Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

2 Dyrene
Dansk skovnatur Side 17
De store planteædere, der i dag er mest relevante at overveje i dansk naturforvaltning,
er bison, kvæg, hest, elg, kronhjort, dådyr og vildsvin 15 . De er de nærmeste repræsenterer
for de store arter, der har levet i Mellem- og Nordeuropas løvskove efter
istiden. Får (herunder mufflon-får) og geder har derimod så vidt vides ikke nogen fortid
som naturligt forekommende, vilde arter uden for Sydeuropa, hverken efter sidste
istid eller i tidligere varmeperioder. Dådyret er i efteristiden muligvis ikke naturligt
genindvandret i Mellemeuropa 16 ; se nedenfor.
2.1 Tre kategorier af planteædere
De store planteædere deler man typisk ind i "browsers", hvis foretrukne føde hovedsageligt
består af knopper, løv og kviste, og "grazers" (græssere), som overvejende
æder græs og andre urter. Det engelske ord "browser" har ingen direkte dansk pendant,
men det vil sige én, som nipper rundt omkring. Ind imellem ligger blandingsædere
som en tredje gruppe.
Vi kan altså groft inddele planteæderne i tre grupper således, med de mest udprægede
græssere først:
1) græs får, kvæg, heste, bison (overvejende)
2) blandet ged, kronhjort, vildsvin, dådyr (overvejende)
3) buske-skud rådyr, elg 17 18 .
(se også Figur 2.1)
Til græsserne hører kvæg og får og, mindre udtalt, heste - og dermed urokser, muffloner
og vildheste, om man vil. I den modsatte ende er de egentlige "skud- og buskædere",
først og fremmest rådyr, men også elge. Ind imellem er en gruppe af mere
blandet-ædende hovdyr, ged (domesticeret, fra Asien), kronhjort og vildsvin (samt
blandt ikke-hovdyr bæver). Dådyr og bison hører til dem, der æder blandet, men med
tendens mod græs. Bisonen kan regnes for en græsser, men i mindre grad end heste og
kvæg.
For at få det fulde udbytte af store planteæderes gunstige indvirkning på vegetationens
artsrigdom og variation i struktur, og antagelig også på frøspredning, er der brug
for mange forskellige arter af planteædere. I særlig grad mangler vi store egentlige
græssere blandt vore planteædere i de naturlige landskaber.
Græsningsskov kalder man herhjemme især skove, som har præg af tidligere tiders
omfattende afgræsning fra fritgående kreaturer og heste. Disse hører til blandt de mest
artsrige landskabsformer, vi har i dag. Blandt vore dages store vilde planteædere –
kronhjort og rådyr - er der imidlertid ingen græssere. De store naturskove med intensiv
hjortegræsning, Høstemark Skov, Tofte Skov og Jægersborg Dyrehave, er i dette
lys ikke egentlige græsningsskove. Alle har imidlertid tidligere haft kreaturgræsning,
og Dyrehaven er i dag overvejende græsset af dådyr, som er den "mest græssende" af
de nulevende hjortearter.