagte racer at overveje. Både i kropsform og hårdførhed minder denne race om vildheste.
Farven svarer godt til hulemaleriernes heste - klipper man den lange manke, er
nordbakkeren som taget ud af istiden. Lange manke kan have været en tilpasning til et
fugtigkoldt klima i Vesteuropa.
2.2.4 Hjortene
Der fandtes oprindelig fem hjortearter i den tempererede løvskovsdel af Europa: elg,
kæmpehjort, kronhjort, dådyr og rådyr. De to mest udprægede græssere blandt disse,
kæmpehjorten og dådyret, er forsvundet fra området, mens elgen blevet fortrængt
mod nord og øst i historisk tid.
2.2.4.1 Elg
Elgen er med kropsvægte på op til 800 kg hos tyre verdens største nulevende hjorteart.
Den er naturligt vidtudbredt i Mellem - og Nordeuropa, Østsibirien og det nordlige
Nordamerika 32 . Den er en udpræget "browser", der især søger vandplanter og friske
blade af løvtræer. I naturforvaltning er elgen især interessant som nøgleart i sammenhæng
med forekomsten af bæverdamme, hvor den gerne søger føde. En praktisk
vanskelighed ved elge er, at de er yderst vanskelige at hegne for, da de siges at kunne
passere endog meget høje hegn med deres lange ben 33 . De yngste forhistoriske fund af
elg i Danmark er ca. 4.000 år gamle 15 .
2.2.4.2 Kronhjort
Kronhjorten har gennem forhistorisk tid været en meget tilpasningsdygtig art, der
kunne finde føde i både græs- og skovdomineret vegetation 16 . I Danmark blev den